Der er kommet gang i rentestigningerne – og de kommer pludseligt og med relativt større kraft end tidligere i denne markedscyklus. De første dage af juni bød på endnu en omgang efter de overraskende store rentestigninger i slutningen af april og starten af maj. Obligationsinvestorerne har med god grund sved på panden i disse dage og vi må forvente mere urolighed=volatilitet i den kommende tid.
Realkreditrenter får ekstra pres
Det er ikke kun renteniveauet, der stiger. Også OAS stiger. OAS er option-adjusted spread, der udtrykker investors merafkast ud over en swaprente med samme løbetid. Markedets grundlæggende indretning er ændret, og OAS må derfor forventes at stige yderligere ved rentestigninger fremadrettet. Alt i alt må vi nok forberede os på at realkreditobligationers renteudvikling får lidt ekstra fart – lidt ekstra volatilitet – i den kommende tid, når markedet overraskes af inflationstal, der er højere end ventede, eller andre begivenheder, der skubber renten opad. Se figuren herunder med historik over udviklingen i OAS fra Anders Aalunds fra Nordeas seneste markedskommentar:
Anders Aalund skrev ganske rigtigt d. 16. januar 2015:
Rentestigninger vil ramme hårdere end tidligere
Det er vores vurdering, at markedets evne til at absorbere risiko er aftaget det seneste år, i takt med at regulering bliver indarbejdet i bankerne. Dette så vi et eksempel på i november og december, og vi er på vej til at opleve det igen. Med andre ord er værdien af at have likviditet i et stresset marked steget, og optionen til at købe når markedet er stresset er steget markant i værdi.
Dette betyder eksempelvis, at de bevægelser vi så i foråret 2013, hvor renterne steg 100 bp, og OAS kørte op med 30-40 bp, bliver endnu voldsommere, hvis de sker i det aktuelle marked.
Dealerfunktioner har begrænset kapacitet
Bloomberg havde en interessant graf i artiklen Wall Street Sounds Bond Warning as Holdings Shift Sparks Concern, der viser faldet i amerikanske dealeres lagerbeholdning af obligationer. Dealerfunktionen ligger typisk i en bank og understøtter likviditeten i markedet og medvirker til at absorbere store købs- og salgsordrer, så de ikke blot presser prisen kraftigt på kort tid. Men på grund af ny regulering kan bankerne ikke længere understøtte obligationshandlen i samme omfang. Det viser denne graf tydeligt:
.
En anden interessant diskussion er selvfølgelig om ikke investorerne burde finde en måde at betale for at få dealerfunktionerne tilbage med samme kapacitet andetsteds end i de regulerede banker – men spørgsmålet er om det kan lade sig gøre. Likviditet har værdi for de handlende, men vil de betale?
Rentestigninger fra disse niveauer er virkelig interessante. Markedsudviklingen stopper aldrig med at levere spænding.
