BNP-vækst siger meget lidt om fremtidige aktieafkast

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

Jeg har set en del debat om signal vs. noise i overfloden af data, der bliver sprøjtet ud hele tiden. Her er en interessant graf, der umiddelbart tegner et billede af, at der ikke er den store sammenhæng mellem BNP-vækst på tidspunkt 0 og de efterfølgende fem års aktieafkast.

Meget ringe sammenhæng mellem real BNP-vækst og aktieafkast over efterfølgende fem år. (Bemærk: Der sammenlignes reale og nominelle afkast...) Kilde: Morgan Housel, Motley Fool, på data fra S&P Capital IQ, Federal Reserve.
Meget ringe sammenhæng mellem real BNP-vækst og aktieafkast over efterfølgende fem år. (Bemærk: Der sammenlignes reale og nominelle afkast…) Kilde: Morgan Housel, Motley Fool, på data fra S&P Capital IQ, Federal Reserve.

Et positivt BNP-vækst betyder ikke nødvendigvis, at aktiemarkederne vil buldre opad.

Bemærk i øvrigt den måske lemfældige omgang med reale og nominelle værdier. Jeg vill gerne have set både x- og y-aksen i reale termer. Det er også svært at spotte den eksakte periode, der er målt over, og om dividender er indeholdt i S&P 500-afkastet over de fem år. Men pointen er klar: Positive økonomiske nøgletal er ikke lig positive aktieafkast de efterfølgende år.

Links

The Things You Shouldn’t Pay Attention To
Morgan Housel
Motley Fool
October 31, 2013

OECD’s alternativ til BNP: The Better Life Index

Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.

I indlægget Hvorfor er BNP-vækst refererede jeg de klassiske argumenter for hvorfor vi fokuserer så meget på BNP og omtalte samtidig, hvad BNP ikke viser. For at komme omkring de effekter, BNP ikke fanger, har OECD udarbejdet et såkaldt “Better Life Index”:

The OECD has been keenly involved in the debate on measuring well-being. Based on this experience, these 11 topics reflect what the OECD has identified as essential to well-being in terms of material living conditions (housing, income, jobs) and quality of life (community, education, environment, governance, health, life satisfaction, safety and work-life balance).

Det er parametre som, hvor mange der ikke har toilet og bad i eget hjem, værelser pr. person i husstanden, indkomst, landets langsigtede arbejdsløshedsniveau, forventet levetid, befolkningens deltagelse i valg, antallet af selvmord, uddannelsesniveau og mange flere. Se hele listen i databanken.

Fordeling af livskvalitet på socio-økonomisk status

The Economist har i den forbindelse behandlet data og har produceret denne interessante graf

The Economist has crunched the numbers for 10 indicators for which the OECD provide data to place countries in a range of how the best off and least well-off in society fare, measured as the top and bottom 10% of the population by income and education. It conforms to stereotype. The better-off Americans enjoy the best lives, but the country has the widest inequality. In fact, for all the fancy metrics, the Better-Life Index does not look too different from classic GDP rankings.

Læs mere i Economist’s artikel: The OECD’s latest measure of well-being

Interessant alternativ med overraskende konklusion

Det er meget bemærkelsesværdigt, at de 10% bedst stillede i Italien angiveligt skulle have det værre end de 10% dårligst stillede i USA og Sverige. Og i samme anledning er det interessant, hvor ens USA og Sverige er på trods af at Sverige ellers normalt regnes som betydeligt mere økonomisk lige end USA.

Der er mulighed for at lege videre med OECD’s Better Life Index på www.oecdbetterlifeindex.org/, men det rigtig interessante er at tage fat i de faktiske underliggende data fra OECD’s statistikdatabase.