Sådan fungerer aktieudlån hos DeGiro

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

DeGiro er langt billigere end de andre internetbørsmæglere i Danmark (se prissammenligning med Nordnet). Ét af de værktøjer, DeGiro bruger til at holde prisen lav, er udlån af aktier fra kundernes individuelle depoter. Det kan lyde farligt, men det er udbredt praksis blandt institutionelle investorer og aktiefonde, som bl.a. er med til at holde administrationsomkostningerne på ETF’er nede. DeGiros model for aktieudlån er sikret helt efter bogen og bør ikke give anledning til nervøsitet, selvom der naturligvis ikke er nogen gratis frokoster.

Aktieudlån er standardvilkår på DeGiro Basic

Hvis du opretter en ”DeGiro Basic”-konto, giver du DeGiro mulighed for at låne dine aktier ud til andre investorer (afsnit 9 i kundeaftalen). Vil du slippe for aktieudlån, skal du oprette en ”DeGiro Custody”-konto, som er en smule dyrere (samme kurtagesatser, men der er bl.a. gebyr på udbyttebetalinger). Kompensationen for aktieudlånet er derfor indeholdt i DeGiros lavere kurtagesatser, og du får ikke renteindtægt eller lignende fra udlånet af dine aktier.

DeGiro er mig bekendt den eneste børsmægler rettet mod danske retailinvestorer, der låner kundernes aktier ud til tredjeparter. Modellen er dog ikke fremmed for den typiske fondsinvestor, da investeringsfonde også kan udlåne aktier efter en tilsvarende model (læs fx om securities lending hos iShares).

Eksempel på flowet ved aktieudlån

Når du indgår aftalen med DeGiro, indgår du samtidig en aftale med den selvstændige juridiske enhed Beleggersgiro. Beleggersgiro opbevarer dine værdipapirer, mens DeGiro har fuldmagt til alle opgaver i relation til opbevaringen – herunder selvfølgelig især køb og salg af aktierne efter dine anvisninger.

Hos DeGiro fungerer aktieudlån som beskrevet i deres aftaledokument (pdf) på denne måde: Kunde X vil shortsælge 100 Mærsk-aktier. Du har 100 Mærsk-aktier i dit depot. DeGiro låner de 100 aktier på dit depot i Beleggersgiro, som er den juridiske enhed, der opbevarer dine aktier. Du har nu via Beleggersgiro et krav rettet mod DeGiro på 100 Mærsk-aktier, som DeGiro skal levere tilbage til Beleggersgiro, senest når du har solgt aktierne. DeGiro sætter samtidig 104% af den aktuelle kursværdi af aktierne ind på en konto tilhørende Beleggersgiro som sikkerhed. Løbende (givetvis dagligt) skal DeGiro sørge for at kontoen er fyldt op med kontantværdier modsvarende 104% af aktiernes aktuelle kursværdi. DeGiro låner aktierne ud til Kunde X, som forventeligt stiller sikkerhed og betaler rente for udlånet til DeGiro efter de krav, som DeGiro nu vælger at stille til Kunde X.

Skal du være nervøs over aktieudlån?

Det korte svar er nej.

Det længere svar er: Selvfølgelig er der en risiko forbundet med aktieudlånet – der er ingen gratis frokoster.

Jeg er ikke advokat, og det følgende skal hverken læses som juridisk rådgivning eller investeringsrådgivning, men derimod som en tilfældig bloggers overvejelser baseret på fri fantasi.

DeGiro stiller sikkerhed for deres lån, og det bør derfor i princippet være uden betydning, hvem DeGiro låner ud til. Løber DeGiro så stor en kreditrisiko, at de ikke kan skaffe aktierne selv efter at de opbruger deres kapitalbuffer, og derfor må anmode om konkursbehandling, er der sikkerhed i kontantbeholdningen, der ligger i selvstændige Beleggersgiro.

Sikkerhedsstillelsen kan dog fejle. Jeg ser følgende tre tænkte scenarier, hvor pengene kan mangle:

  1. Markedet bliver overrasket (fx ved en ”short squeeze”), og aktiekursen stiger mere end fire procent intradag. I det tilfælde er der ikke kontanter nok til at købe aktierne i det frie marked. Du taber kursstigningen udover 4%.
  2. Travlhed og glemsomhed, ondsindede medarbejdere og it-nedbrud kan betyde, at DeGiro ikke følger deres procedurer for sikkerhedsstillelse, som derfor kan mangle (operationel risiko)
  3. Konstruktionen med opsplitning i hhv. DeGiro og Beleggersgiro som juridisk adskilte enheder falder bort. Jeg kender ikke hollandsk retspraksis på området, men noget lignende har været diskuteret omkring danske bankers frasalg af kreditrisiko på eget udlån.

Alle disse scenarier er formentlig ekstremt usandsynlige og der skal gå mange ting galt på stribe, før der mangler penge, men finanskrisen 2007-2008 har vist, at man er nødt til at have det samlede udfaldsrum med i sine overvejelser. Og selv i det tilfælde, at ens værdipapirer er sikret, kan de være utilgængelige i en mellemliggende periode, hvor de ikke kan sælges, fordi en eventuel konkursbehandling mangler at blive afklaret.

Læs mere

DeGiro – Dokumentcenter med alle vilkår

DeGiro – Yderligere Information Investeringsservice (om bl.a. aktieudlån)

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

I februar brød BRFkredit for alvor ud af realkredittens spændetrøje

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Med udstedelsen af 500 mio. euro til finansiering af primært Jyske Banks F1-lån tog BRFkredit endnu et skridt i retning af mere moderne realkredit i tråd med de finansielle realiteter anno 2016. I hvert fald moderne efter danske forhold – for resten af Europa har løbet den vej i mange år.

Den 29. februar 2016 lød det fra BRFkredit, at

”BRFkredit vil fremover finansiere dele af udlånet [i DKK] under fælles funding-aftalerne med obligationer denomineret i euro. Dette sker for at nedbringe de årlige refinansieringer af obligationer denomineret i danske kroner og samtidig udnytte finansieringsmulighederne fra det europæiske marked.”

Endnu et skridt væk fra klassisk matchfunding

Dansk realkredit har historisk været kendetegnet ved strikt balanceret matchfunding, så betalingerne på låntagers lån altid mere eller mindre som minimum præcist matchede betalingerne på de obligationer, der blev specifikt udstedt til at finansiere lånet (og så lidt bidrag til realkreditinstituttet oveni og lidt skøre regneregler). Med den nye covered bond-lov i 2007 – SDO-loven – blev det muligt at løsne lidt op på dette krav om præcis matchfunding og i stedet finansiere udlånet inden for en række stramme krav om balance mellem udlån og funding på primært renterisikoen efter det såkaldte overordnede balanceprincip.

De eneste, der gjorde brug af de nye muligheder for at bevæge sig uden for det strikt balancerede udlån blev Danske Banks danske covered bond-program og BRFkredits lidet kendte Boligkredit Real samt fælles funding. Og med BRFkredits seneste tiltag tager dansk realkredit endnu et skridt i retning af mere fleksibel funding.

BRFkredits hovedkvarter
Af: Peter Sejersen

Ny regulering presser den danske model

De mange krav, der er blevet rejst til dansk realkredit om at skifte til længere funding har været den primære bevæggrund. Hvor de andre realkreditinstitutter primært har fokuseret på at gøre de risikable produkter mindre attraktive ved at sætte priserne voldsomt i vejret, har primært Jyske Bank holdt fast i F1 som produkttype og fokuseret på at produktudvikle sig uden om de nye regulatoriske begrænsninger.

Jyske/BRFkredit ser ud til at være eneste danske realkreditinstitut, der har orienteret sig mod det europæiske marked for at finde inspiration til at produktudvikle sig ud af tilsynsdiamantens begrænsninger på refinansieringsrisiko. Både Realkredit Danmark, Nykredit, DLRkredit og BRFkredit har prøvet med FlexKort, F-kort, RTL Kort (kært barn har mange navne), men det er stadig begrænset, hvad det får af interesse fra både rådgivere og kunder.

En væsentlig årsag til at FlexKort mv. stadig ikke er helt inde i varmen skyldes nok især, at det er et produkt med en hamrende bøvlet blanding af et renteindeks, rentetillæg, bidragssats og obligationsløbetid/(minimal) kursfølsomhed – alt sammen ting man ikke behøver forholde sig nær så meget til i det klassiske F1-produkt. Derfor er Jyske F1 på dette punkt godt tænkt.

Romantiske forestillinger om gennemsigtighed koster

Andre udbydere af boliglån kunne sagtens droppe den strikt balancerede matchfundings spændetrøje og finansiere danske boliglån i obligationsporteføljer spredt ud, hvor den slags er mest efterspurgt i verden. Det er langt hen ad vejen stadig Danmark, der primært efterspørger danske covered bonds – særligt i den store skala – men covered bonds er også efterspurgt i resten af Europa. Vi kunne sagtens bruge lidt mere af den svenske eller tyske model, så realkreditprodukter fra låntageres synspynkt ikke længere behøver være overkomplicerede skabninger, bøjet og vredet for at passe ind i den finansielle lovgivning du jour.

Den gamle romantiske forestilling om, at realkredit er lettere at gennemskue, fordi omkostningerne bliver tydeligere udspecificeret end på banklån, gælder ikke længere. Langt størstedelen af prisen for at låne penge er alligevel ikke længere rente, men derimod omkostninger benævnt bidrag, kursskæring, kurtage, stiftelsesgebyrer osv. Det er alt sammen det samme: Omkostninger suverænt bestemt af långiver.

Alle de mange forsøg på gennemsigtighed øger også omkostningerne til at drive forretningen. Tænk på mængden af jurister og it-udviklere, der findes alene for at servicere de særlige principper for realkreditudlån frem for øvrigt udlån mod pant i fast ejendom og én rente, der indeholder hele striben af omkostninger. Der findes ikke et hyldeprodukt, man kan købe hos en stor international leverandør af finansiel software, som kan håndtere den danske realkreditmodel. Det kan man langt hen ad vejen, hvis man adskiller lån og funding. I stedet findes der i Danmark fire forskellige it-systemer – et per institut – der hvert sted holdes i gang af dedikerede teams, hvis medlemmer tager årevis at erstatte og hvor selv de mindste ændringer koster millioner af kroner på it-budgetterne.

Det har uden tvivl også skubbet Jyske Bank og BRFkredit syd på, at fundingkurven for euro-denominerede covered bonds har set attraktiv ud. Læg dertil, at en udvidelse af fundingbasen også kun er en fordel, så længe man holder kerneinvestorerne i Danmark glade.

Hvordan fungerer euro-finansieringen i praksis?

Jyske Bank overfører pantebreve med variabelt forrentet udlån for 5 mia. kr. til BRFkredits kapitalcenter, primært F1-lån. Fra BRFkredits kapitalcenter udstedes 500 mio. euro i fastforrentede obligationer, der betaler 0,25% i årlig kuponrente. BRFkredits kapitalcenter indgår samtidig i en swap (selvfølgelig med en-sidet CSA/sikkerhedsstillelse), der veksler alle betalinger fra fast rente i euro til givetvis en 1-årig fast rente i danske kroner. De sidste penge til at finansiere udlånet ud over 3,75 mia. kr. hentes formentlig fra traditionelle danske Cibor-, Cita- og rentetilpasningsobligationer.

Det går godt med Jyske Banks boligudlån, forlyder det fra banken selv. Ifølge BRFkredit bliver det derfor heller ikke den sidste euro covered bond fra instituttet. Det kan også ses i tallene fra BRFkredits investormateriale. Angiveligt går det så godt, at BRFkredit med sin udlånsvækst på 23,1% i første kvartal 2016 ligger højere end Tilsynsdiamantens grænse for udlånsvækst på 15%. Det er dog ikke noget problem – udlånsvækst som følge af Jyske Banks køb af BRFkredit blev så godt som specifikt nævnt som en undtagelse fra Finanstilsynet. Og i øvrigt gælder kravet først fra 2018.

Læs mere

Finansiering af udlån med euro obligationer – BRFkredits fondsbørsmeddelelse nr. 20/2016

BRFkredit EUR covered bond presentation June 2016

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Nordnet er dyrere i Danmark end i Sverige – konkurrencen i Danmark er død

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Konkurrencen på markedet for online aktiehandel er gået helt i stå i Danmark. Nordnet har stort set markedet for retailinvestering for sig selv og et hurtigt prisoverslag viser, at Nordnet faktisk er dyrere i Danmark end i Sverige for samme produkt.

For nylig trådte DeGiro ind på markedet med rigtig lave priser, men for gennemsnitsinvestoren når DeGiros platform endnu ikke Nordnets til sokkeholderne. Resten af de danske banker har til gengæld givet helt og aldeles op og tilbyder markant højere priser for et ringere produkt.

8 års sikker førsteplads til Nordnet

Dansk Aktionærforening har kåret Nordnet til bedste børsmægler otte år i træk (bag paywall). Foreningen roser Nordnet for en brugervenlig platform og priser, der ligger et godt stykke under de store banker.

I 2015 opstillede Dansk Aktionærforening et hurtigt regneeksempel for en kunde med 1 mio. kr. på depotet og 10 årlige handler a 25.000 kr. fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Nordnet var for denne kundetype mere end halvt så billig som den næstbilligste, Nordea, og en fjerdedel billigere end Danske Bank, som var dyrest. Nordnet sidder altså solidt med førertrøjen i Danmark.

De andre banker holder sig ude af konkurrencen

Resten af branchen snorksover – i hvert fald set fra den almindelige privatkundes perspektiv. Nordea kæmper lidt frisk sagt stadig med overhovedet at holde deres platform i live, og investeringsdelen af Danske Banks ellers udmærkede netbank ligner noget, der ikke er blevet udviklet på siden forrige it-boble.

DeGiro er trådt ind med absolutte discountpriser, og det burde sætte lidt gang i konkurrencen på markedet, men desværre ser det ud til at deres produkt ikke er stærkt nok. Platformen efterlader i min optik meget tilbage at ønske for den danske investor: Man skal selv fortælle Skat om hvert enkelt køb og salg, man skal selv beregne gns. købs- og salgskurser efter kurtage og omkostninger til valutaveksling, og de kan ikke håndtere pensionsopsparinger.

Også på dette sted i den finansielle sektor kan man undre sig over, at konkurrencepresset ikke er større fra forbrugere, der shopper blot en smule rundt. Men mange danske kunder kan tydeligvis godt lide at betale sig fra at bekymre sig om deres privatøkonomi og i mellemtiden er de danske banker nok stadig så tryllebundne af de solide indtægter fra formidlingsprovisionen på investeringsforeningerne, at udviklingskronerne fortsat vil flyde andre steder hen mange år frem.

Udenlandsk handel gør Nordnet Danmark op til 55% dyrere end Nordnet Sverige

Med en solid føring på markedspladsen kan jeg sagtens forstå, at Nordnet sætter det overordnede prisniveau højere i Danmark end i hjemlandet, Sverige. Platformen og ydelserne er ellers stort set de samme – det er de samme aktier på de samme børser. Ret skal være ret, og der ligger selvfølgelig en omkostning i at vedligeholde et ekstra sæt sprogindstillinger og at holde sig opdateret på de finurlige forhold omkring skatteindberetning og beregningsmodeller for visse depottyper (pension mv.). Måske handler danskerne også bare mindre eller på større ordrebeløb end svenskerne, så forskellen udviskes.

Lad os holde fast i Dansk Aktionærforenings beregningseksempel fra deres kåring af Nordnet i 2015 som beskrevet herover: Frie midler, depot med aktier på både dansk og tysk børs med samlet porteføljeværdi på 1 mio. kr., 10 handler a 25.000 kr. om året fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Så ser beregningen således ud for henholdsvis Nordnet og discountkonkurrenten DeGiro:

nordnet_dk_vs_liten_se_vs_degiro

For lige præcis denne kundetype med aktiehandel udenfor Danmark, er Nordnet Danmark 55% dyrere. Det er den danske minimumskurtage på den tyske børs, der gør udslaget, for kurtagesatserne er ens. Nordnet Danmark er med rette billigere end Nordnet Sverige på den lokale danske børs – både med en lavere kurtagesats og minimumskurtage. Hos Nordnet i Danmark kan kurtagesatsen sættes yderligere ned, hvis man har handlet hyppigt i den forgangne måned, men vores kundeeksempel er med sine 10 handler om året langt fra de 20 handler om måneden, der skal til for at rykke blot en enkelt kurtageklasse op.

Danske aktier først billigere ved større handelsbeløb

Nordnet Sverige kan dog også blive billigere på danske aktier end Nordnet Danmark, hvis vores kunde vælger at reducere antallet af handler og i stedet handler større beløb ad gangen. Muligheden for at handle mindre og få lavere kurtagesatser findes ikke i Danmark. Hvis de 10 årlige handler a 25.000 kr. reduceres til 5 årlige handler a 50.000 kr. – 3 i Danmark, 2 i Tyskland – så rykker vores kunde op i en billigere kurtageklasse i Sverige. Den højere minimumskurtage gør til gengæld, at beløbet per handel ikke helt er øget nok til at batte i Nordnets svenske mellemklasse, og det reducerer prisforskellen i eksemplet til blot 20% ml. Danmark og Sverige i svensk favør. Til gengæld er der stadig en pæn rabat på den tyske børs hos Nordnet Sverige på 39%.

For virkelig at få effekt af de lavere kurtagesatser, skal handelsstørrelserne naturligvis blot øges. Ved 75.000 kr. per handel er der 50% prisforskel på Danmark og Sverige.

nordnet_dk_vs_mellan_se_vs_degiro

Selvom Nordnet i Sverige er billige, er der som eksemplerne viser ovenfor stadig langt ned til DeGiros prisniveau på både danske og tyske aktiehandler. DeGiro er en spændende ny aktør, som jeg vil se nærmere på i et kommende blogindlæg – særligt deres aktieudlån.

Læs mere

Prisliste for Nordnet.dk

Prisliste for Nordnet.se

Prisliste for DeGiro.dk

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter