Usunde virksomheder selv skyld i faldende udlån ifølge Nationalbankens working paper

Den danske dagspresse elsker at skrive om små og mellemstore virksomheder, der påstår, at de har svært ved at låne penge i banken til deres sunde projekter (se f.eks. Hver anden får nej i banken, hvor de adspurgte selvstændige nævner, at det særligt er lån til driften, som de savner…).

I den forbindelse faldt jeg over et working paper fra Nationalbanken, hvor de i en sidebemærkning skriver:

Det har ikke været bankernes kapitalforhold, som har været den afgørende faktor
for faldet i bankernes acceptprocenter for låneansøgninger under finanskrisen, men snarere
den forringede kreditkvalitet af bankernes erhvervskunder.

A micro-econometric analysis of the banks’ loan rejection rates and the creditworthiness of the banks’ corporate customers af Kim Abildgren, Peter Askjær Drejer and Andreas Kuchler

Datagrundlaget for deres analyse virker ret omfattende. De konstaterer, at der ikke er sammenhæng mellem bankens solvens og bankens tendens til at at nægte lån til en virksomhed på baggrund af data fra Experian for omkring 1.000 danske virksomheder og deres bankforbindelser (Se øverst side 10).

Bankerne er blevet mindre risikotolerante, hvilket jo er sundt. At disse risikofyldte virksomheder skulle få nemmere ved at låne penge ved at bankerne sælger lånene videre pakket ned i forskellige former for erhvervsobligationer, asset backed securities osv., tja, så ligner det noget vi har set før op til krisen. Alt har en pris, ikke desto mindre, og til fair value, er der vel ikke noget, der forhindrer banken i at holde lånet på balancen (Banker ser ingen behov erhvervsobligationer).

Måske vil virksomhederne bare ikke betale en rente, der kompenserer långiver for risikoen. Renten skal op – og det er netop, hvad pensionskasserne siger (se bl.a. nederst i Personionskasser klar med erhvervslån for milliarder).

Vegetable seller
Vegetable seller (Photo credit: UN Women Asia & the Pacific)

Jeg beklager radiotavsheden de sidste mange måneder; det er nu engang sådan det går med projekter længere nede på prioritetslisten. Jeg forventer at øge frekvensen den kommende tid – bl.a. mere om erhvervsobligationer, når jeg har skimmet rapport fra udvalget om erhvervsobligationer.

Boligpriserne kan falde yderligere 15% før udløb af afdragsfrihed er et problem

I 2003 fik de første danske boligejere lån med 10 års afdragsfrihed. Vi skriver 2012, og de ti år er snart gået.

Allerede for et år siden startede mediepanikken, se f.eks.: Eksperter: Tvangsauktion truer boligejere, når afdragsfrihed ender (Politiken).

Men et ædrueligt blik på boligpriserne – hvis man ellers kan det ovenpå et 21% fald – viser, at der er plads til et fald på yderligere 15%  før boligpriserne er på niveau med 2003.

(Kilde: Danmarks Statistik)

Næppe mange 2003-lån tilbage

På den anden side må det være fair at antage, at de fleste lån fra 2003 er blevet omkonverteret undervejs. De 30-årige renter har svinget heftigt til glæde for låntagerne med lang fast rente, mens flekslånene formentlig er blevet konverteret fra RO til SDO i 2007-08, da SDO-loven trådte i kraft, og SDO’erne handlede til lavere effektive renter end tilsvarende RO’er.

En RO til SDO-konvertering skete på toppen af boblen. De låntagere, der benyttede den oplagte mulighed til at låne op til de maksimalt mulige 80% og samtidig fik 10 års ny afdragsfrihed sidder med en væsentlig overbelåning. Det bliver spændende at se, hvordan boligmarkedet og restancerne udvikler sig i 2018, når afdragsfriheden på disse lån udløber.

Realkreditternes kreditpolitik afgør problemets omfang

Dansk realkreditlovgivning giver mulighed for at se bort fra en evt. overbelåning, når låntager konverterer. Det er derfor kun realkreditinstitutternes egen kreditpolitik, der vil afholde dem fra at give 10 nye års afdragsfrihed på et konverteret lån.

§ 7. Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.
Fra Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Der kan selvfølgelig være skiftet kapitalcenter undervejs, og investorerne i et godt kapitalcenter vil næppe være glade for en for kraftig stigning af låntagere med LTV-overskridelser, selvom de bliver kompenseret krone for krone for enhver overskridelse jf. SDO-loven. Det er derfor den næste afledte effekt, der bør ærgre investor: Stigende kapitalomkostninger  som følge af ekstra sikkerhed øger isoleret set default risk på instituttet.

Udløb af afdragsfrihed er ikke nær så alarmerende som låntagernes rentefølsomhed pga. den store udbredelse af flekslån. På den anden side, undrer det mig, at danskere skulle have særlig svært ved at håndtere svingende renter i deres privatøkonomi, mens bl.a. svenskere har levet med variabelt forrentede boliglån i mange år.