Har Skat begået en statistikbrøler, da de ud fra meget få samples konkluderede at grundværdierne i de store byer pludselig var steget kraftigt? Det er logik for burhøns, at man ikke kan ekstrapolere fra en stikprøve med få samples til et helt marked.
Fra Politikens artikel:
Steffen Normann Hansen, der er direktør for Skats Kundeservice, forklarer, at Skat før vurderingen i 2011 indhentede priser fra salg af alle ubebyggede grunde i Danmark. Han har ikke det præcise antal, men der var »ikke ret mange« i hovedstaden, siger han. Handelspriserne blev lagt ind i en computer, der derefter viste, at grundene i hovedstadsområdet havde været undervurderet.
Ejendomsskatten fulgte engang ejendomspriserne
Hvis man kaster et blik på nedenstående graf, vil man se at ejendomspriserne og ejendomsbeskatningen fulgtes ad fra 2000 til 2004. Derefter begynder huspriserne deres efterhånden velkendte stigning uden at beskatningen følger med op (man skulle tro det var en svipser, men det var jo utroligt nok en politisk beslutning). Fra 2008 er huspriserne igen faldet så meget, at de er på niveau med udviklingen i beskatningen. Men derefter afkobles ejendomsskatten, der fortsætter opad, mens huspriserne til gengæld fortsætter faldet.
De følges ad frem til husprisernes himmelflugt. Men hvor huspriserne falder tilbage, så bliver ejendomsskatten sat kraftigt op.
Kilde: Danmarks Statistik, OFF12 og EJEN6.
Er det en politisk beslutning, at ejendomsbeskatningen skal stige på trods af faldende huspriser? Poul Henning Kamp skriver ovre på PHloggen på Ingeniøren:
Som altid er jeg mere tilbøjelig til at mistænke simpel inkompetence end sammensværgelser: En eller anden kontorchef har siddet og fedtet med nogle få rækker data i sit regneark, indtil han har overbevist sig selv om at “det så rigtigt ud”.
På den anden side er det svært at forestille sig, at der ikke har været blot en medarbejder i Skat eller i Skatteministeriet, der er kommet i tanker om sin introduktion til statistik fra statskundskabstudiet, og derfor har påpeget, at der er i gang med at blive foretaget skatteudmåling på et dårligt grundlag. I en sådan situation må der have skullet en politisk beslutning til. Og der skal da ikke meget politisk analyse til for at se, at det er op ad bakke at få en ændring af den danske ejendomsbeskatning igennem både det nuværende og de tidligere folketingssamlinger. Så hellere lukke øjnene, gøre som vi plejer og udskyde problemet til den næste minister.
Ejendomsskat skal erstattes med ejendomsværdibeskatning uden loft
Når alt kommer til alt, må alle uanset partifarve dog kunne enes om, at det ikke giver mening at beskatte grundværdier, når man ikke på nogen som helst rimelig vis kan give et konservativt bud på deres værdi uden bebyggelse. Skal det i øvrigt så også være uden bebyggelsen på nabogrunden? Lad os erkende, at det er dumt at forsøge og som konsekvens afskaffe ejendomsbeskatningen (skat af grundværdi). Det giver et stort provenutab – 25 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik. Det må så hentes ind krone for krone i øget ejendomsværdibeskatning.
Ejendomsværdier er alt andet lige nemmere at estimere korrekt. Der er samtidig flere om buddet end Skat alene, idet realkreditinstitutter og ejendomsmæglere også har en stærk interesse i at foretage korrekte vurderinger af både handlede og mindre handlede ejendomme. Dog er der mig bekendt flere ejendomshandler end grundhandler.
Det betyder selvfølgelig et opgør med tidligere (og nuværende?) regeringers politik, men det er den eneste logiske og pragmatiske løsning. Jeg kan ikke se et argument imod. Jo, der kan være mange argumenter imod beskatning af formue osv., men i Danmark har vi besluttet, at det er sådan vi gør – så nu skal vi implementere det ordentligt. Så kan de, der ønsker skattesystemet ændret tage den principielle diskussion bagefter.
