Misforståelser og vås om penge og bankdrift

Share on Facebook6Share on LinkedIn0Tweet about this on Twitter0

Forhenværende adm. dir. i Folkesparekassen i Silkeborg, Uffe Madsen, har et længere debatindlæg i Information d. 1. juni, hvor han argumenterer for, at pengemængden skal styres hårdt og fast fra centralt hold og dermed, at Nationalbanken reelt skal bestemme præcist, hvem der må låne hvornår. Men argumenterne er bygget på et fundament af vås. Det er fascinerende læsning.

Uffe Madsen skriver bl.a. om elektroniske penge – altså de penge, der står på vores bankkonti, og som er resultatet af bankers udlån fra dets indlånsbase (det såkaldte Fractional Reserve Banking):

De elektroniske penge skabes ud af den blå luft. Det sker på den måde, at hver eneste gang, en bank låner penge ud til en kunde, skabes der elektroniske penge – dvs. at vores pengemængde forøges – og hver gang en kunde nedbringer et lån eller kredit i banken, bliver den samlede mængde af penge lidt mindre. 94 procent af vores pengemængde er altså skabt ud af den blå luft, og alligevel har vi tillid til disse penge, fordi hele den finansielle sektor med Nationalbank og staten står bag og garanterer for dem.

At pengene bliver skabt “ud af den blå luft” må læses som at det alene er bankens vilje, der afgør, hvor meget den låner ud. Ubegrænset. Heldigvis forholder det sig ikke sådan. Når der ikke er flere penge, er kassen tom. Det ved den forhenværende sparekassedirektør selvfølgelig, og han kender naturligvis også Lov om Finansiel Virksomhed og kravet om at en bank skal have tilstrækkelig basiskapital, eller sagt med andre ord: Der er nogen, som skal komme med pengene, før et udlån kan foretages. Et udlån kræver aktiekapital og ekstern finansiering. Lidt forenklet sagt skal banken finansiere sit udlån med 8% egenkapital. Der er dermed grænser for, hvor gearet en bank må være. Nogle vil med rette påstå at disse krav til egenkapitalens størrelse har været for lave. Lad det være en anden diskussion. “Penge ud af den blå luft” er der ikke tale om.

Han skriver videre:

Altså en privatisering, der ikke har været truffet politisk beslutning om, og som borgerne ikke er blevet hørt om.

Her er der tale om vås. Lov om finansiel virksomhed, der bl.a. sætter rammer for likviditetsrisici, gearing osv. er vedtaget af Folketinget.

Skal vi undgå en ny økonomisk krise på et senere tidspunkt, er det helt afgørende, at loven om udstedelse af betalingsmidler håndhæves, og at pengeudstedelsen i det fulde omfang trækkes tilbage til Nationalbanken, hvor den hører hjemme. Det er en forudsætning for, at Nationalbanken kan opretholde en stabil økonomi i samfundet.

Der er mange uheldige incitamenter i den måde vi har indrettet vores finansielle system på, men at en centralisering af udlånet skulle være den endegyldige løsning har jeg svært ved at se hvordan løser noget som helst.

Uffe Madsen følger den skole, der også bliver omtalt af lektor ved CBS Ole Bjerg i den gamle Politiken-artikel Banken tager røven på dig. Ole Bjerg bliver bl.a. citeret for dette guldkorn:

»De fleste tror, at penge er mønter og sedler, man kan have i hånden. Men i finanskapitalismens tidsalder er kun 6 procent af de penge, der er i omløb, mønter og sedler. Resten er kreditpenge, som vi låner i banken. Det er dem, du og jeg bruger til at betale for vores bolig, bil, sommerhus etc. Hvis jeg går ind i banken og siger: »Jeg vil gerne låne 100.000 kr.«, så siger bankmanden jo ikke: »O.k., vent et øjeblik«, hvorefter han kommer op fra kælderen med et bundt tusindkronesedler eller guld. Nej, han siger: »Fint, Ole«, så taster han på sin pc og klik, klik, klik: »Nu sætter jeg 100.000 kroner ind på din kassekredit«. Pointen er, at banken udlåner nogle penge, som de ikke har. Her starter den udbytning, som ’Besæt Wall Street’-bevægelsen er en reaktion imod«.

Jeg synes, vi skal parkere den her. Det er sundt at få provokeret sit verdensbillede engang i mellem, men hverken Uffe Madsen eller Ole Bjerg mander sig op til mere end tomme slagord uden rygdækning.

Hvem har ret til at lave vores penge?
Uffe Madsen
Dagbladet Information, d. 1. juni 2013

Banken tager røven på dig
Dagbladet Politiken, 12. november 2011

Nyhedsbrev

Gå ikke af glip af nye indlæg her på bloggen - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Højst 1-2 emails per uge.
Email
Share on Facebook6Share on LinkedIn0Tweet about this on Twitter0

3 kommentarer til “Misforståelser og vås om penge og bankdrift”

  1. Der er ingen af de to skribenter du referere til der påstår at Nationalbanken både skulle styre mængden af penge og deres anvendelse, men påpeger blot at det er et problem at det er de private banker der i dag står for de to ting. Tværtimod forëslår de begge at man opdeler skabelsen og formidlingen af penge fra hinanden og at bankerne passende kunne stå for det sidste. Dvs. fungere lige som investeringsforeninger og pensionsselskaber fungere idag. Som kreditformidlere.

    Du mener ikke de har ret i at det er bankerne der skaber penge, men hvem er det så? Det er i hvert fald svært at komme udenom at der er blevet skabt en hulens masse. Omkring 300 % siden 1992. De kan pr definition ikke komme fra bankkunderne som indskud, da det ville være falskmønteri, så de må komme et andet sted fra. Nationalbanken kan kun skabe penge gennem opkøb af obligationer (QE) men det er ikke sket i Danmark. Så har svært ved at se hvem andre end bankerne der skulle have skabt disse penge? Kender udmærket til pengemultiplikator teorien som fortæller en historie der starte med at nogle indskyder penge i en bank uden at forklare nærmere hvor de indskudte midler kommer fra. Faktum er at Danmark er en gældsvaluta hvor hver en krone kun kan komme ud i økonomien som lån.

    1. Så vidt jeg har forstået systemet, så kan bankerne låne ud og finansiere sig i Nationalbanken så længe bankerne er solvente. Så jo, bankerne styrer pengemængden ud fra den private sektors behov for at låne og placere penge. Det behov svinger over tid. Bankerne kan ikke låne ud ubegrænset, som de to herrer lægger op til. På et tidspunkt rammer de solvenskravene. Men jo, ud fra hvad jeg har forstået af det monetære system, kan bankerne altid hente penge hos Nationalbanken. Og det er jo egentlig meget smart at pengemængden på den måde kan svinge over tid og tilpasse sig til behovet. Så længe bankerne selvfølgelig sørger for at holde styr på solvensen. Jeg er ikke ekspert i monetær teori, men at påstå, at penge i den private sektor bliver skabt ubegrænset ud af den blå luft giver ikke mening.

  2. Hvis du indrømmer at du ikke ved noget om pengesystemet hvordan kan du så påstå at de er forkert på den ? Arbejder du ikke som finansiel analytiker? Hvis ikke du sætter dig ind i hvordan pengesystemet virker hvad laver du så?

    To ting omkring solvenskravet:

    1: Som så mange andre økonomer der er parralyseret af ideen om ligevægt glemmer du at tid er en faktor. Rentemarginalen mellem renten på udlån og indlån medføre at bankernes egenkapital alt andet lige stiger selv ved en uændret pengemængde. Dv.s at alene rentemarginalen medføre at bankerne kan skabe flere og flere penge over tid. Ikke mindst fordi at den eneste måde at man rent systemisk kan betale renter på i det nuværende system er ved at låne flere penge ind i økonomien.

    2: Mht. solvenskravet, så er du vel klar over at statsobligationer indgår uvægtet. Dvs. at græske statsobligationer anses som være uden risiko. Realkreditobligationer vægtes kun med 35 %. Det giver godt mening at vægte realkreditobligationer lavt hvis der var relativ få i omløb, men efterhånden som mængden af realkreditobligationer stiger må risikoen ved at holde dem nødvendigvis også stige, da risikoen for en boble alt andet lige må forventes at stige.

Skriv et svar