Svært for utilfredse låntagere at stifte ny realkredit

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Utilfredsheden med de stigende bidragssatser og Nykredits mål om at blive børsnoteret har sat så meget skub i en sammenslutning af låntagere, at en arbejdsgruppe nu vil stifte deres eget realkreditinstitut for at tage konkurrencen op med de etablerede spillere. De vil kort sagt vise, at det kan gøres bedre og billigere ved at vende tilbage til foreningstankegangen.

Det er altid positivt med opstartsvirksomheder, der vil udfordre det bestående, og det er fascinerende proces, der oftest åbner en helt ny verden – lidt ligesom at zoome ind på et kort, der igen og igen afslører nye lag af komplekse detaljer. It’s a humbling experience.

Arbejdsgruppen ”Fair Realkredit” vil i den grad få sig noget af et reality check, og jeg desværre, de kommer til at opgive eller omdanne projektet længe inden Finanstilsynet besvarer deres ansøgning med et endeligt ja eller nej. Måske der er en vej ved at se nærmere på en crowdfunding-lignende model – for så kan de måske slippe med en tilladelse til at drive betalingsinstitut i stedet for realkreditinstitut med alt hvad det indebærer.

Under alle omstændigheder kommer de ikke langt uden en meget pengestærk investorkreds med yderst altruistisk motiv vil kunne hjælpe. For almindelige profithungrende investorer vil kræve markant højere rente på Fair Realkredits værdipapirer end på konkurrenternes. Kreditrisikoen er markant højere, fordi der er tale om en aktør, og obligationerne vil være hamrende illikvide. Der er kun kunderne til at betale forskellen – og den bliver hurtigt større end de seneste par års bidragsstigninger.

Vil have realkredit tilbage til rødderne

Ifølge både Økonomisk Ugebrev og FinansWatch arbejder en gruppe med arbejdsnavnet ”Fair Realkredit” på at stifte et nyt realkreditinstitut og er aktuelt i gang med udformningen af en ansøgning til Finanstilsynet. Det hele er beskrevet i blandt andet artiklen Ny realkreditforening arbejder nu på ansøgning i Økonomisk Ugebrev Finans d. 28. august, som jeg vil referere fra løbende i resten af dette indlæg.

Gruppen har endnu ikke nogen fast tidsplan for lanceringen af instituttet og ifølge artiklen, er de stadig et stykke fra at aflevere ansøgningen. De arbejder også fortsat på at skaffe den fornødne egenkapital til at kunne stifte selskabet.

De har opstillet følgende overordnede mål for deres nye realkreditinstitut:

  1. Vil tilbyde gammeldags realkreditlån med solidarisk hæftelse og reservefonde – og udlån til alle dele af landet
  2. Kunderne skal være medejere
  3. Priser opdelt i hhv. administration og polstring, dvs. kapitalomkostningerne skal kunne aflæses eksplicit.
  4. Bliver der betalt ”for meget”, skal pengene retur til de kunder, der har betalt ”for meget”
  5. Simpelt produktudbud

Kolde realiteter blokerer

Der er mange positive takter, og der vil blive tale om et produkt anderledes fra det eksisterende. Det kunne der sagtens være nogen, der ønsker at betale for. Lidt på samme måde som Sparekassen Merkur også har fundet sin niche på markedet.

Men den finansielle lovgivning og de finansielle markeder er af natur ekstremt konservative, og de sætter en ganske effektiv stopper for rigtig mange nye tiltag. Finanssektoren beklager sig ofte over lovgivningen, men man skal ikke glemme, at det er lige præcis de mange regulativer, der gør det svært for nye finansielle virksomheder at starte op fra bunden. Og investorerne har det med at være yderst konservative i deres risikovurderinger i de fleste scenarier, der ikke baserer sig på ophobning af en ny type risiko et overset sted i systemet.

Lad mig prøve at tage de praktiske problemstillinger ved Fair Realkredits fem mål i det følgende:

Solidarisk hæftelse fjerner lysten til nyudlån

CBS-professor Michael Møller plejede at sige, at modellen med solidarisk hæftelse førte til at udlånet faldt, og årsagen er indlysende: Hæfter du solidarisk med de andre låntagere, vil du kun give nye lån til dem med en bedre privatøkonomi end din egen. Efter dit lån er udbetalt vil du helst have at alt udlån til de andre stopper, så du ikke kommer til at øge tabssandsynligheden. Gammel realkredit var inddelt i 117 små kreditforeninger landet over – og jeg tvivler stærkt på at den københavnske forening ønskede at låne penge ud i det odenseanske opland og vice versa.

Der vil helt sikkert være et marked for lån med altruistisk motiveret solidarisk hæftelse, men jeg tror det vil være forsvindende småt. Og småt dur ikke i realkredit, hvor stor skala er altafgørende for omkostningsbyrden hele vejen fra it-systemer til investorer.

Kunderne som medejere

At lade kunderne blive medejere er grundlæggende set fint og uproblematisk. Det er tilsvarende Nykredits model, hvor foreningen ejer aktier i realkreditinstituttet. Skal man have medejerne – altså låntagerne – til at skyde ekstra penge ind i foretagendet bliver det dog nok svært. Det er næppe, når man har et stort lånebehov, at man også har midlerne til at skyde lidt ekstra ind i en finansiel virksomhed. Nykredit har den fordel, at fonden har rigeligt med penge og det ene formål at drive realkredit. Fair Realkredit vil derimod udbetale fra deres reservefond tilbage til låntagerne.

Bidrag opsplittes i administration og kapitalomkostninger

Da Fair Realkredit indfører dette princip fra start, vil de formentlig fint kunne lade de to typer omkostninger registrere adskilt. Dog ser jeg en risiko for en interessant diskussion blandt aktionærerne – altså låntagerne som er medejere – når man øger kapitalomkostningerne, for den øgede betaling kommer jo reelt set kun de nye låntagere til gavn, der endnu har til gode at få udbetalt deres lån.

Eksisterende låntagere har tværtimod en direkte finansiel interesse i at obligationerne bag deres lån bliver så usikre som mulige. Usikre obligationer handles til lave kurser, og så kan de jo købe dem tilbage og indfri lånet langt under hovedstolen på lånet.

Hvor meget kapital er for meget?

Den er svær, for hvordan beregner man hvor meget kapital man har haft til for meget af? Kapital skal jo dels dække løbende udsving i værdien af panterne – dels bidrage til at sikre en høj rating. Optager man rentebærende seniorgæld i en kort periode, betaler man jo renter på den uanset om den var nødvendig eller ej.

På den anden side går det jo fint for eksisterende banker at finde ud af hvor meget de skal betale i udbytte til aktionærerne, så hvis Fair Realkredit blot ønsker en udbyttelignende betaling – altså Nykredits model med KundeKroner – ja, så kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre.

Jeg kan ikke se hvordan man kan realisere en model med for returnering af for meget betalt bidrag på anden måde end ved at betale udbytte til aktionærerne. For det er jo ikke låntagernes bidrag, der ligger til sikkerhed for deres lån – bidragene betaler derimod for at andres indlagte sikkerheder bliver tilstrækkeligt forrentet.

Simpelt produktudbud

Et simpelt produktudbud lyder rigtig fornuftigt. Det er ikke entydigt, hvad der menes, men mon ikke målet er at kunne tilbyde det klassiske danske 30-årige fastforrentede lån med mulighed for obligationsopkøb til kursværdi og opsigelse og indfrielse til kurs 100. Hvis instituttet skal have et produktudbud, der matcher de eksisterende låntageres efterspørgsel, skal der også afdragsfrihed og flekslån på menuen. Det bliver dog svært at have alle produkterne på hylden fra dag ét: For hvert produkt de ønsker at udbyde, des sværere får de ved at få tilstrækkelig med likviditet i hver enkelt obligation, da deres 50 mia. kr. i udlån skal spredes ud på flere obligationer. Tommelfingerreglen blandt obligationsinvestorer er, at en obligation mindst skal have 4 mia. kr. i cirkulerende for at være likvid (EU’s krav fra LCR-beregningen er 500 mio. euro). Måske de blot skal nøjes med fastforrentede konverterbare uden afdragsfrihed til en start.

Erfaringerne med tilsynsaccept skræmmer

De fem personer i Fair Realkredits arbejdsgruppe får svært ved at overbevise Finanstilsynet om, at de skal have godkendelse til at oprette et realkreditinstitut og tilladelse til at udstede realkreditlån finansieret i særligt dækkede obligationer. Listen med punkter til afklaring er nærmest uendelig lang, når tilsynet skal overbevises om, at der er betryggende (og nedskrevne) processer for alt fra intern revision, regnskabsføring, ejendomsvurdering, kunderådgivning, it-systemer, beregning af kapitalkrav, indberetninger om cover pool-sammensætning, tilsynsdiamant og så videre.

Man skal ikke se længere end til Danske Bank for at kunne konstatere hvor omfangsrig en opgave, det er at oprette et nyt realkreditinstitut. Danske Bank er i gang med at få det svenske tilsyns tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer under svensk lovgivning. Den proces er programsat til at vare fra offentliggørelsen i foråret 2016 til foråret 2017 – og det er vel at mærke en organisation, der allerede udsteder realkreditlån i sin svenske filial og nu blot ønsker at kunne udstede obligationer på en lidt anden måde, end de allerede gør i stort omfang dag. Hvis den proces skal tage et år eller mere i Danmarks største bank, vil det komme til at tage Danmarks mindste realkreditinstitut markant længere. Udbetalingen af det første lån fra Fair Realkredit ligger mange år ude i fremtiden.

Er 3% markedsandel efter 5 år for ambitiøst?

Fair Realkredit har et mål om at opnå et samlet udlån på 50 mia. kr. efter fem år. Til sammenligning havde hhv. DLRkredit ca. 140 mia. kr. og BRFkredit ca. 270 mia. kr. i udlån ved slutningen af andet halvår 2016. Det samlede realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse udgjorde på samme tid 1.500 mia. kr. ifølge Realkreditforeningen. Det svarer til en markedsandel på 3,3% af privatmarkedet, og det må siges at være ambitiøst. På den anden side vil det også være nødvendigt med et ambitiøst mål for at kunne få opbygget tilstrækkelig cirkulerende mængde i obligationerne – så selvfølgelig skal de være ambitiøse.

Skal finde 3 mia. kr. i egenkapital

De regner selv med at skulle stille med mellem en halv og en hel milliard på dag et og på sigt tre milliarder i kapital. Det flugter nok meget godt. BRFkredit har eksempelvis 12 mia. kapital til 270 mia. kr. udlån – det er cirka 4,5% af de ikke-risikovægtede udlån. Et nystartet institut vil formentlig skulle holde ekstra kapital – dels til at overbevise investorerne om ens selvtillid, dels til at indfri et højere kapitalkrav fra brug af standardmodeller til beregning af risikovægte og fra et forventeligt højere søjle 2-krav pga. forhøjet operationel risiko. Det må nok påregnes, at en ny aktør skal stille lidt ekstra, fordi låneporteføljen er under opbygning (pga. risikoen for at kunderne, der har for lav kreditværdighed til at få lån hos konkurrenterne, nu vil henvende sig til den nye udbyder).

Fair Realkredit åbner op for at der skal være eksterne investorer, men kun i en opstartsperiode. Private skal kunne anvende pensionsmidler som indskud. Hvis der skal være nogen stor skala i dette må det betyde, at private skal motiveres til at købe et kapitalinstrument, der fungerer som egenkapital. Det kunne være børsnoterede aktier, selvom jeg antager, at det ikke er den vej, Fair Realkredit ønsker at gå, når man tænker på deres reaktion på Nykredits planer om en børsnotering. Private kan selvfølgelig (hvis de får lov under Mifid i hvert fald, men det har jeg ikke hørt skulle være et problem tidligere) få lov at købe de børsnoterede realkreditobligationer ligesom alle andre investorer. Men det løser ikke problemet med at skaffe egenkapital og seniorkapital.

En anden løsning, hvor låntagerne selv indskyder kapitalen, bliver svær. Hvor skal pengene komme fra? Låntagerne er jo netop i gang med at optage lån, fordi de ikke har penge nok…

Vil outsource de fleste ydelser

De traditionelle banker skal i et eller andet omfang agere distributører eller som minimum bidrage i forbindelse med omlægninger og efterfinansiering, som et realkreditinstitut ikke kan tilbyde. Det bliver nok svært at få foden indenfor i de fleste banker.

Der er ikke så mange banker, som ikke allerede har deres eget realkreditinstitut. Og Totalkredit-bankerne skal nok tænke sig om en ekstra gang, inden de begiver sig ud i et samarbejde med en ny aktør. Sporene fra Jyske Banks salg af lån fra BRFkredit endte med et fuldt stop for Totalkredits samarbejde med Jyske Bank – og i sidste ende købte Jyske Bank jo BRFkredit. Det er nok ikke en holdbar model for andre banker.

Så mange funktioner som muligt vil blive outsourcet, bl.a. ejendomsvurdering. Det gør de andre realkreditinstitutter i øvrigt allerede på ejendomme under en vis værdi. Rådgivning er også outsourcet af Totalkredit til de enkelte banker. Kapitalberegninger osv. kan givet outsources til et konsulentfirma. Prospekter og låneaftaler kan købes af et advokatfirma.

Det er dog et rigtig interessant spørgsmål, hvor lidt man kan få lov til at drive in-house og stadig opfylde Finanstilsynets regler om dels fit and proper, dels at have en forretning, hvor der er tilstrækkelig forståelse for og kontrol med de enkelte dele. Jeg tør slet ikke tænke på at skulle drive forretningsudvikling i en fuldt outsourcet virksomhed…

Ingen investorappetit på flere små obligationsserier fra ukendt udbyder

En ukendt spiller, som ikke har nogen track record med at træffe sunde kreditbeslutninger, får det svært. Der vil helt sikkert være købere til Fair Realkredits obligationer, men det bliver til markant højere renter end de etablerede institutter. Dels fordi der vil være tvivl om Fair Realkredit vil kunne overleve på længere sigt, når mediestormen har lagt sig. Det sværeste bliver dog det tidligere nævnte krav om store obligationsserier – og de skal være store fra udbetalingen af første lån. Det er i sagens natur umuligt. Derfor tror jeg, at Nykredit – selv med de kraftigt forhøjede bidragssatser – stadig vil kunne tilbyde en samlet set lavere rente end Fair Realkredit kommer i nærheden af de første mange år. Når selv BRFkredits obligationer stadig handler til dårligere kurser end resten af markedets, så kommer et realkreditinstitut, der er fem gange mindre, til at få det svært.

Og så er der lige det tvist, at en af de fem stiftere er fhv. direktør i Københavns Andelskasse René Poulsen, der ifølge blandt andet Berlingskes artikel Andelskasse reddes på randen af konkurs i 2014 fik besked af tilsynet om at stoppe al nyudlån og efterfølgende blev bortvist af bestyrelsen for at have givet lån uden at overholde bestyrelsens kreditpolitik. Det vil obligationsinvestorerne tage sig betalt for. Det bliver nok også en interessant fit and proper-vurdering, Finanstilsynet kommer til at skulle udarbejde.

Epilog

Til Fair Realkredit skal der lyde et ”god arbejdslyst” herfra. Hold dampen oppe; også når Finanstilsynet opgivende sukker højlydt og beder jer læse Lov om Finansiel Virksomhed for tolvte gang. De vil fortælle flere gange, at Finanstilsynet altså ikke er et advokat- eller konsulenthus, der har til formål at hjælpe ”uvidende lægfolk” med deres små ideer. Selv store erfarne banker betaler millioner til advokater og konsulent, når de stifter datterselskaber for hjælp med at tolke tilsynskravene. Dansk realkredit trænger bestemt til et frisk pust, men Fair Realkredit kommer næppe langt med det nuværende setup.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Ny type seniorgæld trækker Nykredits rating outlook op på stable

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Den 8. juli oplyste ratingbureauet S&P, at de nu forventer, at Nykredit kan reducere andelen af kort funding, og at Nykredit kan rejse nedskrivningsegnet kapital nok til at opfylde S&P’s fremtidige krav til den såkaldte ALAC, additional loss-absorbing capital. Begge dele er positivt for Nykredits rating outlook, der opgraderes til stabilt, og dermed er SDO’ernes AAA rating yderligere sikret fremadrettet. Det sker på bagkanten af en tilsyneladende vellykket udstedelse af 500 mio. euro senior resolution notes og en melding om at Nykredit vil udstede yderligere 500 mio. euro.

Senior resolution notes er den første af sin slags på det danske obligationsmarked. Det særlige er, at denne type kan nedskrives uden at udløse en default event – i modsætning til junior covered bonds og traditionel seniorgæld. Obligationstypen bruges til at opfylde både S&P’s krav til mængden af nedskrivningsegnet kapital og til den almindelige finansielle regulerings krav om en gældsbuffer på 2% af udlånet.

Kapital-typen klemmer sig ind i mellem den traditionelle senior unsecured og tier 2-kapital og CoCo-obligationerne (contingent convertible, dvs. obligationen nedskrives eller omdannes til egenkapital, hvis udsteder mangler egenkapital til at forsætte forretningen.)

Stadig for mange F1’er til Tilsynsdiamanten

Den var gal i sommeren 2015 og ifølge Jan Weber Østergaards analyse fra 8. juli 2016 (Nykredit får forbedret outlook hos S&P – nu på Stable, Danske Bank) mangler Nykredit fortsat at flytte 20 mia. kr. til fra kort til lang funding for at komme inden for tilsynsdiamantens grænser for refinansieringsrisiko.

Det bliver interessant at se om medvinden fra de lave lange renter og de kraftigt forøgede bidragssatser kan skubbe nok på. Der er endnu ikke noget, som tyder på, at Nykredit skulle hive værktøjskassen op og forsøge at produktudvikle sig ud af problemet. Som låntager er derfor ikke andet tilbage end at håbe prisstigningerne virker.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Anmeldelse af DeGiro: Lav kurtage, men du betaler med din tid

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

DeGiro er med sine rekordlave kurtagesatser en spændende nytilkommer på det danske marked. Platformen byder på ren discount på godt og ondt. Du slipper hurtigt med under halv pris i forhold til Nordnet, men til gengæld er DeGiros platform mere sparsom med mulighederne for at følge udviklingen i dine investeringer. Og så skal du selv indberette alle handler til Skat.

Kæmpe udvalg af børser – å’ det’ billig (for det meste)!

DeGiro er virkelig billige:
– Køb for 10.000 kr. danske aktier og betal 14 kr. i stedet for 29 kr. hos Nordnet – halv pris.
– Køb for 50.000 kr. amerikanske aktier og betal under 5 kr. i kurtage i stedet for 76 kr. hos Nordnet – langt, langt under halv pris!

Med de priser er det svært ikke at spærre øjnene op. Samtidig er udvalget af børser i top, så det er oplagt at se nærmere på DeGiro, og hvordan de kan gøre det så billigt.

Herunder har jeg skruet et eksempel sammen på en portefølje med 15 handler om året: 5 handler med danske aktier, 5 med tyske aktier og 5 med amerikanske aktier. Hver handel er på 100 aktier med en samlet kursværdi på 25.000 kr. For denne ret formuende investor er der 64% – godt 600 kr. om året – at spare ved at handle hos DeGiro frem for hos Nordnet, der ellers er kendt for at have Danmarks hidtil laveste kurtagesatser.

degiro_vs_nordnet

Som det fremgår af den venstre kolonne i prisberegningen, kan den lille investor også sagtens være med hos DeGiro uden at blive flået takket være de meget lave minimumskurtager.

Det med småt: Depotgebyr og ingen stemmeret

Beregning af kurtage sker hos DeGiro efter et anderledes princip end traditionel praksis hos danske børsmæglere, hvor der typisk er en kurtagesats oplyst i procent og en minimumskurtage, der som minimum altid skal betales uanset ordrebeløb. Hos DeGiro betaler man derimod altid et fast grundgebyr plus enten en procentsats af handelsbeløbet eller for amerikanske og canadiske aktier et gebyr pr. aktie uanset kursværdien. Vil man handle “penny stocks” – aktier med lave kurser – er det derfor ikke nødvendigvis billigst hos DeGiro. Almindelige large cap-aktier bør derimod ikke være et problem. For S&P500’s vedkommende handler mere end 430 ud af de 500 aktier i indekset aktuelt over en kurs på 30 USD ifølge Finviz.

I modsætning til hos Nordnet betaler man et gebyr hos DeGiro for oprettelse af såkaldte handelsmuligheder. Gebyret kan bedst sammenlignes med et depotgebyr. Det lyder på 2,5 euro per børs, hvor man enten har lagt en ordre eller haft en beholdning af aktier i det forudgående kalenderår. Det er tilforladeligt, når kurtagen er så lav.

Derudover skal man være opmærksom på, at aktier på kontotypen “trader” kan lånes ud til andre investorer. Læs mere om hvordan DeGiros aktieudlån fungerer her. Min umiddelbare amatørvurdering er, at man ikke skal være nervøs, men blot opmærksom på, at der er et ekstra forhold. Vil man ikke deltage i DeGiros udlån, skal man oprette en custody-konto. Denne har samme kurtagesatser, men lidt højere gebyrer – blandt andet gebyr på dividendeudbetalinger.

En anden detalje, som vil komme bag på en investor vant til danske standardvilkår, er, at det koster 100 euro eller mere at blive tilmeldt en aktionærgeneralforsamling. DeGiro står nemlig som udgangspunkt som kontakt på alle aktiebeholdninger. Det betyder også, at man ikke har stemmeret på sine aktier uden betaling af gebyr. Undersøg derfor en ekstra gang om du kan få dit årskort, hvis du køber aktier i Tivoli på DeGiro. Bortset fra Tivoli og andre tilsvarende “aktionærfordele” betyder det dog nok forsvindende lidt at have stemmeret for langt de fleste investorer, da det er de færreste af os, der har positioner af betydning og derfor stemmeandele med økonomisk værdi.

3 bedste ting ved DeGiro3 dårligste ting ved DeGiro
  • Markedets laveste kurtagesatser – også på små ordrer
  • Det store udbud af børser og produkter
  • Relativt ligetil platform med entydig angivelse af ISIN/ticker
  • Man står selv for al indberetning af køb og salg til Skat
  • Kurtage vises først efter ordrens gennemførsel
  • Uklar angivelse af omkostninger til hhv. veksling, kurtage osv., da der ikke er en samlet fondsnota pr. ordre

 

Handelsplatformen er ligetil, men sparsom

Generelt er platformen meget let at bruge. Det er nemt at finde værdipapirer og oprette en ordre. Du har et overblik over din beholdning og en transaktionslog pr. valuta. Der beregnes gevinst for hvert værdipapir i kroner siden første køb, men derudover er informationen noget sparsom. Gennemsnitlig købskurs og værdiændring i lokal valuta må du selv holde styr på i et regneark, for det viser platformen ikke. Heller ikke performance over en specifik periode beregnes. Her er DeGiro desværre langt efter Nordnet, hvor man kan få beregnet afkast justeret for handelsomkostninger for angivne perioder og samtidig kan sammenligne sin portefølje med udviklingen i en stribe aktieindekser. Men man kan også sagtens handler aktier uden sådanne hjælpefunktioner, der ikke er gratis at udvikle.

degiro_portfolio_view

Overførsel af penge til investeringskontoen hos DeGiro er ligesom hos Nordnet i gamle dage: Man sender sine penge fra egen bank til et dansk kontonr. med angivelse af en særlig tekst i meddelelsesfeltet. DeGiros danske bankforbindelse er Danske Bank, og overførsler har virket uden problemer for mig. Hos Nordnet har hvert depot i dag sit eget kontonr., hvilket selvfølgelig er pænere end DeGiros model, hvor man skal angive IBAN kontonr. på ens godkendte fra-konto i meddelelsesfeltet. Ikke desto mindre virker begge dele, og DeGiros model er givet med til at holde omkostningerne nede.

Kan man stole på en fremmed børsmægler?

DeGiro er en hollandsk børsmægler med licens fra den hollandske centralbank. Via EU’s indre marked for finansielle ydelser (MiFiD) får de adgang til det danske marked – mig bekendt som first movers i Danmark.

Det betyder, at man skal forholde sig til hollandsk finansiel lovgivning og hollandske tilsynsmyndigheder, og at det danske finanstilsyn derfor ikke blander sig nær så meget i virksomheden, da de hollandske myndigheder har ansvaret. Det kan lyde foruroligende, men er for så vidt ikke anderledes end Nordea, der også snart blot er en filial af en svensk bank, og dermed heller ikke underlagt samme grad af dansk tilsyn som en dansk bank.

Kan man så stole på DeGiro? Det korte svar er med mit forsigtige amatørudsyn – og mine egne penge, da jeg selv er kunde – ja. Alt andet vil være urimeligt. Man bør kunne stole ligeså meget på DeGiro som på enhver anden finansiel virksomhed i et moderne vesteuropæisk land. Holland er EU-medlem ligesom Danmark og er, så vidt jeg er orienteret, fuldt ud på niveau med Danmark, hvad angår politisk stabilitet, juridisk effektivitet og tilsynskvalitet. Takket være EU er rammerne for den finansielle lovgivning styret af de samme direktiver og regulativer. Der er derfor mange ligheder, og ligesom for danske depoter, vil man også hos DeGiro være omfattet af en garanti, der dækker tab op til 20.000 euro, hvis det ikke lykkes at få udleveret sine værdipapirer ved konkurs.

Indskydergarantien på 100.000 euro er ikke relevant for DeGiro, da alle kontantindeståender automatisk og øjeblikkeligt handles ind og ud af UCITS-fonde, der investerer i ultrakorte obligationer. I praksis fungerer det som en bankkonto, da alle transaktioner sker til kurs 100 og gevinster og tab udjævnes via en rentetilskrivning (der pt. er på 0% for danske kroner og euro), men rent teknisk og juridisk er der tale om investering i værdipapirer.

Der er dog også ting, der trækker i modsat retning hos DeGiro, og som bekymrer en perfektionist som mig. Flere steder i aftaledokumenterne bærer formuleringerne præg af at have været en tur igennem et værktøj som Google Translate, der efterfølgende er blevet set igennem af et par underbetalte studentermedhjælpere. Man forstår meningen, men det burde have været forbi en ekstra korrektur for at indgyde den høje troværdighed, som man normalt forventer fra finansielle virksomheder. I tillæg til den bemærkning er det selvfølgelig vigtigt at huske, at tvister afgøres ved hollandsk domstol og klager indgives til det hollandske finanstilsyn, som nok har en forkærlighed for hollandsk og engelsk.

Der er også andre små detaljer ved platformen som undrer. DeGiro linker for eksempel ikke til den såkaldte centrale investorinformation (det af EU definerede Key Investor Information Document, KIID) i direkte forbindelse med ordreafgivelse på UCITS-fonde, selvom det så vidt jeg husker er et krav fra EU.

Omkostninger vises først, når handlen er gennemført

Når man lægger en ordre ind på DeGiros platform, kan man først se sin kurtage efter ordren er gennemført og bogført på depotet. Jeg mistænker bestemt ikke DeGiro for at snyde, og deres prisliste er både let at finde og gennemskuelig, men det havde været god service at vise omkostningerne eksplicit og på forkant, så man ikke skal have lommeregneren frem. På den anden side er kurtagesatserne så lave, at det på mange børser føles nærmest ligegyldigt, når man er vant til konkurrenternes højere satser.

Fraværet af en up-front kurtageberegning kan især drille ved ETF-handel. Den vil enten være gratis, en fast kurtagesats på tværs af alle børser eller til satsen for aktier på den valgte børs. Prisen kan derfor potentielt falde ud et sted mellem 0 og 10 euro. Igen kan man læse både prislisten og PDF-oversigten med kurtagefri ETF’er, men finder man ikke sin fond der, så må man enten vente på at kundeservice svarer for den specifikke ISIN eller prøve lykken. DeGiro kan selvfølgelig ikke følge med i alle nye ETF’er på alle børser. Derfor er det også forståeligt, at de er bagud, men det er endnu en af de små detaljer, som DeGiro slås med.

degiro_order_window

 

DeGiro og dansk skat – du står for det hele selv

Fordi DeGiro er hollandsk indregistreret, skal de ikke overholde Skats krav om indberetningspligt af handelsaktivitet og beholdninger. En dansk bank eller mægler er forpligtet til at indberette alle handler og indeståender på depoter til Skat automatisk, så skatten kan beregnes automatisk.

Den største fælde ved, at indberetningerne ikke sker automatisk er, at du mister fradrag for tab, hvis du ikke får indberettet inden selvangivelsesfristen for det skatteår, hvor købet blev foretaget. Indberetning af både køb og salg er selvfølgelig også en forudsætning for at beregne skat af kursgevinster, som jo skal beskattes i det år, hvor du realiserer gevinsten!

Dividendeudbetalinger skal også indberettes, så du altid som minimum ender med at betale udbytteskat efter den danske sats uagtet evt. lavere kildebeskatning.

Risikoen ved selv at stå for indberetning, er derfor naturligt, at man får indberettet forkert, og derfor efterfølgende bliver bedt om at udligne differencen eller snyder sig selv.

Sidst – men ikke mindst – husk at udenlandske investeringsfonde som ETF’er stadig beskattes under reglerne for kapitalindkomst, uanset at de er 100% investeret i aktier.

Konklusion: Din timeløn afgør om DeGiro er et godt tilbud

Hvor ofte handler du? Jo flere handler, des flere indberetninger til Skat. Hvis du synes, tastselv er omtrent ligeså interessant som at vaske en wc-kumme med en tandbørste, så er det nok ikke værd at høste besparelsen ved at skifte til DeGiro, medmindre du har en meget stor portefølje.

Jeg er en simpel køb-og-behold-investor, der handler likvide papirer i små ordrebeløb, og det har selvfølgelig farvet mine kommentarer herover. For mig er DeGiro indsatsen værd, fordi jeg i forvejen tracker mine investeringer i et regneark for at kunne følge afkastudviklingen, men jeg er oprigtigt spændt på, om jeg vil fortryde, når jeg skal udfylde min selvangivelse i foråret 2017. Lad os se – platformen virker og priserne gør det i hvert fald til en glæde at være kunde hos dem resten af året. Og forhåbentlig kan DeGiro være med til at sætte skub i konkurrencen på det danske marked for internetbørsmæglere.

Læs mere

DeGiro – Prisliste og egen prissammenligning

DeGiro – Dokumentcenter med alle vilkår

DeGiro – Yderligere Information Investeringsservice (om bl.a. aktieudlån)

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter