Nordnet er dyrere i Danmark end i Sverige – konkurrencen i Danmark er død

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Konkurrencen på markedet for online aktiehandel er gået helt i stå i Danmark. Nordnet har stort set markedet for retailinvestering for sig selv og et hurtigt prisoverslag viser, at Nordnet faktisk er dyrere i Danmark end i Sverige for samme produkt.

For nylig trådte DeGiro ind på markedet med rigtig lave priser, men for gennemsnitsinvestoren når DeGiros platform endnu ikke Nordnets til sokkeholderne. Resten af de danske banker har til gengæld givet helt og aldeles op og tilbyder markant højere priser for et ringere produkt.

8 års sikker førsteplads til Nordnet

Dansk Aktionærforening har kåret Nordnet til bedste børsmægler otte år i træk (bag paywall). Foreningen roser Nordnet for en brugervenlig platform og priser, der ligger et godt stykke under de store banker.

I 2015 opstillede Dansk Aktionærforening et hurtigt regneeksempel for en kunde med 1 mio. kr. på depotet og 10 årlige handler a 25.000 kr. fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Nordnet var for denne kundetype mere end halvt så billig som den næstbilligste, Nordea, og en fjerdedel billigere end Danske Bank, som var dyrest. Nordnet sidder altså solidt med førertrøjen i Danmark.

De andre banker holder sig ude af konkurrencen

Resten af branchen snorksover – i hvert fald set fra den almindelige privatkundes perspektiv. Nordea kæmper lidt frisk sagt stadig med overhovedet at holde deres platform i live, og investeringsdelen af Danske Banks ellers udmærkede netbank ligner noget, der ikke er blevet udviklet på siden forrige it-boble.

DeGiro er trådt ind med absolutte discountpriser, og det burde sætte lidt gang i konkurrencen på markedet, men desværre ser det ud til at deres produkt ikke er stærkt nok. Platformen efterlader i min optik meget tilbage at ønske for den danske investor: Man skal selv fortælle Skat om hvert enkelt køb og salg, man skal selv beregne gns. købs- og salgskurser efter kurtage og omkostninger til valutaveksling, og de kan ikke håndtere pensionsopsparinger.

Også på dette sted i den finansielle sektor kan man undre sig over, at konkurrencepresset ikke er større fra forbrugere, der shopper blot en smule rundt. Men mange danske kunder kan tydeligvis godt lide at betale sig fra at bekymre sig om deres privatøkonomi og i mellemtiden er de danske banker nok stadig så tryllebundne af de solide indtægter fra formidlingsprovisionen på investeringsforeningerne, at udviklingskronerne fortsat vil flyde andre steder hen mange år frem.

Udenlandsk handel gør Nordnet Danmark op til 55% dyrere end Nordnet Sverige

Med en solid føring på markedspladsen kan jeg sagtens forstå, at Nordnet sætter det overordnede prisniveau højere i Danmark end i hjemlandet, Sverige. Platformen og ydelserne er ellers stort set de samme – det er de samme aktier på de samme børser. Ret skal være ret, og der ligger selvfølgelig en omkostning i at vedligeholde et ekstra sæt sprogindstillinger og at holde sig opdateret på de finurlige forhold omkring skatteindberetning og beregningsmodeller for visse depottyper (pension mv.). Måske handler danskerne også bare mindre eller på større ordrebeløb end svenskerne, så forskellen udviskes.

Lad os holde fast i Dansk Aktionærforenings beregningseksempel fra deres kåring af Nordnet i 2015 som beskrevet herover: Frie midler, depot med aktier på både dansk og tysk børs med samlet porteføljeværdi på 1 mio. kr., 10 handler a 25.000 kr. om året fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Så ser beregningen således ud for henholdsvis Nordnet og discountkonkurrenten DeGiro:

nordnet_dk_vs_liten_se_vs_degiro

For lige præcis denne kundetype med aktiehandel udenfor Danmark, er Nordnet Danmark 55% dyrere. Det er den danske minimumskurtage på den tyske børs, der gør udslaget, for kurtagesatserne er ens. Nordnet Danmark er med rette billigere end Nordnet Sverige på den lokale danske børs – både med en lavere kurtagesats og minimumskurtage. Hos Nordnet i Danmark kan kurtagesatsen sættes yderligere ned, hvis man har handlet hyppigt i den forgangne måned, men vores kundeeksempel er med sine 10 handler om året langt fra de 20 handler om måneden, der skal til for at rykke blot en enkelt kurtageklasse op.

Danske aktier først billigere ved større handelsbeløb

Nordnet Sverige kan dog også blive billigere på danske aktier end Nordnet Danmark, hvis vores kunde vælger at reducere antallet af handler og i stedet handler større beløb ad gangen. Muligheden for at handle mindre og få lavere kurtagesatser findes ikke i Danmark. Hvis de 10 årlige handler a 25.000 kr. reduceres til 5 årlige handler a 50.000 kr. – 3 i Danmark, 2 i Tyskland – så rykker vores kunde op i en billigere kurtageklasse i Sverige. Den højere minimumskurtage gør til gengæld, at beløbet per handel ikke helt er øget nok til at batte i Nordnets svenske mellemklasse, og det reducerer prisforskellen i eksemplet til blot 20% ml. Danmark og Sverige i svensk favør. Til gengæld er der stadig en pæn rabat på den tyske børs hos Nordnet Sverige på 39%.

For virkelig at få effekt af de lavere kurtagesatser, skal handelsstørrelserne naturligvis blot øges. Ved 75.000 kr. per handel er der 50% prisforskel på Danmark og Sverige.

nordnet_dk_vs_mellan_se_vs_degiro

Selvom Nordnet i Sverige er billige, er der som eksemplerne viser ovenfor stadig langt ned til DeGiros prisniveau på både danske og tyske aktiehandler. DeGiro er en spændende ny aktør, som jeg vil se nærmere på i et kommende blogindlæg – særligt deres aktieudlån.

Læs mere

Prisliste for Nordnet.dk

Prisliste for Nordnet.se

Prisliste for DeGiro.dk

S&P: Nykredit har stadig for mange F1-lån

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

S&P’s rating action fra i mandags, der førte en downgrade af Nykredit med sig, er også anledning til at følge op på truslen fra 2013 om downgrades, hvis danske realkreditinstitutter ikke reducerede mængden af kort funding (F1-lån).

Seneste rating action skyldtes implementeringen af EU’s bail-in-regler, der slår fast, at investorer i usikret seniorgæld må forvente tab i forbindelse med genopretning af udstedende finansielle virksomhed – det vil sige, en Amagerbanken-model frem for en irsk.

Som de eneste blev Nykredit denne gang ramt af en downgrade, mens S&P gentog over for både Nykredit og DLR, at de skal gøre mere over for at reducere afhængigheden af kort funding. Kort funding nævnes ikke i omtalen af de øvrige institutter, og S&P må derfor mene, at Realkredit Danmark/Danske Bank, Nordea og BRFkredit/Jyske Bank er nået i mål.

Trussel om downgrade fra sommeren 2013

I juli 2013 lød beskeden til den samlede danske realkreditsektor, at de skulle stoppe med at skille sig ud som det eneste moderne vestlige land, der havde et system baseret på så høj grad af kort funding: “In our view, Danish banks generally show a greater asset-liability maturity mismatch than banks in comparable developed market.”

For Nykredit lød beskeden konkret:

“The negative outlook reflects that we could lower the ratings on Nykredit Realkredit over the next two years if the company is unable to address its comparably high reliance on short-term funding”

Fik 2 år til at vise resultater

Den korte implementeringstid satte den danske realkreditsektor under et hidtil uset pres for at flytte kunderne ud af F1-lån.

Op til sommeren 2013 havde EU godt nok også nævnt en Net Stable Funding Ratio, NSFR, som også havde til hensigt at reducere mængden af kort funding, men implementeringen var endnu så langt ude i fremtiden, at der ikke var sat en endelig dato.

En lang implementeringstid er nødvendig på grund af balanceprincippet, der sørger for at matche låntagernes vilkår med obligationernes. Realkreditinstitutterne kan derfor i udgangspunktet ikke ændre på fundingsammensætningen uden at tage fat i hvert enkelt kunde og få dem til at vælge et lån med en længere funding.

Realkreditten fik travlt, og tiltagene var mange (også her på bloggen…):

  • Realkredit Danmark lancerede og satsede som de første stort på FlexKort, som resten af sektoren fulgte efter med egne varianter af.
  • Nationalbanken med Lars Rohde og daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen kastede sig ud i en redning af F1-lånet.
  • BRFkredit lancerede forfinansierede RTL-obligationer, som kan tælle som lang funding på trods af den korte løbetid.

Der kan være flere downgrades på vej

S&P skriver, at deres rating action på Nykredit alene skyldes fjernelsen af up-lift begrundet i BRRD. Men outlook er stadig negativt, og det baserer S&P på usikkerhed om fremtidig indtjening og gældsudstedelse samt den fortsat høje afhængighed af kort funding.

”The negative outlook reflects our uncertainty on the bank’s projected ALAC in our base case, given what we view as a stretch target on earnings and debt issuance”
“In addition, the negative outlook reflects the group’s comparably weaker funding and liquidity metrics than those of domestic peers, and our view that, despite the strengthening of Nykredit’s funding profile, further improvements are necessary to reduce the use of short-term wholesale funding.”

Der er ikke givet nye deadlines i seneste rating action. Statistikken siger, at et negativt outlook oftest følges af en downgrade. Det kan ikke udelukkes, at Nykredits rating med det aktuelle negative outlook kan blive ramt af for meget kort funding, og det bliver spændende at se, hvor S&P lander i deres vurdering. Vil de gøre alvor af at gøre sommeren 2015 til deadline for reduktion af kort funding?

Tabellen stammer fra research note udarbejdet af Karina B. Chen, Nykredit Markets (desværre intet link)
Tabellen stammer fra research note udarbejdet af Karina B. Chen, Nykredit Markets (desværre intet link).

 

Læs mere

Various Rating Actions On Four Danish Banks After Review Of Government Support And Additional Loss-Absorbing Capacity (PDF)

Denmark’s Nykredit Realkredit Outlook Revised To Negative On Funding Reassessment; ‘A+/A-1’ Ratings Affirmed (PDF)

Rentestigningerne rammer hårdere end tidligere

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Der er kommet gang i rentestigningerne – og de kommer pludseligt og med relativt større kraft end tidligere i denne markedscyklus. De første dage af juni bød på endnu en omgang efter de overraskende store rentestigninger i slutningen af april og starten af maj. Obligationsinvestorerne har med god grund sved på panden i disse dage og vi må forvente mere urolighed=volatilitet i den kommende tid.

Udviklingen i yield-to-maturity på generisk 10-årig tysk statsrente - fra Bloomberg.com.
Udviklingen i yield-to-maturity på generisk 10-årig tysk statsrente – fra Bloomberg.com.

Realkreditrenter får ekstra pres

Det er ikke kun renteniveauet, der stiger. Også OAS stiger. OAS er option-adjusted spread, der udtrykker investors merafkast ud over en swaprente med samme løbetid. Markedets grundlæggende indretning er ændret, og OAS må derfor forventes at stige yderligere ved rentestigninger fremadrettet. Alt i alt må vi nok forberede os på at realkreditobligationers renteudvikling får lidt ekstra fart – lidt ekstra volatilitet – i den kommende tid, når markedet overraskes af inflationstal, der er højere end ventede, eller andre begivenheder, der skubber renten opad. Se figuren herunder med historik over udviklingen i OAS fra Anders Aalunds fra Nordeas seneste markedskommentar:

Udvikling i OAS på åbne Nordea Kredit-SDO'er siden februar. Kilde: Nordea Research
Udvikling i OAS på åbne Nordea Kredit-SDO’er siden februar. OAS er steget med renteniveauet. Kilde: Nordea Research

Anders Aalund skrev ganske rigtigt d. 16. januar 2015:

Rentestigninger vil ramme hårdere end tidligere
Det er vores vurdering, at markedets evne til at absorbere risiko er aftaget det seneste år, i takt med at regulering bliver indarbejdet i bankerne. Dette så vi et eksempel på i november og december, og vi er på vej til at opleve det igen. Med andre ord er værdien af at have likviditet i et stresset marked steget, og optionen til at købe når markedet er stresset er steget markant i værdi.
Dette betyder eksempelvis, at de bevægelser vi så i foråret 2013, hvor renterne steg 100 bp, og OAS kørte op med 30-40 bp, bliver endnu voldsommere, hvis de sker i det aktuelle marked.

Dealerfunktioner har begrænset kapacitet

Bloomberg havde en interessant graf i artiklen Wall Street Sounds Bond Warning as Holdings Shift Sparks Concern, der viser faldet i amerikanske dealeres lagerbeholdning af obligationer. Dealerfunktionen ligger typisk i en bank og understøtter likviditeten i markedet og medvirker til at absorbere store købs- og salgsordrer, så de ikke blot presser prisen kraftigt på kort tid. Men på grund af ny regulering kan bankerne ikke længere understøtte obligationshandlen i samme omfang. Det viser denne graf tydeligt:
Dealerfunktionernes obligationsbeholdninger skrumper. Kilde: Bloomberg.

En anden interessant diskussion er selvfølgelig om ikke investorerne burde finde en måde at betale for at få dealerfunktionerne tilbage med samme kapacitet andetsteds end i de regulerede banker – men spørgsmålet er om det kan lade sig gøre. Likviditet har værdi for de handlende, men vil de betale?

Rentestigninger fra disse niveauer er virkelig interessante. Markedsudviklingen stopper aldrig med at levere spænding.