Kan du se et mønster i de månedlige C20-afkast?

Tidligere på året kørte mange historier om sælg i maj, gå din vej og lignende investeringsstrategier baseret på mønstre i historiske afkastdata.

Her er et heat map for månedlige afkast for det danske C20-indeks – kan du se mønsteret?

Månedlige afkast på C20 siden 2009. Kan du se mønsteret? Kilde: Bloomberg.
Månedlige afkast på C20 siden 2009. Kan du se mønsteret? Kilde: Bloomberg.

Der er masser af mønstre i data. Jeg kan ikke se det rigtige mønster. Der er alt for lidt data. Og tingene ændrer sig alligevel over tid. Marts ser ud til at være en slem måned at lege med C20-aktier, bortset lige fra marts 2010, hvor indekset steg næsten 8%. April ser derimod god ud. September og oktober har været forfærdelige. Men hvad med 2008 eller 1998. Er 1998 overhovedet relevant for, hvor vi står i dag? Quantitative Easing vs. Irrational Exuberance. Jeg kunne sagtens bygge en investeringscase på ovenstående, underbygge den med afkastdata på enkeltaktier, og måske var der et mønster på sektorniveau som satte sig i C20-indekset…

Vi mennesker er verdensmestre i at se mønstre, og vi er fantastiske til at lade vores eget bias forstærke vores tro på de mønstre vi ser (confirmation bias). Pas på ikke at se de mønstre, som ikke er der i virkeligheden.

Skat af ETF købt for frie midler

Køb af en ETF fyldt med aktier beskattes skævt i Danmark. Det danske skattesystem er nemlig indrettet sådan, at vi ikke kan investere frie midler i udenlandske investeringsselskaber – både fonde og ETF’er – på samme vilkår som danske investeringsforeninger.

Den korte forklaring er, at ETF’erne ikke fortæller de danske skattemyndigheder, hvor meget af deres afkast, der består af udbytter, så udbytteskatten kan afregnes hos investor som om han havde ejet aktierne. Vi har i Danmark formået at skabe en effektiv handelshindring for at få de udenlandske investeringsselskaber ind på markedet.

Køber en privat investor aktier for frie midler, bliver afkastet beskattet som aktieindkomst. Hvis den private investor køber en udbyttebetalende investeringsforening, der investerer i aktier, bliver afkastet også beskattet som aktieindkomst. Køber investor derimod en ETF, der investerer i aktier og som kun måske betaler udbytte, bliver afkastet beskattet som kapitalindkomst. Derudover sker beskatning løbende af årets værditilvækst og ikke først ved køb og salg. Det er lagerbeskatning.

ETF’er langt billigere end danske investeringsforeninger, selv passive danske

De danske aktive investeringsforeninger ligger omkring 1,3-3% i ÅOP, mens der er passive danske foreninger med ÅOP’er omkring 0,6-1% (sammenligning af ÅOP’er). Udover om foreningen er aktivt eller passivt forvaltet, afhænger ÅOP dels af udbyderen, dels af fokus for investeringerne. Således er foreninger med store likvide aktier fra vestlige fondsbørser typisk billigere end mere fokuserede foreninger, der investerer i small cap, BRIC-lande osv. ÅOP indeholder også de spreads, man som investor må sluge, når man køber og sælger investeringsforeningsbeviserne på fondsbørsen.

Amerikanske ETF’er 10 gange billigere

De amerikanske ETF’er er langt billigere end selv de billigste danske passive foreninger. Godt nok må man som investor acceptere en større kurtage. Hos Nordnet går man fra 0,1% til 0,15% for handel med amerikanske papirer. Men til gengæld er det betydeligt billigere at have amerikanerne til at passe på pengene: Årlige administrationsomkostninger starter på 0,05% for en passiv investering i S&P500! Og sådan er det for langt de fleste ETF’er, når man studerer listen over billigste ETF’er på etfdb.com. ETF’ernes expense ratio er ikke helt sammenlignelig med ÅOP, da ÅOP indeholder emissions- og indløsningsomkostninger. Til gengæld har de mest likvide ETF’er betydeligt lavere spreads end de billigste danske investeringsforeninger. Det er således meget fristende at gå all-in i amerikanske ETF’er for sine frie midler.

Fra 27% til 35,6% i effektiv afkastskat

Ved at bruge tax.dk’s skatteberegner for 2013 har jeg fundet den effektive afkastbeskatning i tre situationer: Aktieindkomst, kapitalindkomst og kapitalindkomst, hvor skatteyderen modregner i sit rentefradrag. Jeg antager et positivt afkast og fanger derfor ikke effekten af, at tab trækkes fra til en lavere skatteprocent, end der betales for positiv kapitalindkomst. Jeg ser også bort fra likviditetspåvirkningen af at blive beskattet årligt og dermed også værdien af udskudt skat. Beregningen er således noget forsimplet, men er en god retningspil for konsekvenserne af at investere i ETF’er som almindelig skatteborger. Den imaginære og højtlønnede skatteyder i eksemplet betaler topskat.

Beregningerne viser, at man går fra en beskatning på 27% til en beskatning på 31,8% med negativ kapitalindkomst. Uden negativ kapitalindkomst bliver den effektive afkastbeskatning på 35,6%.

AktieindkomstKapitalindkomst
med rentefradrag
Kapitalindkomst
uden rentefradrag
Arb.indkomst500.000500.000500.000
Renteudgifter30.000
Kapitalindkomst5.0005.000
Aktieindkomst5.000
Indkomstskat uden afkast188.138178.598188.138
Indkomstskat med afkast189.488180.188189.920
Afkastskat1.3501.5901.782
Effektiv afkastbeskatning27,00%31,80%35,64%

 

Links

Investeringsforeningsrådet:Aktuel ÅOP for alle danske investeringsforeninger

Tax.dk – Beregn skatten for 2013

100 Lowest Expense Ratio ETFs – Cheapest ETFs – ETFdb

Afgørelse fra Skat: ETF fond – klassificering – investeringsselskab

New York Stock Exchange - hvor mange af de største ETF'er er noteret
New York Stock Exchange – hvor mange af de største ETF’er er noteret. Photo by: David Blaikie

Når alle køber indeks-ETF’erne, hvem sikrer så at aktierne er prissat korrekt

Fra et interessant indlæg på notoriske Dealbreaker, Don’t Do It, CalPERS!, om hvad vi stiller op, når der ikke er flere tilbage til at sikre, at enkeltaktier er prissat korrekt, fordi alle bare køber markedsporteføljen:

Financial markets exist to allocate capital to its most productive uses.

One use of capital that may not be all that productive is allocating capital, so it’s understandable that rich sophisticated capital-allocators like CalPERS would allocate less capital to the business of allocating capital. Why spend so much money on external active manager fees when they turn out not to be that good at active management? Just index, right?

But then, of course, if you’re not allocating capital to its most productive uses, who is?
I mean, I’m not, obviously. And lots of retail investors aren’t either: the popularity of index funds is based on the very sensible assumptions that (1) not many people can reliably beat the market and (2) those who can tend to sell their services to fancy institutions like CalPERS, not retail schlubs.

Interesserede læsere kan fordybe sig nærmere i denne klassiske problemstilling: Grossman-Stiglitz-paradokset.

English: CalPERS headquarters at Lincoln Plaza...
CalPERS headquarters at Lincoln Plaza in Sacramento. (Photo credit: Wikipedia)