Ny type seniorgæld trækker Nykredits rating outlook op på stable

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Den 8. juli oplyste ratingbureauet S&P, at de nu forventer, at Nykredit kan reducere andelen af kort funding, og at Nykredit kan rejse nedskrivningsegnet kapital nok til at opfylde S&P’s fremtidige krav til den såkaldte ALAC, additional loss-absorbing capital. Begge dele er positivt for Nykredits rating outlook, der opgraderes til stabilt, og dermed er SDO’ernes AAA rating yderligere sikret fremadrettet. Det sker på bagkanten af en tilsyneladende vellykket udstedelse af 500 mio. euro senior resolution notes og en melding om at Nykredit vil udstede yderligere 500 mio. euro.

Senior resolution notes er den første af sin slags på det danske obligationsmarked. Det særlige er, at denne type kan nedskrives uden at udløse en default event – i modsætning til junior covered bonds og traditionel seniorgæld. Obligationstypen bruges til at opfylde både S&P’s krav til mængden af nedskrivningsegnet kapital og til den almindelige finansielle regulerings krav om en gældsbuffer på 2% af udlånet.

Kapital-typen klemmer sig ind i mellem den traditionelle senior unsecured og tier 2-kapital og CoCo-obligationerne (contingent convertible, dvs. obligationen nedskrives eller omdannes til egenkapital, hvis udsteder mangler egenkapital til at forsætte forretningen.)

Stadig for mange F1’er til Tilsynsdiamanten

Den var gal i sommeren 2015 og ifølge Jan Weber Østergaards analyse fra 8. juli 2016 (Nykredit får forbedret outlook hos S&P – nu på Stable, Danske Bank) mangler Nykredit fortsat at flytte 20 mia. kr. til fra kort til lang funding for at komme inden for tilsynsdiamantens grænser for refinansieringsrisiko.

Det bliver interessant at se om medvinden fra de lave lange renter og de kraftigt forøgede bidragssatser kan skubbe nok på. Der er endnu ikke noget, som tyder på, at Nykredit skulle hive værktøjskassen op og forsøge at produktudvikle sig ud af problemet. Som låntager er derfor ikke andet tilbage end at håbe prisstigningerne virker.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Anmeldelse af DeGiro: Lav kurtage, men du betaler med din tid

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

DeGiro er med sine rekordlave kurtagesatser en spændende nytilkommer på det danske marked. Platformen byder på ren discount på godt og ondt. Du slipper hurtigt med under halv pris i forhold til Nordnet, men til gengæld er DeGiros platform mere sparsom med mulighederne for at følge udviklingen i dine investeringer. Og så skal du selv indberette alle handler til Skat.

Kæmpe udvalg af børser – å’ det’ billig (for det meste)!

DeGiro er virkelig billige:
– Køb for 10.000 kr. danske aktier og betal 14 kr. i stedet for 29 kr. hos Nordnet – halv pris.
– Køb for 50.000 kr. amerikanske aktier og betal under 5 kr. i kurtage i stedet for 76 kr. hos Nordnet – langt, langt under halv pris!

Med de priser er det svært ikke at spærre øjnene op. Samtidig er udvalget af børser i top, så det er oplagt at se nærmere på DeGiro, og hvordan de kan gøre det så billigt.

Herunder har jeg skruet et eksempel sammen på en portefølje med 15 handler om året: 5 handler med danske aktier, 5 med tyske aktier og 5 med amerikanske aktier. Hver handel er på 100 aktier med en samlet kursværdi på 25.000 kr. For denne ret formuende investor er der 64% – godt 600 kr. om året – at spare ved at handle hos DeGiro frem for hos Nordnet, der ellers er kendt for at have Danmarks hidtil laveste kurtagesatser.

degiro_vs_nordnet

Som det fremgår af den venstre kolonne i prisberegningen, kan den lille investor også sagtens være med hos DeGiro uden at blive flået takket være de meget lave minimumskurtager.

Det med småt: Depotgebyr og ingen stemmeret

Beregning af kurtage sker hos DeGiro efter et anderledes princip end traditionel praksis hos danske børsmæglere, hvor der typisk er en kurtagesats oplyst i procent og en minimumskurtage, der som minimum altid skal betales uanset ordrebeløb. Hos DeGiro betaler man derimod altid et fast grundgebyr plus enten en procentsats af handelsbeløbet eller for amerikanske og canadiske aktier et gebyr pr. aktie uanset kursværdien. Vil man handle “penny stocks” – aktier med lave kurser – er det derfor ikke nødvendigvis billigst hos DeGiro. Almindelige large cap-aktier bør derimod ikke være et problem. For S&P500’s vedkommende handler mere end 430 ud af de 500 aktier i indekset aktuelt over en kurs på 30 USD ifølge Finviz.

I modsætning til hos Nordnet betaler man et gebyr hos DeGiro for oprettelse af såkaldte handelsmuligheder. Gebyret kan bedst sammenlignes med et depotgebyr. Det lyder på 2,5 euro per børs, hvor man enten har lagt en ordre eller haft en beholdning af aktier i det forudgående kalenderår. Det er tilforladeligt, når kurtagen er så lav.

Derudover skal man være opmærksom på, at aktier på kontotypen “trader” kan lånes ud til andre investorer. Læs mere om hvordan DeGiros aktieudlån fungerer her. Min umiddelbare amatørvurdering er, at man ikke skal være nervøs, men blot opmærksom på, at der er et ekstra forhold. Vil man ikke deltage i DeGiros udlån, skal man oprette en custody-konto. Denne har samme kurtagesatser, men lidt højere gebyrer – blandt andet gebyr på dividendeudbetalinger.

En anden detalje, som vil komme bag på en investor vant til danske standardvilkår, er, at det koster 100 euro eller mere at blive tilmeldt en aktionærgeneralforsamling. DeGiro står nemlig som udgangspunkt som kontakt på alle aktiebeholdninger. Det betyder også, at man ikke har stemmeret på sine aktier uden betaling af gebyr. Undersøg derfor en ekstra gang om du kan få dit årskort, hvis du køber aktier i Tivoli på DeGiro. Bortset fra Tivoli og andre tilsvarende “aktionærfordele” betyder det dog nok forsvindende lidt at have stemmeret for langt de fleste investorer, da det er de færreste af os, der har positioner af betydning og derfor stemmeandele med økonomisk værdi.

3 bedste ting ved DeGiro3 dårligste ting ved DeGiro
  • Markedets laveste kurtagesatser – også på små ordrer
  • Det store udbud af børser og produkter
  • Relativt ligetil platform med entydig angivelse af ISIN/ticker
  • Man står selv for al indberetning af køb og salg til Skat
  • Kurtage vises først efter ordrens gennemførsel
  • Uklar angivelse af omkostninger til hhv. veksling, kurtage osv., da der ikke er en samlet fondsnota pr. ordre

 

Handelsplatformen er ligetil, men sparsom

Generelt er platformen meget let at bruge. Det er nemt at finde værdipapirer og oprette en ordre. Du har et overblik over din beholdning og en transaktionslog pr. valuta. Der beregnes gevinst for hvert værdipapir i kroner siden første køb, men derudover er informationen noget sparsom. Gennemsnitlig købskurs og værdiændring i lokal valuta må du selv holde styr på i et regneark, for det viser platformen ikke. Heller ikke performance over en specifik periode beregnes. Her er DeGiro desværre langt efter Nordnet, hvor man kan få beregnet afkast justeret for handelsomkostninger for angivne perioder og samtidig kan sammenligne sin portefølje med udviklingen i en stribe aktieindekser. Men man kan også sagtens handler aktier uden sådanne hjælpefunktioner, der ikke er gratis at udvikle.

degiro_portfolio_view

Overførsel af penge til investeringskontoen hos DeGiro er ligesom hos Nordnet i gamle dage: Man sender sine penge fra egen bank til et dansk kontonr. med angivelse af en særlig tekst i meddelelsesfeltet. DeGiros danske bankforbindelse er Danske Bank, og overførsler har virket uden problemer for mig. Hos Nordnet har hvert depot i dag sit eget kontonr., hvilket selvfølgelig er pænere end DeGiros model, hvor man skal angive IBAN kontonr. på ens godkendte fra-konto i meddelelsesfeltet. Ikke desto mindre virker begge dele, og DeGiros model er givet med til at holde omkostningerne nede.

Kan man stole på en fremmed børsmægler?

DeGiro er en hollandsk børsmægler med licens fra den hollandske centralbank. Via EU’s indre marked for finansielle ydelser (MiFiD) får de adgang til det danske marked – mig bekendt som first movers i Danmark.

Det betyder, at man skal forholde sig til hollandsk finansiel lovgivning og hollandske tilsynsmyndigheder, og at det danske finanstilsyn derfor ikke blander sig nær så meget i virksomheden, da de hollandske myndigheder har ansvaret. Det kan lyde foruroligende, men er for så vidt ikke anderledes end Nordea, der også snart blot er en filial af en svensk bank, og dermed heller ikke underlagt samme grad af dansk tilsyn som en dansk bank.

Kan man så stole på DeGiro? Det korte svar er med mit forsigtige amatørudsyn – og mine egne penge, da jeg selv er kunde – ja. Alt andet vil være urimeligt. Man bør kunne stole ligeså meget på DeGiro som på enhver anden finansiel virksomhed i et moderne vesteuropæisk land. Holland er EU-medlem ligesom Danmark og er, så vidt jeg er orienteret, fuldt ud på niveau med Danmark, hvad angår politisk stabilitet, juridisk effektivitet og tilsynskvalitet. Takket være EU er rammerne for den finansielle lovgivning styret af de samme direktiver og regulativer. Der er derfor mange ligheder, og ligesom for danske depoter, vil man også hos DeGiro være omfattet af en garanti, der dækker tab op til 20.000 euro, hvis det ikke lykkes at få udleveret sine værdipapirer ved konkurs.

Indskydergarantien på 100.000 euro er ikke relevant for DeGiro, da alle kontantindeståender automatisk og øjeblikkeligt handles ind og ud af UCITS-fonde, der investerer i ultrakorte obligationer. I praksis fungerer det som en bankkonto, da alle transaktioner sker til kurs 100 og gevinster og tab udjævnes via en rentetilskrivning (der pt. er på 0% for danske kroner og euro), men rent teknisk og juridisk er der tale om investering i værdipapirer.

Der er dog også ting, der trækker i modsat retning hos DeGiro, og som bekymrer en perfektionist som mig. Flere steder i aftaledokumenterne bærer formuleringerne præg af at have været en tur igennem et værktøj som Google Translate, der efterfølgende er blevet set igennem af et par underbetalte studentermedhjælpere. Man forstår meningen, men det burde have været forbi en ekstra korrektur for at indgyde den høje troværdighed, som man normalt forventer fra finansielle virksomheder. I tillæg til den bemærkning er det selvfølgelig vigtigt at huske, at tvister afgøres ved hollandsk domstol og klager indgives til det hollandske finanstilsyn, som nok har en forkærlighed for hollandsk og engelsk.

Der er også andre små detaljer ved platformen som undrer. DeGiro linker for eksempel ikke til den såkaldte centrale investorinformation (det af EU definerede Key Investor Information Document, KIID) i direkte forbindelse med ordreafgivelse på UCITS-fonde, selvom det så vidt jeg husker er et krav fra EU.

Omkostninger vises først, når handlen er gennemført

Når man lægger en ordre ind på DeGiros platform, kan man først se sin kurtage efter ordren er gennemført og bogført på depotet. Jeg mistænker bestemt ikke DeGiro for at snyde, og deres prisliste er både let at finde og gennemskuelig, men det havde været god service at vise omkostningerne eksplicit og på forkant, så man ikke skal have lommeregneren frem. På den anden side er kurtagesatserne så lave, at det på mange børser føles nærmest ligegyldigt, når man er vant til konkurrenternes højere satser.

Fraværet af en up-front kurtageberegning kan især drille ved ETF-handel. Den vil enten være gratis, en fast kurtagesats på tværs af alle børser eller til satsen for aktier på den valgte børs. Prisen kan derfor potentielt falde ud et sted mellem 0 og 10 euro. Igen kan man læse både prislisten og PDF-oversigten med kurtagefri ETF’er, men finder man ikke sin fond der, så må man enten vente på at kundeservice svarer for den specifikke ISIN eller prøve lykken. DeGiro kan selvfølgelig ikke følge med i alle nye ETF’er på alle børser. Derfor er det også forståeligt, at de er bagud, men det er endnu en af de små detaljer, som DeGiro slås med.

degiro_order_window

 

DeGiro og dansk skat – du står for det hele selv

Fordi DeGiro er hollandsk indregistreret, skal de ikke overholde Skats krav om indberetningspligt af handelsaktivitet og beholdninger. En dansk bank eller mægler er forpligtet til at indberette alle handler og indeståender på depoter til Skat automatisk, så skatten kan beregnes automatisk.

Den største fælde ved, at indberetningerne ikke sker automatisk er, at du mister fradrag for tab, hvis du ikke får indberettet inden selvangivelsesfristen for det skatteår, hvor købet blev foretaget. Indberetning af både køb og salg er selvfølgelig også en forudsætning for at beregne skat af kursgevinster, som jo skal beskattes i det år, hvor du realiserer gevinsten!

Dividendeudbetalinger skal også indberettes, så du altid som minimum ender med at betale udbytteskat efter den danske sats uagtet evt. lavere kildebeskatning.

Risikoen ved selv at stå for indberetning, er derfor naturligt, at man får indberettet forkert, og derfor efterfølgende bliver bedt om at udligne differencen eller snyder sig selv.

Sidst – men ikke mindst – husk at udenlandske investeringsfonde som ETF’er stadig beskattes under reglerne for kapitalindkomst, uanset at de er 100% investeret i aktier.

Konklusion: Din timeløn afgør om DeGiro er et godt tilbud

Hvor ofte handler du? Jo flere handler, des flere indberetninger til Skat. Hvis du synes, tastselv er omtrent ligeså interessant som at vaske en wc-kumme med en tandbørste, så er det nok ikke værd at høste besparelsen ved at skifte til DeGiro, medmindre du har en meget stor portefølje.

Jeg er en simpel køb-og-behold-investor, der handler likvide papirer i små ordrebeløb, og det har selvfølgelig farvet mine kommentarer herover. For mig er DeGiro indsatsen værd, fordi jeg i forvejen tracker mine investeringer i et regneark for at kunne følge afkastudviklingen, men jeg er oprigtigt spændt på, om jeg vil fortryde, når jeg skal udfylde min selvangivelse i foråret 2017. Lad os se – platformen virker og priserne gør det i hvert fald til en glæde at være kunde hos dem resten af året. Og forhåbentlig kan DeGiro være med til at sætte skub i konkurrencen på det danske marked for internetbørsmæglere.

Læs mere

DeGiro – Prisliste og egen prissammenligning

DeGiro – Dokumentcenter med alle vilkår

DeGiro – Yderligere Information Investeringsservice (om bl.a. aktieudlån)

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Sådan fungerer aktieudlån hos DeGiro

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

DeGiro er langt billigere end de andre internetbørsmæglere i Danmark (se prissammenligning med Nordnet). Ét af de værktøjer, DeGiro bruger til at holde prisen lav, er udlån af aktier fra kundernes individuelle depoter. Det kan lyde farligt, men det er udbredt praksis blandt institutionelle investorer og aktiefonde, som bl.a. er med til at holde administrationsomkostningerne på ETF’er nede. DeGiros model for aktieudlån er sikret helt efter bogen og bør ikke give anledning til nervøsitet, selvom der naturligvis ikke er nogen gratis frokoster.

Aktieudlån er standardvilkår på DeGiro Basic

Hvis du opretter en ”DeGiro Basic”-konto, giver du DeGiro mulighed for at låne dine aktier ud til andre investorer (afsnit 9 i kundeaftalen). Vil du slippe for aktieudlån, skal du oprette en ”DeGiro Custody”-konto, som er en smule dyrere (samme kurtagesatser, men der er bl.a. gebyr på udbyttebetalinger). Kompensationen for aktieudlånet er derfor indeholdt i DeGiros lavere kurtagesatser, og du får ikke renteindtægt eller lignende fra udlånet af dine aktier.

DeGiro er mig bekendt den eneste børsmægler rettet mod danske retailinvestorer, der låner kundernes aktier ud til tredjeparter. Modellen er dog ikke fremmed for den typiske fondsinvestor, da investeringsfonde også kan udlåne aktier efter en tilsvarende model (læs fx om securities lending hos iShares).

Eksempel på flowet ved aktieudlån

Når du indgår aftalen med DeGiro, indgår du samtidig en aftale med den selvstændige juridiske enhed Beleggersgiro. Beleggersgiro opbevarer dine værdipapirer, mens DeGiro har fuldmagt til alle opgaver i relation til opbevaringen – herunder selvfølgelig især køb og salg af aktierne efter dine anvisninger.

Hos DeGiro fungerer aktieudlån som beskrevet i deres aftaledokument (pdf) på denne måde: Kunde X vil shortsælge 100 Mærsk-aktier. Du har 100 Mærsk-aktier i dit depot. DeGiro låner de 100 aktier på dit depot i Beleggersgiro, som er den juridiske enhed, der opbevarer dine aktier. Du har nu via Beleggersgiro et krav rettet mod DeGiro på 100 Mærsk-aktier, som DeGiro skal levere tilbage til Beleggersgiro, senest når du har solgt aktierne. DeGiro sætter samtidig 104% af den aktuelle kursværdi af aktierne ind på en konto tilhørende Beleggersgiro som sikkerhed. Løbende (givetvis dagligt) skal DeGiro sørge for at kontoen er fyldt op med kontantværdier modsvarende 104% af aktiernes aktuelle kursværdi. DeGiro låner aktierne ud til Kunde X, som forventeligt stiller sikkerhed og betaler rente for udlånet til DeGiro efter de krav, som DeGiro nu vælger at stille til Kunde X.

Skal du være nervøs over aktieudlån?

Det korte svar er nej.

Det længere svar er: Selvfølgelig er der en risiko forbundet med aktieudlånet – der er ingen gratis frokoster.

Jeg er ikke advokat, og det følgende skal hverken læses som juridisk rådgivning eller investeringsrådgivning, men derimod som en tilfældig bloggers overvejelser baseret på fri fantasi.

DeGiro stiller sikkerhed for deres lån, og det bør derfor i princippet være uden betydning, hvem DeGiro låner ud til. Løber DeGiro så stor en kreditrisiko, at de ikke kan skaffe aktierne selv efter at de opbruger deres kapitalbuffer, og derfor må anmode om konkursbehandling, er der sikkerhed i kontantbeholdningen, der ligger i selvstændige Beleggersgiro.

Sikkerhedsstillelsen kan dog fejle. Jeg ser følgende tre tænkte scenarier, hvor pengene kan mangle:

  1. Markedet bliver overrasket (fx ved en ”short squeeze”), og aktiekursen stiger mere end fire procent intradag. I det tilfælde er der ikke kontanter nok til at købe aktierne i det frie marked. Du taber kursstigningen udover 4%.
  2. Travlhed og glemsomhed, ondsindede medarbejdere og it-nedbrud kan betyde, at DeGiro ikke følger deres procedurer for sikkerhedsstillelse, som derfor kan mangle (operationel risiko)
  3. Konstruktionen med opsplitning i hhv. DeGiro og Beleggersgiro som juridisk adskilte enheder falder bort. Jeg kender ikke hollandsk retspraksis på området, men noget lignende har været diskuteret omkring danske bankers frasalg af kreditrisiko på eget udlån.

Alle disse scenarier er formentlig ekstremt usandsynlige og der skal gå mange ting galt på stribe, før der mangler penge, men finanskrisen 2007-2008 har vist, at man er nødt til at have det samlede udfaldsrum med i sine overvejelser. Og selv i det tilfælde, at ens værdipapirer er sikret, kan de være utilgængelige i en mellemliggende periode, hvor de ikke kan sælges, fordi en eventuel konkursbehandling mangler at blive afklaret.

Læs mere

DeGiro – Dokumentcenter med alle vilkår

DeGiro – Yderligere Information Investeringsservice (om bl.a. aktieudlån)

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter