Nordiske bankaktier prises efter mængden af Basel III-kapital

Seneste analyse af de nordiske banker fra Nordea Markets viser, at prisfastsættelsen af de nordiske bankaktier har en høj sammenhæng med, hvor meget kapital banken har ud over bankens kapitalkrav som opgjort efter Basel III. Markedet lægger ifølge analysen mere vægt på dette nøgletal end den mere enkle leverage ratio, der alene baserer sig på de ikke-risikovægtede aktiver. Det er også svært at se en sammenhæng mellem prisfastsættelsen og S&P’s nøgletal for risk-adjusted capital, RAC. Det er derimod graden af Basel III-kapitel, der er afgørende for prisfastsættelsen.

Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3
Nordiske bankers price to tangible equity følger kapitalmængden som opgjort efter Basel 3. Kilde: Nordea Markets.

Nordea forklarer nærmere:

As can be seen above, the highest correlation seems to be between the
valuation and the BIS III capital ratios. This leads us to two very important
conclusions:

1. The main capital ratio from the equity market’s perspective is
and is likely to continue to be the BIS III ratio.
2. The market finds that all the big six Nordic banks have enough
capital from a company-specific risk perspective and hence the
only participant that will “decide” the actual capital levels in
the banks going forward is the regulator.

Og de konkluderer:

As a result, every detail of the regulations could affect the
capital requirements and hence very large amounts of distributable capital.
It will therefore be extremely important to have detailed knowledge about
the current BIS III levels and how they will evolve going forward.

Så vi bankaktionærer kan fortsat med god grund holde øje med udviklingen i samfundets kapitalkrav til bankerne.

Svenske banker stadig dygtigst til modeloptimering

Nordeas analyse understreger også at de nordiske banker generelt er dygtige til at optimere deres modeller til beregning af risikovægte. Grafen herunder viser samme billede som Per Grønborg fra Danske Markets også viste i 2013: Nordiske banker (undtagen Danske Bank) er dygtige til at kombinere udlånsvækst med faldende risikovægte. Dels sker der et flyt til mindre risikable forretninger, men det understreger også, at de nordiske banker stadig er dygtige til at optimere deres interne modeller til beregning af risikovægtede aktiver.

Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.
Nordiske banker er gode til at opretholde udlånsvæksten og samtidig reducere de risikovægtede aktiver. Dels pga. skift til lavere risiko, dels pga. modeloptimering. Kilde: Nordea Markets.

Kilde
Nordic banks: Pick the hunters
Nordea Markets Equity Research
9. januar 2014
(Ikke offentligt tilgængelig)

Og sådan startede Finanstilsynet en ny kredittørke

Hvis du er bankdirektør, og Finanstilsynet offentligt melder ud, at du kan risikere – for du ved ikke hvilken gang – at blive mødt med ændrede regler for, hvordan du skal finde ud af hvor meget egenkapital, du skal binde i din bankforretning, tør du så låne ud til de kunder som ikke er klippestabile? Du har allerede været ude og snakke med dine investorer om at hente mere egenkapital én gang, og nu risikerer du at skulle på den igen. Og nåja, din bankforretning er lige faldet 5-10% i værdi.

tilsyn - danske bank er kun de foerste

Sådan er situationen i Danske Bank: Finanstilsynet synes Danske Bank vurderer risikoen på sit erhvervsudlån lidt for optimistisk og det skal koste. Det er svært at gennemskue ud fra forklaringerne i Børsen, FinansWatch og Financial Times, hvad der er op og ned. Faktum er, at bankernes interne modeller til opgørelse af risikovægtede aktiver (de avancerede interne rating-baserede modeller, A-IRB) er forskellige, fordi de er estimeret på forskellige bankers kundeporteføljer og over forskellige tidsrum. Det er kun naturligt at der arbejdes med modellerne, da bankerne skal bruge egenkapital. Det kan gøres på to måder: Reducere udlånet eller reducere udlånets risikovægte ved at optimere modellerne. Her har de svenske banker for resten excelleret på det seneste.

Finanstilsynet gør det ikke let for bankerne

Det danske finanstilsyn er i særdeleshed en elefant i en glasbutik. Der er behov for stabilitet omkring reguleringen nu, hvor de fleste initiativer er på vej til at blive indfaset. Der er ikke behov for en ny runde med usikkerhed om reguleringstiltag. Investorer kan ikke lide overraskelser, og der er brug for glade investorer, når der skal hentes egenkapital til bankerne. For der skal hentes egenkapital, den diskussion har vi taget. Måske Finanstilsynet kunne hjælpe bankerne lidt på vej ved at opføre sig som i Sverige, hvor tilsynet virker til at være mere velformulerede i sine reaktioner.

Danske Bank ikke uden skyld

På den anden side er det heller ikke kønt, at Danske Bank har ladet det udvikle sig fra en stille henvendelse fra Finanstilsynet i september 2012 til en reprimande i fuld offentlighed i juni 2013. Det er forhåbentlig resultatet af en velovervejet beslutning fra direktionen.

Som Financial Times skrev det i Lex Danske Bank: what a time to pick a fight:

Danske’s shares fell 6 per cent on Tuesday. One interpretation is that the market reacted badly to the higher capital requirement. Another is that investors dislike the uncertainty and the aggressive stance the bank is taking. Danske might well feel unhappy about the FSA’s demands. But now is not the time to show it.

Danske Bank clashes with regulator over amount of capital held
Financial Times, 18. juni 2013

Nykredit har egenkapital nok til 26% vækst i risikovægtede aktiver

Nykredit har meldt ud, at de mangler 23 mia. kr. i egenkapital (se bl.a. Nykredits årsrapport 2012). Det svarer til, at de forventer en vækst i risikovægtede aktiver på 9,9% pr. år, i alt 76%, frem til 2019.

Den påståede manglende egenkapital skal komme fra kunderne, da Nykredit som fondsejet og ikke børsnoteret aktieselskab ikke uden videre kan hente egenkapital i markedet. Senest er låntagerne i Totalkredit blevet stillet bidragsstigninger i udsigt.

Ser vi bort fra Nykredits øvrige aktiviteter ud over udlånsvirksomhed så har Nykredit egenkapital nok til at klare en vækst i udlån/risikovægtede aktiver på 3,9% pr. år, i alt 26%. Det er en markant vækst, hvis det alene skulle hentes i form af øget udlån. Banker og realkreditinstitutter kan knapt holde udlånsmassen i Danmark konstant for tiden, og en årlig vækst på 3,9% må mange bankdirektørers drømmescenarie.

Nykredit forventer risikovægtede aktiver stiger pga. ændret opgørelsesmetode – ikke vækst
Det er dog ikke hele sandheden. Nykredit skriver selv i deres kvartalsrapport for Q1 2013, at de forventer, at risikovægtede aktiver vil stige med 27% (4% p.a.) grundet ændring i reglerne for opgørelsen af aktiverne. Det er markant. De skriver ikke hvilken ændring, der giver anledning til denne store stigning, hvilket undrer mig. Min viden om CRD4/CRR og Basel 3 rækker ikke til at forklare denne ændring. Måske er der nogle ændringer i behandlingen af små og mellemstore virksomheder, men kan det virkelig forklare en stigning på 27%?

News Øresund – Jenny Andersson.
Nykredit, København – 2011-05-05. Foto: News Øresund – Jenny Andersson. © News Øresund.

I min overskrift ignorerer jeg i øvrigt let og elegant den del af det kraftigt stigende kapitalkrav, som kan opfyldes med tier 2-kapital, da den er billigere og nemmere at fremskaffe end egenkapital (men stadig svær samlet set), særligt for de to fondsejede realkreditinstitutter Nykredit og BRFkredit. Vækstmulighederne skal i øvrigt reduceres en smule, da alle institutterne formentlig vil foretrække at holde en god portion ekstra egenkapital som buffer, så der er langt ned til grænsen, hvor Finanstilsynet begynder at blande sig.

Fra Nykredits kvartalsrapport for 1. kvartal 2013:

The new requirements will gradually be implemented up until 2019. We estimate that the total future regulatory requirement will be in the region of 18% of risk-weighted assets compared with a capital adequacy requirement of 9.5% today. Of this figure, 14.5% must consist of equity or corresponding capital. Further, it is expected that riskweighted assets will increase substantially due to changes in calculation rules. For the entire Group, risk-weighted assets are likely to be in the region of DKK 415bn. [compare to today’s RWA of DKK 327bn, an increase of 27% or 4% per year]

The new rules will double the statutory minimum requirement for Nykredit’s capital base. At an unchanged business volume, the total capital need, inclusive of an equity buffer of 1% of risk-weighted
assets, is expected to be some DKK 85bn, of which DKK 70bn in equity. To this should be added some DKK 15bn, which may be made up of other subordinated capital.

A 2% pa upturn in the business volume will expand the capital need to a level of some DKK 92bn, of which DKK 76bn of equity, in 2019

Beregningen er direkte bygget oven på tal fra og tabel fra analysen Realkreditsektoren anbefales udnævnt som SIFI fra Danske Markets, hvor de har samlet regnskabstallene fra Nykredit, BRFkredit og DLRkredit, og i øvrigt konstaterer, at den øgede egenkapital som følge af SIFI-stemplet ikke bør påvirke kursen på realkreditobligationerne, da de i forvejen er meget sikre investeringer.

Se beregningen her:

Vækst i risikovægtede aktiver
3,90%vækst p.a.
26%vækst samlet
Kapitalkrav ult. 2012Kapitalkrav 1. januar 2019
NykreditBRFDLRNykreditBRFDLR
Totale aktiver1.433.405229.219144.887
Risikovægtede aktiver326.77561.045107.798411.09576.797135.614
Gns. risikovægt22,8%26,6%74,4%
Kernekapital57.55610.0488.96957.55610.0488.969
Anden Tier 1 kapital10.69005.254
Tier 2 kapital000
Basiskapital62.4009.29714.22162.4009.29714.221
Minimum solvenskrav 2012 (8% af RVA)26.1424.8848.62432.8886.14410.849
Solvensprocent19,1%15,2%13,2%15,2%12,1%10,5%
Kapitalkrav
SIFI – kernekapital (2% NYK, 1% DLR og BRF)6.5366101.0788.2227681.356
Kernekapital (4.5% + 2.5%)22.8744.2737.54628.7775.3769.493
Samlet kernekapitalkrav45.7497.93614.01457.5539.98417.630
Behov i forhold til aktuel kernekapital-11.808-2.1125.045-3-648.661
Krisehåndteringsbuffer (5%)16.3393.0525.39020.5553.8406.781
Samlet kapitalkrav (Tier 1 og Tier 2)62.08710.98819.40478.10813.82324.410
Behov i forhold til aktuel basiskapital-3131.6915.18315.7084.52610.189
Kilde: Danske Bank Markets, Nykredit, BRF og DLR
Note: *) DLR Kredit anvender en standardmetode til opgørelse af risikovægtede poster med dertil hørende høj gennemsnitlig risikovægt.