Nordiske bankaktier prises efter mængden af Basel III-kapital

Seneste analyse af de nordiske banker fra Nordea Markets viser, at prisfastsættelsen af de nordiske bankaktier har en høj sammenhæng med, hvor meget kapital banken har ud over bankens kapitalkrav som opgjort efter Basel III. Markedet lægger ifølge analysen mere vægt på dette nøgletal end den mere enkle leverage ratio, der alene baserer sig på de ikke-risikovægtede aktiver. Det er også svært at se en sammenhæng mellem prisfastsættelsen og S&P’s nøgletal for risk-adjusted capital, RAC. Det er derimod graden af Basel III-kapitel, der er afgørende for prisfastsættelsen.

Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3
Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3. Kilde: Nordea Markets.

Nordea forklarer nærmere:

As can be seen above, the highest correlation seems to be between the
valuation and the BIS III capital ratios. This leads us to two very important
conclusions:

1. The main capital ratio from the equity market’s perspective is
and is likely to continue to be the BIS III ratio.
2. The market finds that all the big six Nordic banks have enough
capital from a company-specific risk perspective and hence the
only participant that will “decide” the actual capital levels in
the banks going forward is the regulator.

Og de konkluderer:

As a result, every detail of the regulations could affect the
capital requirements and hence very large amounts of distributable capital.
It will therefore be extremely important to have detailed knowledge about
the current BIS III levels and how they will evolve going forward.

Så vi bankaktionærer kan fortsat med god grund holde øje med udviklingen i samfundets kapitalkrav til bankerne.

Svenske banker stadig dygtigst til modeloptimering

Nordeas analyse understreger også at de nordiske banker generelt er dygtige til at optimere deres modeller til beregning af risikovægte. Grafen herunder viser samme billede som Per Grønborg fra Danske Markets også viste i 2013: Nordiske banker (undtagen Danske Bank) er dygtige til at kombinere udlånsvækst med faldende risikovægte. Dels sker der et flyt til mindre risikable forretninger, men det understreger også, at de nordiske banker stadig er dygtige til at optimere deres interne modeller til beregning af risikovægtede aktiver.

Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.
Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.

Kilde
Nordic banks: Pick the hunters
Nordea Markets Equity Research
9. januar 2014
(Ikke offentligt tilgængelig)

Svenske banker bedst til at reducere risikovægtede aktiver

Mens danske banker – særligt Danske Bank – får på puklen for at have for lave risikovægtede aktiver, er de svenske banker nordiske mestre i at reducere deres risikovægtede aktiver via modeloptimeringer.

Se bare de to grafer herunder fra Danske Markets-analytiker Per Grønborg, der tydeligt viser deflationen i risikovægtede aktiver i de nordiske banker:

gennemsnitlige risikovægtede aktiver er faldet markant
Risikovægtede aktiver er vokset betydeligt langsommere end udlånet i Svenska Handelsbanken, mens risikovægtede aktiver i Sydbank er vokset betydeligt mere end udlånet. Kilde: Per Grønborg, Danske Markets til DDF-arrangementet SIFI-rapporten – konklusioner og konsekvenser
nordiske banker og kapital fra hhv model vs faktisk kapitalindskud
Højre akse viser hvor meget af den forøgede solvensprocent, der skyldes hhv. faktiske kapitalindskud og optimering af modeller til beregning af risikovægtede aktiver. Grafen viser tydeligt, hvordan Danske Bank og Nordea er sat til vægs af de andre svenske banker. Jyske Bank og Sydbank har på den anden side et stort potentiale for modelforbedringer ligner det. Kilde: Per Grønborg, Danske Markets til DDF-arrangementet SIFI-rapporten – konklusioner og konsekvenser

Resten af Per Grønborgs præsentation er bestemt også læsværdig. Jeg er helt enig i hans pointe om, at de svenske myndigheder er gode til at tale sine banker op, mens de danske myndigheder er rigtig gode til at tale bankerne ned. Kernecitatet i den forbindelse er:

Dansk Finanstilsyn gav Nordea et offentligt påbud om at få godkendt ændringer på deres RWA-modeller inden de blev taget i brug (22. marts)
−Nordea har sandsynligvis implementeret modellerne i alle lande på en gang, men kun det danske tilsyn har reageret offentligt

Upside-potentiale i Jyske Bank og Sydbank

Jyske Bank og Sydbank er de eneste af de større banker i Skandinavien, der ikke har leveret faldende risikovægtede aktiver, når der justeres for udlånsvæksten og ændringen i asset mix. Kunne der ligge et potentiale for bedre egenkapitalforrentning til aktionærerne her – eller for en bonus til en dygtig risikoanalytiker på jobjagt i det jyske?

Kilde

SIFI forslaget og aktiemarkedet
Per Grønborg
Præsenteret ved Den Danske Finansanalytikerforenings arrangement “SIFI rapporten – konklusioner og konsekvenser” d. 17. april 2013.

Og sådan startede Finanstilsynet en ny kredittørke

Hvis du er bankdirektør, og Finanstilsynet offentligt melder ud, at du kan risikere – for du ved ikke hvilken gang – at blive mødt med ændrede regler for, hvordan du skal finde ud af hvor meget egenkapital, du skal binde i din bankforretning, tør du så låne ud til de kunder som ikke er klippestabile? Du har allerede været ude og snakke med dine investorer om at hente mere egenkapital én gang, og nu risikerer du at skulle på den igen. Og nåja, din bankforretning er lige faldet 5-10% i værdi.

tilsyn - danske bank er kun de foerste

Sådan er situationen i Danske Bank: Finanstilsynet synes Danske Bank vurderer risikoen på sit erhvervsudlån lidt for optimistisk og det skal koste. Det er svært at gennemskue ud fra forklaringerne i Børsen, FinansWatch og Financial Times, hvad der er op og ned. Faktum er, at bankernes interne modeller til opgørelse af risikovægtede aktiver (de avancerede interne rating-baserede modeller, A-IRB) er forskellige, fordi de er estimeret på forskellige bankers kundeporteføljer og over forskellige tidsrum. Det er kun naturligt at der arbejdes med modellerne, da bankerne skal bruge egenkapital. Det kan gøres på to måder: Reducere udlånet eller reducere udlånets risikovægte ved at optimere modellerne. Her har de svenske banker for resten excelleret på det seneste.

Finanstilsynet gør det ikke let for bankerne

Det danske finanstilsyn er i særdeleshed en elefant i en glasbutik. Der er behov for stabilitet omkring reguleringen nu, hvor de fleste initiativer er på vej til at blive indfaset. Der er ikke behov for en ny runde med usikkerhed om reguleringstiltag. Investorer kan ikke lide overraskelser, og der er brug for glade investorer, når der skal hentes egenkapital til bankerne. For der skal hentes egenkapital, den diskussion har vi taget. Måske Finanstilsynet kunne hjælpe bankerne lidt på vej ved at opføre sig som i Sverige, hvor tilsynet virker til at være mere velformulerede i sine reaktioner.

Danske Bank ikke uden skyld

På den anden side er det heller ikke kønt, at Danske Bank har ladet det udvikle sig fra en stille henvendelse fra Finanstilsynet i september 2012 til en reprimande i fuld offentlighed i juni 2013. Det er forhåbentlig resultatet af en velovervejet beslutning fra direktionen.

Som Financial Times skrev det i Lex Danske Bank: what a time to pick a fight:

Danske’s shares fell 6 per cent on Tuesday. One interpretation is that the market reacted badly to the higher capital requirement. Another is that investors dislike the uncertainty and the aggressive stance the bank is taking. Danske might well feel unhappy about the FSA’s demands. But now is not the time to show it.

Danske Bank clashes with regulator over amount of capital held
Financial Times, 18. juni 2013