Afdragsfri realkreditlån øger ikke afdrag på banklån

Et rigtig godt argument for at give danskerne adgang til afdragsfrie lån er, at det er håbløst at afdrage på billig realkreditgæld, hvis man i stedet kan afdrage på dyr bankgæld. Desværre tyder noget på, at danskerne ikke har været så gode til at bruge de sparede afdrag på realkreditlånet til i stedet at afdrage på banklånet. Fra Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 2012 kommer følgende observertion:

Det viser sig, at opsparingen i 2010 for den typiske familie med afdragsfrie realkreditlån er mindre end afdragsfamiliernes opsparing. Kun forholdsvis få anvender de manglende afdrag på realkreditgælden til at betale anden, ofte dyrere, gæld tilbage, jf. figur 3. Disse resultater er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er en årsagssammenhæng fra muligheden for at optage afdragsfrie lån til opsparingsraten, men adgangen til afdragsfrie lån har uden tvivl gjort det lettere at reducere opsparingen.

Noget tyder på at mange af de låntagere, der har afdragsfri realkreditlån, ikke i stedet bruger pengene på at afdrage anden gæld eller på opsparing. Kilde: Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012
Noget tyder på at mange af de låntagere, der har afdragsfri realkreditlån, ikke i stedet bruger pengene på at afdrage anden gæld eller på opsparing. Kilde: Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012

Begrænsning af afdragsfri realkreditlån flytter afdragsfrihed til banken

I den typisk danske forbudstankegang må man ikke glemme, at begrænsninger på realkredittens produktudbud ikke rammer ovre i banken. Bankernes prioritetslån er som kassekreditter per definition afdragsfri. Og det er sjældent de tiltrækker den store lovgiveropmærksomhed, selvom de ofte kan tilbyde lånerenter på niveau med realkredittens. En af grundene til den manglende opmærksomhed kan være, at statistikken og gennemskueligheden på markedet for prioritetslån og banklån i øvrigt er langt lavere end på realkreditmarkedet. Og hvad gør man i den situation, hvor en kunde skal kreditvurderes og man kan se en stor friværdi, der godt nok ikke kan belånes, men ikke desto mindre er den til stede og vil jo tælle positivt i en defaultsituation. Altså: Blot fordi der ikke kan fås et afdragsfrit pantebrev, vil friværdien stadig tælle som formue. Her bliver det blot vigtigere at kende sin kunde.

Det er også værd at overveje om der i en situation med stigende ejendomspriser vil være den store forskel på at give folk afdragsfrie lån på den ene side, og lån med afdrag og efterfølgende tillægslån på den anden side. I begge tilfælde bliver belåningsgraderne holdt oppe, selvom der selvfølgelig er en indbygget ekstra kreditvurdering for hvert tillægslån.

Læs mere

Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012 (PDF)

Nordiske bankaktier prises efter mængden af Basel III-kapital

Seneste analyse af de nordiske banker fra Nordea Markets viser, at prisfastsættelsen af de nordiske bankaktier har en høj sammenhæng med, hvor meget kapital banken har ud over bankens kapitalkrav som opgjort efter Basel III. Markedet lægger ifølge analysen mere vægt på dette nøgletal end den mere enkle leverage ratio, der alene baserer sig på de ikke-risikovægtede aktiver. Det er også svært at se en sammenhæng mellem prisfastsættelsen og S&P’s nøgletal for risk-adjusted capital, RAC. Det er derimod graden af Basel III-kapitel, der er afgørende for prisfastsættelsen.

Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3
Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3. Kilde: Nordea Markets.

Nordea forklarer nærmere:

As can be seen above, the highest correlation seems to be between the
valuation and the BIS III capital ratios. This leads us to two very important
conclusions:

1. The main capital ratio from the equity market’s perspective is
and is likely to continue to be the BIS III ratio.
2. The market finds that all the big six Nordic banks have enough
capital from a company-specific risk perspective and hence the
only participant that will “decide” the actual capital levels in
the banks going forward is the regulator.

Og de konkluderer:

As a result, every detail of the regulations could affect the
capital requirements and hence very large amounts of distributable capital.
It will therefore be extremely important to have detailed knowledge about
the current BIS III levels and how they will evolve going forward.

Så vi bankaktionærer kan fortsat med god grund holde øje med udviklingen i samfundets kapitalkrav til bankerne.

Svenske banker stadig dygtigst til modeloptimering

Nordeas analyse understreger også at de nordiske banker generelt er dygtige til at optimere deres modeller til beregning af risikovægte. Grafen herunder viser samme billede som Per Grønborg fra Danske Markets også viste i 2013: Nordiske banker (undtagen Danske Bank) er dygtige til at kombinere udlånsvækst med faldende risikovægte. Dels sker der et flyt til mindre risikable forretninger, men det understreger også, at de nordiske banker stadig er dygtige til at optimere deres interne modeller til beregning af risikovægtede aktiver.

Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.
Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.

Kilde
Nordic banks: Pick the hunters
Nordea Markets Equity Research
9. januar 2014
(Ikke offentligt tilgængelig)

Danske banker er store, fordi shadow banking er småt

I Danmark har vi så store banker, at deres balancer langt overstiger BNP. Det er der ikke noget nyt i. Men måske er det ikke nogen skidt ide. Måske skyldes det blot, at vi i Danmark (og resten af EU) godt kan lide at bankerne beholder aktiverne på balancen i stedet for at pakke dem ned og sælge dem videre til investeringsforeninger, pensionskasser og formuende kunder. Kort fortalt: Danmark slår ud, fordi vi ikke har kastet os over shadow banking. Men mon ikke vi er godt på vej…

Business Insiders liste over de 100 vigtigste grafer lige nu kunne man blandt andet læse denne opgørelse over bankernes aktiver relativt til hjemlandets BNP udarbejdet af en strategist hos Goldman Sachs ved navn Abby Joseph Cohen.

Bankers aktiver i forhold til moderlandets BNP. Kilde: Abby Joseph Cohen, Goldman Sachs, Business Insider
Bankers aktiver i forhold til moderlandets BNP. Kilde: Abby Joseph Cohen, Goldman Sachs, Business Insider

Tabellen viser, at Danmarks banker har aktiver for 476% af BNP, hvilket er på niveau med Schweiz og mange andre europæiske lande, men samtidig ligger væsentligt over et land som USA, hvor bankaktiverne udgør 81% af BNP. Det kan undre, at den finansielle sektor skulle være relativt mindre i USA end i Danmark. Normalt burde USA jo være sammenligneligt med de fleste nordeuropæiske lande.

Grafen herunder viser noget af historien: At man i USA går uden om bankernes balancer, når man skal låne penge i langt større omfang, end det sker i Europa.

Størrelsen på hhv. det amerikanske og det europæiske shadow banking system (system af skyggebanker) målt i pct. af bankbalancer. Kilde: Antoine Bouveret, ESMA.
Størrelsen på hhv. det amerikanske og det europæiske shadow banking system (system af skyggebanker) målt i pct. af bankbalancer. Kilde: Antoine Bouveret, ESMA.

Det har så den bivirkning, at finanstilsynet ikke længere kan holde ligeså godt styr på udviklingen. New York Federal Reserve har tegnet denne figur for at illustrere kompleksiteten i det amerikanske system af skyggebanker:

Kilde: New York Federal Reserve.
Kilde: New York Federal Reserve.

Konklusion: Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at have banker, der har aktiver mange gange større end BNP.