Britiske the Guardian har i noget tid kørt serien Voices of Finance – Going Native in the World of Finance, hvor Joris Luyendijk bringer tekstudklip fra interviews med ansatte og tidligere ansatte i Londons finansverden. De interviewede beskriver kort og præcist hverdagen i deres job i investment banking, risk management, asset management, back office osv. De får dels beskrevet arbejdsopgaverne, men måske vigtigere giver interviewene også et rigtig godt indtryk af miljøet, og alt det der foregår mellem arbejdsopgaverne. Bloggen bør være udgangspunkt for enhver studerende med tanker om en karriere i finans – også selvom karrieren ikke går til London.
Her et par citater fra et interview med en kvindelig i-banker i midt-20’erne:
“My frustrations were at the tip of my nose. I was permanently stressed, and this carried over to the rest of my life: the chocolate getting stuck in the vending machine, the taxi showing up late, being stranded in traffic – it took very little to provoke a reaction. You have to be fast and on the edge and alert all the time in your work, and you begin to expect the same instant gratification from the rest of the world.
“Then there’s the gradual loss of the ability to empathise. There are people out there with far greater problems than bankers, who are so much worse off. It helps if you can see that, but somehow people in investment banks lose touch with reality.
Citaterne bærer ofte præg af en hel del efterrationalisering fra de interviewedes side, men de er ikke desto mindre værd at have i baghovedet.
Finanslivet i Danmark
Der er tilsvarende eksempler i Danmark på at livet som investment banker osv. ikke er den vilde dans på roser. Jeg kan hurtigt udpege kolleger i sektoren, der står til rådighed 24/7, og hvis effektive timeløn derfor ikke er imponerende. Men jeg kan også hurtigt finde eksempler på det modsatte. Når det er sagt, er det min erfaring, at den danske finanssektor langt fra er ligeså præget af rundsave på albuerne, urimelige arbejdsvilkår og psykopatiske chefer. Dermed ikke sagt at det ikke findes. Måske har jeg bare været heldig, men jeg kan finde langt flere eksempler på gode vilkår, samarbejdende kollegaer og empatiske chefer, end jeg kan på det modsatte.