Og sådan startede Finanstilsynet en ny kredittørke

Hvis du er bankdirektør, og Finanstilsynet offentligt melder ud, at du kan risikere – for du ved ikke hvilken gang – at blive mødt med ændrede regler for, hvordan du skal finde ud af hvor meget egenkapital, du skal binde i din bankforretning, tør du så låne ud til de kunder som ikke er klippestabile? Du har allerede været ude og snakke med dine investorer om at hente mere egenkapital én gang, og nu risikerer du at skulle på den igen. Og nåja, din bankforretning er lige faldet 5-10% i værdi.

tilsyn - danske bank er kun de foerste

Sådan er situationen i Danske Bank: Finanstilsynet synes Danske Bank vurderer risikoen på sit erhvervsudlån lidt for optimistisk og det skal koste. Det er svært at gennemskue ud fra forklaringerne i Børsen, FinansWatch og Financial Times, hvad der er op og ned. Faktum er, at bankernes interne modeller til opgørelse af risikovægtede aktiver (de avancerede interne rating-baserede modeller, A-IRB) er forskellige, fordi de er estimeret på forskellige bankers kundeporteføljer og over forskellige tidsrum. Det er kun naturligt at der arbejdes med modellerne, da bankerne skal bruge egenkapital. Det kan gøres på to måder: Reducere udlånet eller reducere udlånets risikovægte ved at optimere modellerne. Her har de svenske banker for resten excelleret på det seneste.

Finanstilsynet gør det ikke let for bankerne

Det danske finanstilsyn er i særdeleshed en elefant i en glasbutik. Der er behov for stabilitet omkring reguleringen nu, hvor de fleste initiativer er på vej til at blive indfaset. Der er ikke behov for en ny runde med usikkerhed om reguleringstiltag. Investorer kan ikke lide overraskelser, og der er brug for glade investorer, når der skal hentes egenkapital til bankerne. For der skal hentes egenkapital, den diskussion har vi taget. Måske Finanstilsynet kunne hjælpe bankerne lidt på vej ved at opføre sig som i Sverige, hvor tilsynet virker til at være mere velformulerede i sine reaktioner.

Danske Bank ikke uden skyld

På den anden side er det heller ikke kønt, at Danske Bank har ladet det udvikle sig fra en stille henvendelse fra Finanstilsynet i september 2012 til en reprimande i fuld offentlighed i juni 2013. Det er forhåbentlig resultatet af en velovervejet beslutning fra direktionen.

Som Financial Times skrev det i Lex Danske Bank: what a time to pick a fight:

Danske’s shares fell 6 per cent on Tuesday. One interpretation is that the market reacted badly to the higher capital requirement. Another is that investors dislike the uncertainty and the aggressive stance the bank is taking. Danske might well feel unhappy about the FSA’s demands. But now is not the time to show it.

Danske Bank clashes with regulator over amount of capital held
Financial Times, 18. juni 2013

Drømmer Nationalbanken om at tolagsbelåning bliver standard?

I anbefalingerne i den seneste udgave af rapporten Finansiel Stabilitet, der udkom i onsdags, skriver Nationalbanken:

Realkreditinstitutterne bør vælge en forsigtig forretningsmodel.
Investorernes tillid til realkreditobligationernes kreditværdighed og likvididet er kernen i realkreditsystemet. For at bevare denne tillid er en passende afstand til lovgivningens grænser nødvendig. Det vil sige, at institutterne ikke skal yde lån med rentetilpasning og afdragsfrihed, samt lån finansieret med SDO eller SDRO, helt op til de grænser, der er fastsat i loven.

Det er uklart om de mener, at det er kombinationen af rentetilpasning og afdragsfrihed, der skal stoppes, eller det vitterligt også gælder produkterne individuelt. En ting er dog sikkert: Nationalbanken må virkelig synes, at Nykredits model for tolagsbelåning er vejen frem.

Længere inde i rapporten uddyber de:

Investorernes grundlæggende tillid til realkreditobligationernes kreditværdighed er kernen i det danske realkreditsystem. For at bevare denne tillid bør institutterne vælge en forsigtig tilgang, hvor der lægges en passende afstand til lovgivningens grænser. Institutterne kan fx undlade at yde lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed helt op til lovgivningens lånegrænser. Det samme gør sig gældende for lån finansieret med SDO eller SDRO. Institutterne kan også vælge en højere kapitalisering eller i god tid sikre sig en tilstrækkelig stødpude af supplerende kapital. Det vil øge systemets robusthed over for ejendomsprisfald, rentestigninger og andre negative stød til økonomien.

Et institut, Nykredit Realkredit, har valgt ikke længere at tilbyde etårige rentetilpasningslån, lån uden afdrag og lån finansieret med SDO helt op til lovgivningens belåningsgrænser.

Ja, SDO-belåning giver refinansieringsrisiko

Det er afgjort korrekt, at kravet til realkreditinstitutterne om, at LTV-overskridelser skal dækkes med ekstra kapital har introduceret en refinansieringsrisiko, da institutterne skal hente kapital, når ejendomspriserne er faldet. Når ejendomspriserne falder, plejer der også at være lavkonjunktur. Det plejer at medføre forøgede risici i den finansielle sektor, og det vil investorerne gerne have sig ekstra betalt for. Derfor er det aldrig sjovt at skulle hente penge, når det brænder på.

Tolagsbelåning er ikke løsningen

Nykredits løsning med altid at give tolagsbelåning er dog kun lokalt optimerende og kan ikke være en fordel for låntagerne eller for samfundet. Låntagere skal betale dobbelt tinglysningsgebyr og regne grundigere efter ved omlægninger for at se om det kan betale sig. De får et mere indviklet produkt. Og nu får de ikke engang lavere bidrag end hos de øvrige realkreditinstitutter.

Produktindskrænkninger i det yderste lag kan være udmærket. Forhøjede renter på det yderste lag er svære at undgå, da obligationerne i yderlaget bliver illikvide, og så er der den krølle på halen, at investors risici har det med at koncentrere sig i det yderste lag (se fx mit tidligere indlæg Dyrt for Nykredit at lave tolagsbelåning pga. høje kapitalkrav i RO-centeret.)

Alt i alt må det for samfundet være mere optimalt, at fremskaffelse af finansiering kan ske så effektivt som muligt. Den forhøjede refinansieringsrisiko må institutterne tage sig betalt for på samme måde som de bliver kompenseret for kreditrisikoen på den enkelte låntager: Via bidragssatsen. Det er nemt og enkelt. Høje bidrag til kunder med høj defaultrisiko, lave bidrag til kunder med lav defaultrisiko. Og husk på: I Danmark afskaffede vi tolagsbelåning i 1980, fordi det gav for meget bøvl og var uigennemskueligt for låntager.

by seier+seier, on Flickr
Nationalbanken (seier+seier, on Flickr)

Finansiel Stabilitet 2013
Nationalbanken

Realkredittens historie
Realkreditrådet

Dyrt for Nykredit at lave tolagsbelåning pga. høje kapitalkrav i RO-centeret
Kassemesterens Klumme