Nordnet er dyrere i Danmark end i Sverige – konkurrencen i Danmark er død

Konkurrencen på markedet for online aktiehandel er gået helt i stå i Danmark. Nordnet har stort set markedet for retailinvestering for sig selv og et hurtigt prisoverslag viser, at Nordnet faktisk er dyrere i Danmark end i Sverige for samme produkt.

For nylig trådte DeGiro ind på markedet med rigtig lave priser, men for gennemsnitsinvestoren når DeGiros platform endnu ikke Nordnets til sokkeholderne. Resten af de danske banker har til gengæld givet helt og aldeles op og tilbyder markant højere priser for et ringere produkt.

8 års sikker førsteplads til Nordnet

Dansk Aktionærforening har kåret Nordnet til bedste børsmægler otte år i træk (bag paywall). Foreningen roser Nordnet for en brugervenlig platform og priser, der ligger et godt stykke under de store banker.

I 2015 opstillede Dansk Aktionærforening et hurtigt regneeksempel for en kunde med 1 mio. kr. på depotet og 10 årlige handler a 25.000 kr. fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Nordnet var for denne kundetype mere end halvt så billig som den næstbilligste, Nordea, og en fjerdedel billigere end Danske Bank, som var dyrest. Nordnet sidder altså solidt med førertrøjen i Danmark.

De andre banker holder sig ude af konkurrencen

Resten af branchen snorksover – i hvert fald set fra den almindelige privatkundes perspektiv. Nordea kæmper lidt frisk sagt stadig med overhovedet at holde deres platform i live, og investeringsdelen af Danske Banks ellers udmærkede netbank ligner noget, der ikke er blevet udviklet på siden forrige it-boble.

DeGiro er trådt ind med absolutte discountpriser, og det burde sætte lidt gang i konkurrencen på markedet, men desværre ser det ud til at deres produkt ikke er stærkt nok. Platformen efterlader i min optik meget tilbage at ønske for den danske investor: Man skal selv fortælle Skat om hvert enkelt køb og salg, man skal selv beregne gns. købs- og salgskurser efter kurtage og omkostninger til valutaveksling, og de kan ikke håndtere pensionsopsparinger.

Også på dette sted i den finansielle sektor kan man undre sig over, at konkurrencepresset ikke er større fra forbrugere, der shopper blot en smule rundt. Men mange danske kunder kan tydeligvis godt lide at betale sig fra at bekymre sig om deres privatøkonomi og i mellemtiden er de danske banker nok stadig så tryllebundne af de solide indtægter fra formidlingsprovisionen på investeringsforeningerne, at udviklingskronerne fortsat vil flyde andre steder hen mange år frem.

Udenlandsk handel gør Nordnet Danmark op til 55% dyrere end Nordnet Sverige

Med en solid føring på markedspladsen kan jeg sagtens forstå, at Nordnet sætter det overordnede prisniveau højere i Danmark end i hjemlandet, Sverige. Platformen og ydelserne er ellers stort set de samme – det er de samme aktier på de samme børser. Ret skal være ret, og der ligger selvfølgelig en omkostning i at vedligeholde et ekstra sæt sprogindstillinger og at holde sig opdateret på de finurlige forhold omkring skatteindberetning og beregningsmodeller for visse depottyper (pension mv.). Måske handler danskerne også bare mindre eller på større ordrebeløb end svenskerne, så forskellen udviskes.

Lad os holde fast i Dansk Aktionærforenings beregningseksempel fra deres kåring af Nordnet i 2015 som beskrevet herover: Frie midler, depot med aktier på både dansk og tysk børs med samlet porteføljeværdi på 1 mio. kr., 10 handler a 25.000 kr. om året fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Så ser beregningen således ud for henholdsvis Nordnet og discountkonkurrenten DeGiro:

nordnet_dk_vs_liten_se_vs_degiro

For lige præcis denne kundetype med aktiehandel udenfor Danmark, er Nordnet Danmark 55% dyrere. Det er den danske minimumskurtage på den tyske børs, der gør udslaget, for kurtagesatserne er ens. Nordnet Danmark er med rette billigere end Nordnet Sverige på den lokale danske børs – både med en lavere kurtagesats og minimumskurtage. Hos Nordnet i Danmark kan kurtagesatsen sættes yderligere ned, hvis man har handlet hyppigt i den forgangne måned, men vores kundeeksempel er med sine 10 handler om året langt fra de 20 handler om måneden, der skal til for at rykke blot en enkelt kurtageklasse op.

Danske aktier først billigere ved større handelsbeløb

Nordnet Sverige kan dog også blive billigere på danske aktier end Nordnet Danmark, hvis vores kunde vælger at reducere antallet af handler og i stedet handler større beløb ad gangen. Muligheden for at handle mindre og få lavere kurtagesatser findes ikke i Danmark. Hvis de 10 årlige handler a 25.000 kr. reduceres til 5 årlige handler a 50.000 kr. – 3 i Danmark, 2 i Tyskland – så rykker vores kunde op i en billigere kurtageklasse i Sverige. Den højere minimumskurtage gør til gengæld, at beløbet per handel ikke helt er øget nok til at batte i Nordnets svenske mellemklasse, og det reducerer prisforskellen i eksemplet til blot 20% ml. Danmark og Sverige i svensk favør. Til gengæld er der stadig en pæn rabat på den tyske børs hos Nordnet Sverige på 39%.

For virkelig at få effekt af de lavere kurtagesatser, skal handelsstørrelserne naturligvis blot øges. Ved 75.000 kr. per handel er der 50% prisforskel på Danmark og Sverige.

nordnet_dk_vs_mellan_se_vs_degiro

Selvom Nordnet i Sverige er billige, er der som eksemplerne viser ovenfor stadig langt ned til DeGiros prisniveau på både danske og tyske aktiehandler. DeGiro er en spændende ny aktør, som jeg vil se nærmere på i et kommende blogindlæg – særligt deres aktieudlån.

Læs mere

Prisliste for Nordnet.dk

Prisliste for Nordnet.se

Prisliste for DeGiro.dk

Rohde vil flytte afdragsfri realkreditlån til banker

Mener nationalbankdirektøren virkelig, at bank-SDO’er fremover skal finansiere afdragsfri realkreditlån? Noget kunne tyde på det, når man læser Lars Rohdes tale til Realkreditforeningens årsmøde:

“Pengeinstitutter bør derimod ikke yderligere begrænses i at yde afdragsfrie lån, hvis de finansieres på anden måde end ved udstedelse af SDO. Realkreditvirksomhed er en særlig sikker forretningsmodel, der er grundlæggende forskellig fra pengeinstitutvirksomhed, og som reguleres på en særlig måde. Mens realkreditinstitutter alene finansierer deres udlån ved udstedelse af realkreditobligationer, der matcher långivningen, finansierer pengeinstitutter deres udlån med forskellige finansieringskilder fx indlån, udstedelse af SDOer og udstedelse af seniorgæld. Realkreditinstitutter kan overvejende kun påtage sig kreditrisiko – og selv denne risiko indhegnes af krav om lånegrænser og afdragsprofiler. Hvis et realkreditinstitut vil have de samme muligheder som et pengeinstitut, så må det få en pengeinstitutlicens.”

Normalt bliver der argumenteret for, at der skal være lige konkurrencevilkår for bank og realkredit (se fx den politiske aftale om regulering af refinansieringsrisiko), men det lyder til, at Nationalbankens direktør synes de lige vilkår er i vejen for et stabilt system. Utroligt nok. Det lyder samtidig som om, pengeinstitutter skal have lov til at finansiere afdragsfri lån med pant i fast ejendom i deres SDO’er. Det er et overraskende forslag for at sige det mildt. På den anden side: Nationalbankdirektørens tale blev givet til netop de pengeinstitutejede realkreditinstitutters forening.

Har bank-SDO’er mindre refinansieringsrisiko på LTV-kravet?

Hvis der kommer handling bag ordene, bør de største pengeinstitutter næstefter Danske Bank se at få løbet egne covered bond registre i gang, hvor de kan flytte de afdragsfri lån ind og ud efter behov. Fordelen ved pengeinstitut-SDO-modellen er, at et LTV-krav efter ejendomsprisfald kan fjernes ved at flytte lånet ud af cover pool og over på bankens balance, og banken kan så i stedet finansiere udlånene med sit indlån. LTV-kravet skal på den måde ikke opfyldes ved udstedelse af JCB’er eller anden seniorgæld, når ejendomspriserne falder og seniorgældsudstedelse formentlig er dyrest.

Hvis man skal forsøge at tolke videre på Lars Rohdes udtalelse, er der da nogen grund til at opretholde den danske realkreditmodel? De fire største realkreditinstitutter indgår alligevel (snart) i koncerner med store banker. Udstederrisikoen må derfor antages at være den samme uanset, om det er koncernens realkredit- eller pengeinstitut, der står for udstedelsen. Selvfølgelig er der forskellige panter i forskellige registre, men måske kan det tænkes, at refinansieringsrisikoen på den supplerende sikkerhed til opfyldelse af LTV-kravet er lavere i pengeinstituttets SDO-registre end i realkreditinstituttets SDO-kapitalcentre netop pga. muligheden for simpelthen at flytte lånene ud af registrene og finansiere lån med SDO-LTV-overskridelse i indlån uden tilhørende LTV-krav. Umiddelbart må risikoen ved et lån være den samme, men den finansielle regulering medfører, at det ikke er tilfældet – det er måske værd for sektoren at indrette sig efter.

Hvad overser jeg i ovenstående kæde af argumenter? At ratinginstituttet er kloge nok til at stille samme kapitalkrav på koncernniveau uafhængigt af hvordan lånene er finansieret, og at ovenstående derfor er ligegyldigt, fordi ratingkrav er større end LTV-krav? På den anden side er AAA-ratingen på SDO’erne formentlig nemmere at opretholde, når lånene kan fjernes.

Er Jyske Bank F1 et godt alternativ?

I december lancerede Jyske Bank deres eget F1-lån, der bliver markedsført som billigere end realkredittens F1-lån. Men der er sjældent nogen gratis frokost i bankerne (heller ikke selvom kaffen vistnok stadig er gratis i Jyske Banks cafeer). I det følgende løber jeg nogle oplagte fælder igennem og sammenligner med de traditionelle F1-lån fra realkreditinstitutterne. Alt i alt er der tale om et lån på konkurrencedygtige vilkår, og der er ikke særlige egenskaber, der gør det til et ringere produkt end realkredittens tilsvarende.

Jyske Bank har samtidig med F1-lånet lanceret muligheden for at optage lån på vilkår der ligner de traditionelle konverterbare realkreditlån med fast rente i 30 år og mulighed for indfrielse til kursværdi samt til kurs 100. Det er også et interessant alternativ for mange, og mange af de samme pointer gør sig gældende for disse.

jyske_bank_f1

Renten er ikke fastsat på markedet – ikke noget problem

Den klassiske realkredits største og bedste salgsargument har været, at det er obligationsinvestorerne ude i markedet, der bestemmer, hvor meget det koster at låne. Realkreditinstituttets omkostninger dækkes af bidragssatsen, som kunden afregner ved siden af. Et godt og sundt princip, der sikrer transparens. Desværre er princippet om gennemsigtighed ikke meget værd for tiden: Realkreditinstitutterne har introduceret kursskæring, som gemmer sig i lånerenten, og sat bidragssatserne op. Det lave renteniveau medfører, at omkostningerne udgør en meget stor andel af både kontantlånsrenten og af den samlede ydelsesbetaling.

For Jyske Bank F1 er det således rigtigt, at det er Jyske Bank, der suverænt bestemmer renten. Men prisen for et F1-lån hos Realkredit Danmark bliver i sidste ende også fastsat af af Realkredit Danmark. Alene bidragssatsen på 0,85% for et F1-lån tillagt 0,32% for afdragsfrihed i Realkredit Danmark (RD’s prisblad) overstiger den samlede rente på et Jyske Bank F1, der i øjeblikket ligger på 1,09% (JB’s prisblad). Både det klassiske F1-lån og bankudgaven er til hver en tid i risiko for løbende prisstigninger.

I sidste ende bliver det derfor konkurrencen på markedet for F1-lån, der bestemmer den samlede pris. At det ikke er obligationsinvestorerne, der fastsætter prisen (efter kursskæring) er derfor ikke noget problem for Jyske Banks F1-lån.

Det ser ud til at Jyske Bank kører med en rente, der skifter d. 1. januar hvert år.

Jyske Bank F1 har egenskaber som i realkreditten

De centrale parametre er identiske med realkreditten: Op til 30 års løbetid, op til 10 års afdragsfrihed, op til 80% belåningsgrad for private ejerboliger.

Renten bliver bestemt af belåningsgraden. Det er svært at gennemskue sammenhængen præcist, men ud fra ÅOP-beregningerne i Jyske Banks prisblad fremgår det, at ÅOP er lavere ved lave belåningsgrader. Det er ligesom i realkreditten.

Indfrielse ser ud til at kunne ske til kurs 100 til hver en tid. Der er dermed ikke nogen kursrisiko på lånet. Kursrisikoen er derfor en lille bitte smule mindre end i realkreditten, hvor der kun er indfrielse til kurs 100 ifm. de årlige refinansieringer.

Tilføjelse august 2014:
Jyske Banks misligholdelsesklausul giver anledning til ekstra opmærksomhed og er ikke en egenskab ligesom i realkreditten. Om den reelt giver Jyske Bank mulighed for at opsige lånet, hvis kundens økonomiske forhold ændres er uklart. Det er enten dygtigt spin fra konkurrenterne eller et reel aftalepunkt i låneaftalen. Jyske Bank siger, at de kun vil bruge klausulen, hvis de bliver udsat for misrøgt af ejendommen, urigtige oplysninger eller akkordforhandlinger. Urigtige oplysninger plejer dog heller ikke just at gøre realkreditinstitutterne glade. Ikke desto mindre er der forskel i aftaleteksten. Derudover kan der være forskel i morarenter, da realkreditten typisk har haft en lavere rentesats og kun opkræver morarente af ikke-betalte beløb og ikke den samlede restgæld. Men alt det skal man nok vende med en der rent faktisk har læst en låneaftale.
/Kassemesteren
25-08-2014

Et realkreditlån i bankforklædning

Jyske Banks F1 bliver finansieret med sikkerhed i et SDO-pantebrev ligesom realkreditten. Der er således mulighed for genbrug af stempel fra realkreditlånet.

Lånets finansieringsside kendes ikke af kunden, men vil i praksis være en blanding af Jyske Banks indlån og seniorgæld samt BRFkredits obligationer, der må forventes at udgøre størstedelen af finansieringskilden til produktet for at sikre en konkurrencedygtig pris. Det er også med til at sænke risikoen for mærkværdige prisstigninger som ikke også vil ramme realkredittens F1-lån.

I praksis er Jyske Bank F1 mest af alt et realkreditlån pakket om og peppet op af en bank, så kunden slipper for “besværlige” detaljer omkring ISIN-kode, kursværdi og kursskæring. Da obligationssiden er skjult skal kunden heller ikke belemres med fondsnotaer med oplysninger om hver gennemført refinansiering. Kunden har et lån – punktum. Kedeligt for finanstyper som mig, men godt for langt de fleste.

SDO-loven sikrer mod individuelle prisstigninger ved boligprisfald

Som bankkunde er man normalt overladt til sig selv, når der skal forhandles pris med banken. Da Jyske Banks F1-lån er et SDO-lån, er der dog en vis beskyttelse af låntager som beskrevet i §152 a stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed. Jyske Bank kan efter et prisfald på en låntagers bolig derfor ikke komme og bede om ekstra pantsikkerhed for lånet. De kan dog stadig sætte renten op for alle kunder i bestemte belåningsintervaller ligesom realkreditinstitutterne har gjort med bidragsstigningerne, men de kan ligesom realkreditinstitutterne ikke gå efter den individuelle kunde.

Øvrige omkostningerne ligner realkredittens

Det koster 5.000 kr. at optage lånet og 3.500 at omlægge. Disse priser kan der som i realkreditinstitutterne forhandles om. Hertil kommer de uundgåelige (og overraskende høje) tinglysningsomkostninger til staten. En hel eller delvis indfrielse før udløb af lånet kan ske til kurs 100 og koster 750 kr. Alt i alt er der således ikke den store forskel på disse prissatser ift. realkreditinstitutterne.

Læs mere

Læs mere om Jyske Bank F1 på Jyske Banks hjemmeside.