Nordiske bankaktier prises efter mængden af Basel III-kapital

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Seneste analyse af de nordiske banker fra Nordea Markets viser, at prisfastsættelsen af de nordiske bankaktier har en høj sammenhæng med, hvor meget kapital banken har ud over bankens kapitalkrav som opgjort efter Basel III. Markedet lægger ifølge analysen mere vægt på dette nøgletal end den mere enkle leverage ratio, der alene baserer sig på de ikke-risikovægtede aktiver. Det er også svært at se en sammenhæng mellem prisfastsættelsen og S&P’s nøgletal for risk-adjusted capital, RAC. Det er derimod graden af Basel III-kapitel, der er afgørende for prisfastsættelsen.

Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3
Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3. Kilde: Nordea Markets.

Nordea forklarer nærmere:

As can be seen above, the highest correlation seems to be between the
valuation and the BIS III capital ratios. This leads us to two very important
conclusions:

1. The main capital ratio from the equity market’s perspective is
and is likely to continue to be the BIS III ratio.
2. The market finds that all the big six Nordic banks have enough
capital from a company-specific risk perspective and hence the
only participant that will “decide” the actual capital levels in
the banks going forward is the regulator.

Og de konkluderer:

As a result, every detail of the regulations could affect the
capital requirements and hence very large amounts of distributable capital.
It will therefore be extremely important to have detailed knowledge about
the current BIS III levels and how they will evolve going forward.

Så vi bankaktionærer kan fortsat med god grund holde øje med udviklingen i samfundets kapitalkrav til bankerne.

Svenske banker stadig dygtigst til modeloptimering

Nordeas analyse understreger også at de nordiske banker generelt er dygtige til at optimere deres modeller til beregning af risikovægte. Grafen herunder viser samme billede som Per Grønborg fra Danske Markets også viste i 2013: Nordiske banker (undtagen Danske Bank) er dygtige til at kombinere udlånsvækst med faldende risikovægte. Dels sker der et flyt til mindre risikable forretninger, men det understreger også, at de nordiske banker stadig er dygtige til at optimere deres interne modeller til beregning af risikovægtede aktiver.

Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.
Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.

Kilde
Nordic banks: Pick the hunters
Nordea Markets Equity Research
9. januar 2014
(Ikke offentligt tilgængelig)

Svenskernes krav til risikovægte på realkredit er ekstreme

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Her den anden dag skrev Bloomberg, at Swedish Mortgage Risk Weights Need to Double, og længere nede i artiklen står, at målet for risikovægten skal være 35%. Hvis det danske Finanstilsyn kom med samme krav, ville der være tale om en ekstrem forøgelse af risikovægtene i de danske realkreditinstitutter.

Se bare disse tal fra Nykredits risikorapport for 2012, der viser, at en risikovægt på 35% svarer til en PD ratingkategori 3, hvilket svarer til en defaultsandsynlighed (PD) på 2-3% pr. år.
nykredit_risikovaegte_privat2

Se den samme tabel for BRFkredit herunder, der viser, den samme historie: med en risikovægt på 35% skal der reserveres kapital som om 5% af alle låntagere defaulter hvert år. Det er højt. Da BRFkredits restancer toppede i 2008 under den seneste finanskrise, lå de på 3,5%.

brfkredit_risikovaegte_privat

Hvis det var mig, der var svensk riksbank, ville jeg nok i stedet øge kravet til den i Basel 3 definerede konjunkturcykliske buffer og dermed øge det generelle kapitalkrav i stedet for at indføre detailregulering af enkelte risikovægte…

Danske Bank stak rent faktisk ud på IRB-risikovægte

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Danske Bank fik på puklen for at have for lave risikovægte på erhvervskunder. I forbindelse med Danske Banks kvartalsregnskab, udarbejdede Nordea Markets denne sammenligning af IRB-risikovægtene på hhv. erhverv, retail og institutional på tværs af nordiske og europæiske banker. Som det ses har Danske Bank rent faktisk ligget lavt på erhverv sammenlignet med mange europæiske banker. Svenske Handelsbanken og SEB ligger dog også meget langt nede både ift. de nordiske banker og på europæisk niveau.

Risikovægte for europæiske og nordiske banker (Kilde: Nordea Markets, august 2013)
Risikovægte for europæiske og nordiske banker (Kilde: Nordea Markets, august 2013)

Læs også
Svenske banker bedst til at reducere risikovægtede aktiver.