Nykredit har egenkapital nok til 26% vækst i risikovægtede aktiver

Nykredit har meldt ud, at de mangler 23 mia. kr. i egenkapital (se bl.a. Nykredits årsrapport 2012). Det svarer til, at de forventer en vækst i risikovægtede aktiver på 9,9% pr. år, i alt 76%, frem til 2019.

Den påståede manglende egenkapital skal komme fra kunderne, da Nykredit som fondsejet og ikke børsnoteret aktieselskab ikke uden videre kan hente egenkapital i markedet. Senest er låntagerne i Totalkredit blevet stillet bidragsstigninger i udsigt.

Ser vi bort fra Nykredits øvrige aktiviteter ud over udlånsvirksomhed så har Nykredit egenkapital nok til at klare en vækst i udlån/risikovægtede aktiver på 3,9% pr. år, i alt 26%. Det er en markant vækst, hvis det alene skulle hentes i form af øget udlån. Banker og realkreditinstitutter kan knapt holde udlånsmassen i Danmark konstant for tiden, og en årlig vækst på 3,9% må mange bankdirektørers drømmescenarie.

Nykredit forventer risikovægtede aktiver stiger pga. ændret opgørelsesmetode – ikke vækst
Det er dog ikke hele sandheden. Nykredit skriver selv i deres kvartalsrapport for Q1 2013, at de forventer, at risikovægtede aktiver vil stige med 27% (4% p.a.) grundet ændring i reglerne for opgørelsen af aktiverne. Det er markant. De skriver ikke hvilken ændring, der giver anledning til denne store stigning, hvilket undrer mig. Min viden om CRD4/CRR og Basel 3 rækker ikke til at forklare denne ændring. Måske er der nogle ændringer i behandlingen af små og mellemstore virksomheder, men kan det virkelig forklare en stigning på 27%?

News Øresund – Jenny Andersson.
Nykredit, København – 2011-05-05. Foto: News Øresund – Jenny Andersson. © News Øresund.

I min overskrift ignorerer jeg i øvrigt let og elegant den del af det kraftigt stigende kapitalkrav, som kan opfyldes med tier 2-kapital, da den er billigere og nemmere at fremskaffe end egenkapital (men stadig svær samlet set), særligt for de to fondsejede realkreditinstitutter Nykredit og BRFkredit. Vækstmulighederne skal i øvrigt reduceres en smule, da alle institutterne formentlig vil foretrække at holde en god portion ekstra egenkapital som buffer, så der er langt ned til grænsen, hvor Finanstilsynet begynder at blande sig.

Fra Nykredits kvartalsrapport for 1. kvartal 2013:

The new requirements will gradually be implemented up until 2019. We estimate that the total future regulatory requirement will be in the region of 18% of risk-weighted assets compared with a capital adequacy requirement of 9.5% today. Of this figure, 14.5% must consist of equity or corresponding capital. Further, it is expected that riskweighted assets will increase substantially due to changes in calculation rules. For the entire Group, risk-weighted assets are likely to be in the region of DKK 415bn. [compare to today’s RWA of DKK 327bn, an increase of 27% or 4% per year]

The new rules will double the statutory minimum requirement for Nykredit’s capital base. At an unchanged business volume, the total capital need, inclusive of an equity buffer of 1% of risk-weighted
assets, is expected to be some DKK 85bn, of which DKK 70bn in equity. To this should be added some DKK 15bn, which may be made up of other subordinated capital.

A 2% pa upturn in the business volume will expand the capital need to a level of some DKK 92bn, of which DKK 76bn of equity, in 2019

Beregningen er direkte bygget oven på tal fra og tabel fra analysen Realkreditsektoren anbefales udnævnt som SIFI fra Danske Markets, hvor de har samlet regnskabstallene fra Nykredit, BRFkredit og DLRkredit, og i øvrigt konstaterer, at den øgede egenkapital som følge af SIFI-stemplet ikke bør påvirke kursen på realkreditobligationerne, da de i forvejen er meget sikre investeringer.

Se beregningen her:

Vækst i risikovægtede aktiver
3,90%vækst p.a.
26%vækst samlet
Kapitalkrav ult. 2012Kapitalkrav 1. januar 2019
NykreditBRFDLRNykreditBRFDLR
Totale aktiver1.433.405229.219144.887
Risikovægtede aktiver326.77561.045107.798411.09576.797135.614
Gns. risikovægt22,8%26,6%74,4%
Kernekapital57.55610.0488.96957.55610.0488.969
Anden Tier 1 kapital10.69005.254
Tier 2 kapital000
Basiskapital62.4009.29714.22162.4009.29714.221
Minimum solvenskrav 2012 (8% af RVA)26.1424.8848.62432.8886.14410.849
Solvensprocent19,1%15,2%13,2%15,2%12,1%10,5%
Kapitalkrav
SIFI – kernekapital (2% NYK, 1% DLR og BRF)6.5366101.0788.2227681.356
Kernekapital (4.5% + 2.5%)22.8744.2737.54628.7775.3769.493
Samlet kernekapitalkrav45.7497.93614.01457.5539.98417.630
Behov i forhold til aktuel kernekapital-11.808-2.1125.045-3-648.661
Krisehåndteringsbuffer (5%)16.3393.0525.39020.5553.8406.781
Samlet kapitalkrav (Tier 1 og Tier 2)62.08710.98819.40478.10813.82324.410
Behov i forhold til aktuel basiskapital-3131.6915.18315.7084.52610.189
Kilde: Danske Bank Markets, Nykredit, BRF og DLR
Note: *) DLR Kredit anvender en standardmetode til opgørelse af risikovægtede poster med dertil hørende høj gennemsnitlig risikovægt.

IMF Working Paper: Statsgarantier til systemisk vigtige banker giver dem 60-80 bp. rabat på fundingrenten

Det er rart at være en stor bank, når staten lover, at komme og redde en fra at gå ned, når det virkelig brænder på. Denne form for statsgaranti gør, at de største banker kan finansiere sig i pengemarkedet til en rente der er 0,6-0,8% lavere end deres mindre og mellemstore konkurrenter. Her er abstract fra et working paper fra IMF’s Research Department (Dvs. ikke officiel IMF-politik):

Claimants to SIFIs receive transfers when governments are forced into bailouts. Ex ante, the bailout expectation lowers daily funding costs. This funding cost differential reflects both the structural level of the government support and the time-varying market valuation for such a support. With large worldwide sample of banks, we estimate the structural
subsidy values by exploiting expectations of state support embedded in credit ratings and by using long-run average value of rating bonus. It was already sizable, 60 basis points, as of the end-2007, before the crisis. It increased to 80 basis points by the end-2009.

Quantifying Structural Subsidy Values for Systemically Important Financial Institutions
Kenichi Ueda and Beatrice Weder di Mauro

Vil du læse mere om too big to fail og to amerikanske senatorers arbejde med at afvikle statsgarantierne i USA, så læs Barry Ritholtz’ indlæg i søndagsudgaven af Washington Post Can two senators end ‘too big to fail’.

Læs også mit tidligere indlæg Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank, hvor jeg anslår at de danske banker kan funde sig ca. 30 bp. billigere ved at blive udnævnt til systemisk vigtig. Husk i den forbindelse, at det danske SIFI-stempel ikke indeholder en statsgaranti ligesom den svenske.

English: The International Monetary Fund (Head...
English: The International Monetary Fund (Headquarters 2) located at 1900 Pennsylvania Avenue, N.W., in the Foggy Bottom neighborhood of Washington, D.C. The 12-story, postmodern high-rise was built in 2005 to the designs of Pei Cobb Freed & Partners. (Photo credit: Wikipedia)

Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank (SIFI) [Opdateret]

Når en bank bliver udråbt til systemisk vigtig, stiger kravet til dens egenkapitals andel af de risikovægtede aktiver betragteligt sammenlignet med ikke-systemisk vigtige banker. Derfor er det umiddelbart oplagt at påstå, at et krav om mere egenkapital også gør det betydeligt dyrere at drive bank. Det er dog en alt for simpel analyse, som mit regnestykke længere nede også viser.

Når en bank øger mængden af egenkapital i forhold til de risikovægtede aktiver sænker den sin gearing og kan dermed tåle større udsving. Bankens risiko for at gå konkurs falder, jo mere egenkapital den har. Den øgede egenkapital bør derfor medføre at egenkapitalforrentningskravet falder, da afkastkrav og risiko retfærdigvis må følges ad (ligesom i de gode gamle CAPM-dage).

Den systemisk vigtige bank bør grundet sin lavere default-risiko også kunne funde sig billigere end konkurrerende ikke-systemisk vigtige banker. Samlet set bør det derfor kun blive marginalt dyrere for en låntager at være kunde i en systemisk vigtig bank. Men analysen er svær for hvad er det reelle afkastkrav til en bank med mere egenkapital?

Definition af dansk systemisk vigtig finansiel institution (SIFI)

Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er udpeget som systemisk vigtige finansielle virksomheder i Danmark. Ifølge SIFI-udvalgets kan de ikke afvikles uden store økonomiske konsekvenser for det øvrige samfund, og deres aktiviteter kan ikke på kort tid overtages af andre banker.

SIFI’er skal opfylde følgende krav, hvis udvalgets anbefalinger implementeres fuldt ud:

  1. De samme solvenskrav som øvrige banker på 8% af risikovægtede aktiver (RWA)
  2. SIFI-krav på mellem 1 og 3,5% af RWA
  3. Krisehåndteringsbuffer på 5% af RWA

Og så skal de have planer liggende i skuffen, som iværksættes ved genopretning og krisehåndtering.

De kraftigt forhøjede kapitalkrav gør det mindre sandsynligt, at banken kommer i problemer (forudsat at de høje krav ikke medfører en mere risikofyldt forretningsstrategi, der bevæger sig ud i de uklare hjørner af Basel 3/CRD 4).

Kravet om mere egenkapital rammer også ikke-systemisk vigtige banker, idet der på EU-niveau også er planer om en kapitalbevaringsbuffer på 2,5% af RWA, som alle banker skal opfylde.

En SIFI-bank er too big to fail, men aktionærerne får ingen statsgaranti

SIFI’er afvikles ikke efter samme principper som i Bankpakke 3 (ligesom bl.a. Amagerbanken), når de løber tør for kapital. En SIFI overgår i stedet til genopretning, og hvis genopretningen mislykkes til krisehåndtering.

I krisehåndteringsfasen begynder Finanstilsynet at blande sig mere i ledelsen af virksomheden end normalt: Tilsynet kan frasælge dele af virksomheden og gennemføre et bail-in, hvor bankens risikovillige kapital bliver nedskrevet i værdi. Det betyder tab til aktionærer, simple kreditorer osv.

Således er SIFI en statsgaranti af bankens aktiviteter, men ikke en garanti for, at aktionærer og kreditorer ikke kan tabe op til 100% af deres investering. På den måde har man bevaret en række sunde incitamenter i forslaget. Alt andet lige må mere kapital betyde en sikrere bank, og det bør sænke risikoen på den risikovillige kapital.

Danske Bank's headquarters in Kongens Nytorv i...
Danske Bank’s headquarters in Kongens Nytorv in Copenhagen. (Photo credit: Wikipedia)

Det koster SIFI-stemplet for låntager

Som udvalgsrapporten nævner, må det som konsekvens af den forhøjede kapital og deraf sænkede kreditrisiko forventes, at en SIFI-bank vil opleve lavere finansieringsomkostninger. På den anden side koster det dyrt, når banken skal binde flere penge – mere egenkapital – i sine aktiviteter.

Et SIFI-stempel koster alt andet lige 1,45%-point mere for låntager under de forudsætninger, jeg beskriver længere nede. Men alt andet er nok ikke lige, for som nævnt bør egenkapitalforrentningskravet falde efter udnævnelsen til systemisk vigtig. Hvis det sænkes fra 15% til 10%, skal låntager betale 0,08%-point mere for sit lån. Er egenkapitalforrentningskravet helt nede på 5%, sparer låntager 1,28%-point i rente ved at gå i SIFI-banken.

Hvad er et rimeligt egenkapitalforrentningskrav?

Nordea, der længe har været udråbt som systemisk vigtig i Sverige, sværger som de mest aggressive til et generelt forrentningskrav på 15% efter skat – dog 13% på den korte bane. Danske Bank har meldt ud, at deres krav er lidt lavere på 12%. Det er uklart om dette niveau er udtryk for situationen før eller efter SIFI, for hverken Nordea eller Danske Bank kan være overrasket over udnævnelsen. Generelt er det i høj grad også forbundet med kvalitative mavefornemmelser at fastsætte kravet. Derfor kan det reelle krav som udtrykt i diverse eksterne materialer som årsrapporten fortsat sagtens være 15%, selvom det teoretisk er hen i vejret.

Gennemgang af antagelser og grundlag for beregninger

Jeg baserer mine beregninger på en antagelse om, at alle kapitalkravene skal opfyldes med aktiekapital. Det er ikke helt præcist, da der også er andre former for kapital, der kan medregnes i den egentlige kernekapital, men lad os et kort øjeblik glemme det. Lad os også glemme konvertbar kapital, såkaldte CoCo’s – Contingent Convertible Bonds.

Konsekvensen af mine antagelser er, at mit overslag nok burde tage højde for, at de tre kapitalbuffere samlet skal udgøre 7,5% i stedet for 11%. På den anden side er det på sin vis acceptabelt at forsimple tingene og fastholde 11%, da den konverterbare kapital har samme tabsrisiko som egenkapitalen i de sure scenarier og derfor bør kunne bære samme forrentningskrav.

En SIFI-bank har lav kreditrisiko. I dette eksempel lader jeg som om, at pengemarkedsrenten CITA 3M er udtryk for en SIFI’s fundingrente. Det er nok skudt et stykke for lavt, og bankens fundingrente er nok reelt højere, da en SIFI-bank som tidligere nævnt ikke er risikofri. En ikke-SIFI-bank har højere risiko, og får i mit regneeksempel lov til at funde sig til den usikrede pengemarkedsrente CIBOR 3M. Det er sandsynligvis også i den lave ende, da ikke-SIFI’en er for lille og risikabel til at ligne den imaginære bank, der indgår i CIBOR-fastsættelsen. Spreadet mellem CIBOR og CITA siger dog noget om prisen på bankkreditirisiko i markedet, hvilket er det centrale i denne analyse.

Begge banker har samme egenkapitalforrentningskrav på 15%. Da det nok er urimeligt at kræve samme egenkapitalforrentning af to banker med vidt forskellig kapitalisering, viser jeg resultatet  for lavere forrentningskrav i de to kolonner yderst til højre. Mit bedste bud er, at vi skal ned på 10% i egenkapitalforrentningskrav – men det er mere mavefornemmelse, end det er sund fornuft.

Ikke-SIFISIFISIFI 10%SIFI 5%
Fundingrente0,2750%-0,0082%-0,0082%-0,0082%
Egenkapitalforrentningskrav15,00%15,00%10,00%5,00%
EKF før virk.skat på 25%20,00%20,00%13,33%6,67%
Lånets risikovægt100,00%100,00%100,00%100,00%
Kapitalkrav8,00%8,00%8,00%8,00%
Søjle II-krav1,50%1,50%1,50%1,50%
SIFI-buffer0,00%3,50%3,50%3,50%
Kapitalbevaringsbuffer2,50%2,50%2,50%2,50%
Krisehåndteringsbuffer0,00%5,00%5,00%5,00%
Samlet krav til egenkapital i pct. af RWA12,00%20,50%20,50%20,50%
Fundingsammensætning
Egenkapital12,00%20,50%20,50%20,50%
Fremmedkapital88,00%79,50%79,50%79,50%
Omkostning til kapitalkrav2,40%4,10%2,73%1,37%
Omkostning til funding0,2420%-0,0065%-0,0065%-0,0065%
Adm.omkostninger0,50%0,50%0,50%0,50%
Samlet lånerente3,14%4,59%3,23%1,86%
Meromkostning for låntager i SIFI-bank1,45%0,08%-1,28%

For god ordens skyld følger tabellen også her i en læsevenlig udgave som indsat billede:

sifitable2

Kilder

Læs hele udvalgets rapport: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering (PDF)


10-05-2013:
Jeg har opdateret mit indlæg med kommentarer fra en venlig bloglæser om, at bankernes egenkapitalforrentningskrav er før skat og en påpegning af, at bankernes egenkapital naturligvis kan indgå i fundingen af udlånet. Jeg takker for hjælpen. Det mindsker omkostningen ved at blive udråbt til SIFI, men ændrer ikke på den overordnede konklusion om, at det er marginalt dyrere.
Den interesserede læser kan med fordel læse Finans/Invest nr. 1/2013, der bl.a. bringer artiklen Forøget egenkapital – en ulempe for banken og dens kunder? 
(Download som gratis working paper (pdf)af Johannes Raaballe , der er lektor i økonomi ved Århus Universitet. Johannes Raaballe finder ligesom i analysen her, at øget krav om egenkapital medfører en meget begrænset forøget låneomkostning.