Danske banker er store, fordi shadow banking er småt

I Danmark har vi så store banker, at deres balancer langt overstiger BNP. Det er der ikke noget nyt i. Men måske er det ikke nogen skidt ide. Måske skyldes det blot, at vi i Danmark (og resten af EU) godt kan lide at bankerne beholder aktiverne på balancen i stedet for at pakke dem ned og sælge dem videre til investeringsforeninger, pensionskasser og formuende kunder. Kort fortalt: Danmark slår ud, fordi vi ikke har kastet os over shadow banking. Men mon ikke vi er godt på vej…

Business Insiders liste over de 100 vigtigste grafer lige nu kunne man blandt andet læse denne opgørelse over bankernes aktiver relativt til hjemlandets BNP udarbejdet af en strategist hos Goldman Sachs ved navn Abby Joseph Cohen.

Bankers aktiver i forhold til moderlandets BNP. Kilde: Abby Joseph Cohen, Goldman Sachs, Business Insider
Bankers aktiver i forhold til moderlandets BNP. Kilde: Abby Joseph Cohen, Goldman Sachs, Business Insider

Tabellen viser, at Danmarks banker har aktiver for 476% af BNP, hvilket er på niveau med Schweiz og mange andre europæiske lande, men samtidig ligger væsentligt over et land som USA, hvor bankaktiverne udgør 81% af BNP. Det kan undre, at den finansielle sektor skulle være relativt mindre i USA end i Danmark. Normalt burde USA jo være sammenligneligt med de fleste nordeuropæiske lande.

Grafen herunder viser noget af historien: At man i USA går uden om bankernes balancer, når man skal låne penge i langt større omfang, end det sker i Europa.

Størrelsen på hhv. det amerikanske og det europæiske shadow banking system (system af skyggebanker) målt i pct. af bankbalancer. Kilde: Antoine Bouveret, ESMA.
Størrelsen på hhv. det amerikanske og det europæiske shadow banking system (system af skyggebanker) målt i pct. af bankbalancer. Kilde: Antoine Bouveret, ESMA.

Det har så den bivirkning, at finanstilsynet ikke længere kan holde ligeså godt styr på udviklingen. New York Federal Reserve har tegnet denne figur for at illustrere kompleksiteten i det amerikanske system af skyggebanker:

Kilde: New York Federal Reserve.
Kilde: New York Federal Reserve.

Konklusion: Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at have banker, der har aktiver mange gange større end BNP.

Og sådan startede Finanstilsynet en ny kredittørke

Hvis du er bankdirektør, og Finanstilsynet offentligt melder ud, at du kan risikere – for du ved ikke hvilken gang – at blive mødt med ændrede regler for, hvordan du skal finde ud af hvor meget egenkapital, du skal binde i din bankforretning, tør du så låne ud til de kunder som ikke er klippestabile? Du har allerede været ude og snakke med dine investorer om at hente mere egenkapital én gang, og nu risikerer du at skulle på den igen. Og nåja, din bankforretning er lige faldet 5-10% i værdi.

tilsyn - danske bank er kun de foerste

Sådan er situationen i Danske Bank: Finanstilsynet synes Danske Bank vurderer risikoen på sit erhvervsudlån lidt for optimistisk og det skal koste. Det er svært at gennemskue ud fra forklaringerne i Børsen, FinansWatch og Financial Times, hvad der er op og ned. Faktum er, at bankernes interne modeller til opgørelse af risikovægtede aktiver (de avancerede interne rating-baserede modeller, A-IRB) er forskellige, fordi de er estimeret på forskellige bankers kundeporteføljer og over forskellige tidsrum. Det er kun naturligt at der arbejdes med modellerne, da bankerne skal bruge egenkapital. Det kan gøres på to måder: Reducere udlånet eller reducere udlånets risikovægte ved at optimere modellerne. Her har de svenske banker for resten excelleret på det seneste.

Finanstilsynet gør det ikke let for bankerne

Det danske finanstilsyn er i særdeleshed en elefant i en glasbutik. Der er behov for stabilitet omkring reguleringen nu, hvor de fleste initiativer er på vej til at blive indfaset. Der er ikke behov for en ny runde med usikkerhed om reguleringstiltag. Investorer kan ikke lide overraskelser, og der er brug for glade investorer, når der skal hentes egenkapital til bankerne. For der skal hentes egenkapital, den diskussion har vi taget. Måske Finanstilsynet kunne hjælpe bankerne lidt på vej ved at opføre sig som i Sverige, hvor tilsynet virker til at være mere velformulerede i sine reaktioner.

Danske Bank ikke uden skyld

På den anden side er det heller ikke kønt, at Danske Bank har ladet det udvikle sig fra en stille henvendelse fra Finanstilsynet i september 2012 til en reprimande i fuld offentlighed i juni 2013. Det er forhåbentlig resultatet af en velovervejet beslutning fra direktionen.

Som Financial Times skrev det i Lex Danske Bank: what a time to pick a fight:

Danske’s shares fell 6 per cent on Tuesday. One interpretation is that the market reacted badly to the higher capital requirement. Another is that investors dislike the uncertainty and the aggressive stance the bank is taking. Danske might well feel unhappy about the FSA’s demands. But now is not the time to show it.

Danske Bank clashes with regulator over amount of capital held
Financial Times, 18. juni 2013

Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank (SIFI) [Opdateret]

Når en bank bliver udråbt til systemisk vigtig, stiger kravet til dens egenkapitals andel af de risikovægtede aktiver betragteligt sammenlignet med ikke-systemisk vigtige banker. Derfor er det umiddelbart oplagt at påstå, at et krav om mere egenkapital også gør det betydeligt dyrere at drive bank. Det er dog en alt for simpel analyse, som mit regnestykke længere nede også viser.

Når en bank øger mængden af egenkapital i forhold til de risikovægtede aktiver sænker den sin gearing og kan dermed tåle større udsving. Bankens risiko for at gå konkurs falder, jo mere egenkapital den har. Den øgede egenkapital bør derfor medføre at egenkapitalforrentningskravet falder, da afkastkrav og risiko retfærdigvis må følges ad (ligesom i de gode gamle CAPM-dage).

Den systemisk vigtige bank bør grundet sin lavere default-risiko også kunne funde sig billigere end konkurrerende ikke-systemisk vigtige banker. Samlet set bør det derfor kun blive marginalt dyrere for en låntager at være kunde i en systemisk vigtig bank. Men analysen er svær for hvad er det reelle afkastkrav til en bank med mere egenkapital?

Definition af dansk systemisk vigtig finansiel institution (SIFI)

Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er udpeget som systemisk vigtige finansielle virksomheder i Danmark. Ifølge SIFI-udvalgets kan de ikke afvikles uden store økonomiske konsekvenser for det øvrige samfund, og deres aktiviteter kan ikke på kort tid overtages af andre banker.

SIFI’er skal opfylde følgende krav, hvis udvalgets anbefalinger implementeres fuldt ud:

  1. De samme solvenskrav som øvrige banker på 8% af risikovægtede aktiver (RWA)
  2. SIFI-krav på mellem 1 og 3,5% af RWA
  3. Krisehåndteringsbuffer på 5% af RWA

Og så skal de have planer liggende i skuffen, som iværksættes ved genopretning og krisehåndtering.

De kraftigt forhøjede kapitalkrav gør det mindre sandsynligt, at banken kommer i problemer (forudsat at de høje krav ikke medfører en mere risikofyldt forretningsstrategi, der bevæger sig ud i de uklare hjørner af Basel 3/CRD 4).

Kravet om mere egenkapital rammer også ikke-systemisk vigtige banker, idet der på EU-niveau også er planer om en kapitalbevaringsbuffer på 2,5% af RWA, som alle banker skal opfylde.

En SIFI-bank er too big to fail, men aktionærerne får ingen statsgaranti

SIFI’er afvikles ikke efter samme principper som i Bankpakke 3 (ligesom bl.a. Amagerbanken), når de løber tør for kapital. En SIFI overgår i stedet til genopretning, og hvis genopretningen mislykkes til krisehåndtering.

I krisehåndteringsfasen begynder Finanstilsynet at blande sig mere i ledelsen af virksomheden end normalt: Tilsynet kan frasælge dele af virksomheden og gennemføre et bail-in, hvor bankens risikovillige kapital bliver nedskrevet i værdi. Det betyder tab til aktionærer, simple kreditorer osv.

Således er SIFI en statsgaranti af bankens aktiviteter, men ikke en garanti for, at aktionærer og kreditorer ikke kan tabe op til 100% af deres investering. På den måde har man bevaret en række sunde incitamenter i forslaget. Alt andet lige må mere kapital betyde en sikrere bank, og det bør sænke risikoen på den risikovillige kapital.

Danske Bank's headquarters in Kongens Nytorv i...
Danske Bank’s headquarters in Kongens Nytorv in Copenhagen. (Photo credit: Wikipedia)

Det koster SIFI-stemplet for låntager

Som udvalgsrapporten nævner, må det som konsekvens af den forhøjede kapital og deraf sænkede kreditrisiko forventes, at en SIFI-bank vil opleve lavere finansieringsomkostninger. På den anden side koster det dyrt, når banken skal binde flere penge – mere egenkapital – i sine aktiviteter.

Et SIFI-stempel koster alt andet lige 1,45%-point mere for låntager under de forudsætninger, jeg beskriver længere nede. Men alt andet er nok ikke lige, for som nævnt bør egenkapitalforrentningskravet falde efter udnævnelsen til systemisk vigtig. Hvis det sænkes fra 15% til 10%, skal låntager betale 0,08%-point mere for sit lån. Er egenkapitalforrentningskravet helt nede på 5%, sparer låntager 1,28%-point i rente ved at gå i SIFI-banken.

Hvad er et rimeligt egenkapitalforrentningskrav?

Nordea, der længe har været udråbt som systemisk vigtig i Sverige, sværger som de mest aggressive til et generelt forrentningskrav på 15% efter skat – dog 13% på den korte bane. Danske Bank har meldt ud, at deres krav er lidt lavere på 12%. Det er uklart om dette niveau er udtryk for situationen før eller efter SIFI, for hverken Nordea eller Danske Bank kan være overrasket over udnævnelsen. Generelt er det i høj grad også forbundet med kvalitative mavefornemmelser at fastsætte kravet. Derfor kan det reelle krav som udtrykt i diverse eksterne materialer som årsrapporten fortsat sagtens være 15%, selvom det teoretisk er hen i vejret.

Gennemgang af antagelser og grundlag for beregninger

Jeg baserer mine beregninger på en antagelse om, at alle kapitalkravene skal opfyldes med aktiekapital. Det er ikke helt præcist, da der også er andre former for kapital, der kan medregnes i den egentlige kernekapital, men lad os et kort øjeblik glemme det. Lad os også glemme konvertbar kapital, såkaldte CoCo’s – Contingent Convertible Bonds.

Konsekvensen af mine antagelser er, at mit overslag nok burde tage højde for, at de tre kapitalbuffere samlet skal udgøre 7,5% i stedet for 11%. På den anden side er det på sin vis acceptabelt at forsimple tingene og fastholde 11%, da den konverterbare kapital har samme tabsrisiko som egenkapitalen i de sure scenarier og derfor bør kunne bære samme forrentningskrav.

En SIFI-bank har lav kreditrisiko. I dette eksempel lader jeg som om, at pengemarkedsrenten CITA 3M er udtryk for en SIFI’s fundingrente. Det er nok skudt et stykke for lavt, og bankens fundingrente er nok reelt højere, da en SIFI-bank som tidligere nævnt ikke er risikofri. En ikke-SIFI-bank har højere risiko, og får i mit regneeksempel lov til at funde sig til den usikrede pengemarkedsrente CIBOR 3M. Det er sandsynligvis også i den lave ende, da ikke-SIFI’en er for lille og risikabel til at ligne den imaginære bank, der indgår i CIBOR-fastsættelsen. Spreadet mellem CIBOR og CITA siger dog noget om prisen på bankkreditirisiko i markedet, hvilket er det centrale i denne analyse.

Begge banker har samme egenkapitalforrentningskrav på 15%. Da det nok er urimeligt at kræve samme egenkapitalforrentning af to banker med vidt forskellig kapitalisering, viser jeg resultatet  for lavere forrentningskrav i de to kolonner yderst til højre. Mit bedste bud er, at vi skal ned på 10% i egenkapitalforrentningskrav – men det er mere mavefornemmelse, end det er sund fornuft.

Ikke-SIFISIFISIFI 10%SIFI 5%
Fundingrente0,2750%-0,0082%-0,0082%-0,0082%
Egenkapitalforrentningskrav15,00%15,00%10,00%5,00%
EKF før virk.skat på 25%20,00%20,00%13,33%6,67%
Lånets risikovægt100,00%100,00%100,00%100,00%
Kapitalkrav8,00%8,00%8,00%8,00%
Søjle II-krav1,50%1,50%1,50%1,50%
SIFI-buffer0,00%3,50%3,50%3,50%
Kapitalbevaringsbuffer2,50%2,50%2,50%2,50%
Krisehåndteringsbuffer0,00%5,00%5,00%5,00%
Samlet krav til egenkapital i pct. af RWA12,00%20,50%20,50%20,50%
Fundingsammensætning
Egenkapital12,00%20,50%20,50%20,50%
Fremmedkapital88,00%79,50%79,50%79,50%
Omkostning til kapitalkrav2,40%4,10%2,73%1,37%
Omkostning til funding0,2420%-0,0065%-0,0065%-0,0065%
Adm.omkostninger0,50%0,50%0,50%0,50%
Samlet lånerente3,14%4,59%3,23%1,86%
Meromkostning for låntager i SIFI-bank1,45%0,08%-1,28%

For god ordens skyld følger tabellen også her i en læsevenlig udgave som indsat billede:

sifitable2

Kilder

Læs hele udvalgets rapport: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering (PDF)


10-05-2013:
Jeg har opdateret mit indlæg med kommentarer fra en venlig bloglæser om, at bankernes egenkapitalforrentningskrav er før skat og en påpegning af, at bankernes egenkapital naturligvis kan indgå i fundingen af udlånet. Jeg takker for hjælpen. Det mindsker omkostningen ved at blive udråbt til SIFI, men ændrer ikke på den overordnede konklusion om, at det er marginalt dyrere.
Den interesserede læser kan med fordel læse Finans/Invest nr. 1/2013, der bl.a. bringer artiklen Forøget egenkapital – en ulempe for banken og dens kunder? 
(Download som gratis working paper (pdf)af Johannes Raaballe , der er lektor i økonomi ved Århus Universitet. Johannes Raaballe finder ligesom i analysen her, at øget krav om egenkapital medfører en meget begrænset forøget låneomkostning.