Cita-lånet koster det samme som F1 og er et OK alternativ

Ifølge de seneste analyser i markedet vil Realkredit Danmarks’ kommende alternativ til F1-lånet koste omtrent det samme målt på første års ydelse. Kunden sparer den årlige kursskæring ved F1-lånets mange refinansieringer, men må til gengæld betale for, at obligationen har op til tre gange så lang løbetid.

Sammenligning af flexlån og det kommende Cita-lån, som RD vil lancere som F1-lånets erstatning. Kilde: Danske Markets.  Kurser pr. 6. august 2013.
Sammenligning af flexlån og det kommende Cita-lån, som RD vil lancere som F1-lånets erstatning. Kilde: Danske Markets.
Kurser pr. 6. august 2013.

Løser refinansieringsrisikoen, men låntager er stadig rentefølsom

Cita-lånet løser den konkrete udfordring med at få kunderne til at vælge produkter finansieret i funding med mere end et års løbetid. På den måde bliver S&P stillet tilfreds, og det bliver lettere at leve op til et måske kommende SIFI-krav om en net stable funding ratio, NSFR, der er større end 1.

Nordea var tæt på at lancere et Cibor-baseret lån, før Cibor-polemikken blussede op, og lancerer derfor nok et Cita-lån meget snart. Nykredit har meldt ud, at deres tolagsbelåning reducerer F1-lånets andel af den samlede låneportefølje tilstrækkeligt til at de ikke vil gøre mere her og nu. BRFkredit har blot meldt ud at de arbejder på alternativer til F1.

Skal låntager droppe sit F1-lån?

Eksisterende F1-låntager

Nej, hvis ellers renterisikoen passer til din risikoprofil. Sandsynligheden for at en refinansiering af dit lån lander på et skidt tidspunkt er til stede, men det er et så ekstrem event, der får langt mere opmærksomhed, end den reelle risiko lægger op til. Klassisk kognitiv menneskelig fejl, hvor vi vægter sandsynlighederne forkert. Det var muligt at refinansiere F1-lånene i 2008, fordi rigtig mange investorer – heriblandt bankerne selv – har brug for at placere penge i højt ratede obligationer med kort løbetid. Og Nationalbanken stiller altid op til repo-forretninger, så likviditeten kan opretholdes. Ingen af delene udelukker dog at refinansieringen vil finde sted på så høje renter, at mange låntagere defaulter og realkreditinstitutterne kommer i problemer – men det er ikke F1-lånets skyld, det er derimod eksponeringen mod kort, variabel rente.

Ny F1-låntager

Med de nuværende priser og bidragssatser, udgør Cita-lånet et acceptabelt alternativ til F1-lånet. Du får en lidt kortere variabel rente, der skifter hvert halve år, men betaler til gengæld en præmie i form af et fast tillæg for kreditrisikoen ud til 3 år i stedet for ud til 1 år. Det går nok. Du sparer to ud af tre kursskæringer, da lånet refinansieres hvert tredje år i stedet for hvert eneste år. Bidragssatsen er formentlig den samme. Der er forskelle på de to produkter, men på den nuværende rentestruktur er de for små til at betyde noget særligt.

Er det virkelig nødvendigt med et forbud mod F1?

Jeg må anerkende, at Eivind Koldings alfaderlige udmelding om, at F1-lånet er så farligt at det skal forbydes, er flot viral markedsføring af deres nye Cita-lån fra en bank, der ellers har døjet lidt med netop markedsføringen. Men det gør det ikke nødvendigt at forbyde F1-lånet. Lad os nøjes med den eksisterende plan for den kommende lovgivning med NSFR og krav om længereløbende finansiering. Hvis et realkreditinstitut kan udbyde F1-lån uden at de udgør for stor en andel af balancen, så lad dem få lov til det. Der er mange andre kreative løsninger, som reducerer funding ratios uden at forbyde låneprodukter.

Kilde

Realkredit – Fokus på de kommende flex-auktioner (desværre intet direkte link)
Danske Markets Fixed Income Research
8. august 2013

Dagens fornuftigste kommentar til Berlingskes Danske Bank-“afsløring”

Den fornuftigste kommentar til dagens historie i Berlingske, hvor de “afslører,” at Danske Bank har holdt hemmelige (uha!) møder med Nationalbanken om Danske Banks likviditet i lyset af det tilfrosne interbankmarked i 2009, kommer fra Lars Krull:

– I virkeligheden bør vi glæde os over, at Nationalbanken var forudseende nok og klar, hvis tingene var gået i en anden, og meget værre retning.

Lars Krull kalder det for “en fantastisk, positiv sommerhistorie,” som understreger, at “vores systemer virker.”

– Nationalbanken rykkede i god tid, og der blev aldrig brug for det, afslutter han.

Hele det korte interview er bestemt værd at læse. Lars Krull lægger let og elegant låg på dagens agurk.

Dermed ikke sagt, at Danske Bank ikke tog store risici og selvfølgelig kunne banken have rustet sig bedre til en krise. Men at Nationalbanken stod klar med overvågning og assistance – ligesom de gør over for alle andre banker – er kun positivt.

Forsker: Redning af Danske Bank var rettidig omhu
Ritzau via Information

Svenske banker bedst til at reducere risikovægtede aktiver

Mens danske banker – særligt Danske Bank – får på puklen for at have for lave risikovægtede aktiver, er de svenske banker nordiske mestre i at reducere deres risikovægtede aktiver via modeloptimeringer.

Se bare de to grafer herunder fra Danske Markets-analytiker Per Grønborg, der tydeligt viser deflationen i risikovægtede aktiver i de nordiske banker:

gennemsnitlige risikovægtede aktiver er faldet markant
Risikovægtede aktiver er vokset betydeligt langsommere end udlånet i Svenska Handelsbanken, mens risikovægtede aktiver i Sydbank er vokset betydeligt mere end udlånet. Kilde: Per Grønborg, Danske Markets til DDF-arrangementet SIFI-rapporten – konklusioner og konsekvenser
nordiske banker og kapital fra hhv model vs faktisk kapitalindskud
Højre akse viser hvor meget af den forøgede solvensprocent, der skyldes hhv. faktiske kapitalindskud og optimering af modeller til beregning af risikovægtede aktiver. Grafen viser tydeligt, hvordan Danske Bank og Nordea er sat til vægs af de andre svenske banker. Jyske Bank og Sydbank har på den anden side et stort potentiale for modelforbedringer ligner det. Kilde: Per Grønborg, Danske Markets til DDF-arrangementet SIFI-rapporten – konklusioner og konsekvenser

Resten af Per Grønborgs præsentation er bestemt også læsværdig. Jeg er helt enig i hans pointe om, at de svenske myndigheder er gode til at tale sine banker op, mens de danske myndigheder er rigtig gode til at tale bankerne ned. Kernecitatet i den forbindelse er:

Dansk Finanstilsyn gav Nordea et offentligt påbud om at få godkendt ændringer på deres RWA-modeller inden de blev taget i brug (22. marts)
−Nordea har sandsynligvis implementeret modellerne i alle lande på en gang, men kun det danske tilsyn har reageret offentligt

Upside-potentiale i Jyske Bank og Sydbank

Jyske Bank og Sydbank er de eneste af de større banker i Skandinavien, der ikke har leveret faldende risikovægtede aktiver, når der justeres for udlånsvæksten og ændringen i asset mix. Kunne der ligge et potentiale for bedre egenkapitalforrentning til aktionærerne her – eller for en bonus til en dygtig risikoanalytiker på jobjagt i det jyske?

Kilde

SIFI forslaget og aktiemarkedet
Per Grønborg
Præsenteret ved Den Danske Finansanalytikerforenings arrangement “SIFI rapporten – konklusioner og konsekvenser” d. 17. april 2013.