Moody’s elsker F1-loven – halvering af OC-krav til Nordea

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Jeg har skrevet meget skidt om ”F1-redningspakken” – Lov om refinansieringsrisiko (L89) – men der er bestemt også gode takter i loven. Forlængelse ved fejlet refinansiering er en god idé. Det synes Moody’s også – og det i så stor grad, at de mere end halverer OC-kravet (kravet til ekstra sikkerheder i kapitalcenteret) til Nordea fra 11% til 4,5%, når loven træder i kraft. Det er i den grad en signifikant kapitallettelse, der kommer til at kunne mærkes, og som alt andet lige gør det mindre omkostningsfuldt for Nordea at have F1-lån på bøgerne.

Moody’s har været ualmindeligt kritisk over for refinansieringsrisikoen i dansk realkredit og deres kritiske blik kostede dem stort set alle deres danske realkreditkunder (BRFkredit, DLR, Nykredit og RD), der i stedet skiftede til S&P og Fitch, der begge indregnede refinansieringsrisikoen på lidt anden og blidere vis. Men med F1-loven har Moody’s fået mulighed for igen at se med mildere øjne på systemet og måske er det i virkeligheden den bedste chance for at komme tilbage i markedet, som de kunne ønske sig. Mange investorer ser gerne, at obligationer er rated af mere end bare et enkelt ratinginstitut.

Alt i alt godt nyt for dansk realkredit.

Hovedpointer fra Moody’s notat

Grundlæggende er de glade:

We believe that overall the bill is credit positive for Danish mortgage credit institutions and covered bond issuing banks, because it reduces their exposure to refinancing risk. Furthermore, the removal of refinancing risk for covered bond issuers and the established framework for dealing with bond refinancing for issuers under administration is also credit positive for covered bonds.

Men alt er ikke perfekt:

We note however, that the bill does not address the underlying issue of large maturity mismatches between lending and funding and only shifts the refinancing risk from issuers to investors in the form of extension risk.

Nørde-detaljer om Nordeas OC-krav

  1. Lettelsen i kapitalkravet vedrører Nordea Kredit kapitalcenter 2, der primært bruges til lån med refinansiering (68% korte obligationer). Lån uden refinansieringsrisiko ligger fortrinsvist i kapitalcenter 1 (kun 9% korte obligationer). Vi får således en ren påvirkning af lovændringen.
  2. Timely payment indicator (TPI) rejses tilbage til ”Very high” i stedet for ”high” ligesom i gamle dage.
  3. TPI leeway sættes et hak op til 4 notches. Det betyder, at der kan være fire haks forskel mellem kapitalcenter (Nordea DK Covered: Aaa) og udsteder (Nordea Danmark: A1).

Læs mere

Læs mere om den store downgrade, der satte det hele i gang:
Danish Mortgage Bonds – TPI reduced from ”Very high” to ”High”
Danske Bank, 10. juni 2011

Issuer comment: Law-based Conditional Pass-Through Structure Will Remove Refinancing Risk from Nordea Danmark Covered Bonds (not publicly available)
Moody’s Investor Services, d. 17. marts 2014

Special Comment: Danish Financial Institutions: New bill regarding refinancing relating to mortgage-credit bonds reduces refinancing risk in the Danish mortgage system (not publicly available)
Moody’s Investor Services, d. 17. marts 2014

Skriv et svar