Status: Sådan påvirker F1-redningen dit realkreditlån

Der er stadig mange løse ender i Henrik Sass Larsens lovforslag om ændring af lov om realkredit (PDF) og lovforslaget skal da også først andenbehandles i Folketinget d. 6. februar 2014. Det er forventningen i markedet, at der vil ske en større revision af lovforslaget for at luge de værste tekniske misforståelser ud inden da. Mine opsummeringer og forudsigelser i det følgende er baseret på offentlige udmeldinger fra ministeriet og på de kommentarer og analyser, jeg har kunnet opsnappe i skriftlig og mundtlig form. Meget kan fortsat ske, men det følgende er på tegnebrættet ind til videre…

F1-lån med “renteloft” og forlængelse fra 1. april 2014

Fra d. 1. april 2014 vil alle F1-lån overgå til at blive finansieret i obligationer, der er omfattet af en begrænsning på, hvor meget renten kan stige på den efterfølgende refinansiering. Renten på eksisterende lån, der refinansierer til d. 1. oktober 2014 og d. 1. januar 2015, kan fortsat stige ubegrænset. Den første refinansieringsauktion, hvor der udløber F1-obligationer af den nye type vil være i forbindelse med refinansieringen af lån d. 1. april 2015. På denne og efterfølgende refinansieringer kan renten maksimalt stige 5 pct.-point ud over renten på refinansieringsauktionen afholdt ét år tidligere.

Bemærk at renteloftet er skruet sådan sammen, at du som låntager kan have et renteloft, der er mere eller mindre end 5 pct.-point fra renten på dit individuelle lån. I en situation, hvor renten stiger fra fx 1 pct. ved seneste refinansiering til 2 pct. på udbetalingstidspunkte, vil loftet – som det ser ud lige nu – fortsat være på 1 + 5 pct. for alle låntagere finansieret i samme F1-obligation.

Hvis renteloftet træder i kraft, vil det gælde i ét år. Når det år er gået, kan renten igen stige frit, hvis realkreditinstituttet kan gennemføre en ordinær refinansiering.

Hvis en refinansiering ikke kan gennemføres, fortsætter den udløbende obligation og låntagerne skal betale renten opnået på refinansieringstidspunktet et år tidligere tillagt 5 pct.-point. Efterfølgende fejlede refinansieringer ser ikke på nuværende tidspunkt ud til at medføre yderligere rentestigninger.

Obligationerne har således fået en soft bullet, der kan udløses enten pga. ikke gennemført refinansiering (credit risk) eller pga. stigende renter (market risk).

Mærkværdigt renteloft indføres på F2- og F3-lån fra 1. januar 2015

Fra 1. januar 2015 vil nye og refinansierede lån også blive omfattet af et renteloft. Den første refinansiering, hvor F3-låntagere vil være omfattet af renteloftet på de 5 pct.-point vil være refinansieringen til d. 1. april 2017.

Renteloftet på de F2 og F3 har en mærkværdig konstruktion: Renten kan maksimalt stige 5 pct.-point i forhold til – og hold nu fast – refinansieringen af andre låntageres lån med samme fastrenteperiode for ét år siden. Det bliver dermed et mærkværdigt renteloft, der opfører sig noget anderledes end de rentelofter, der allerede tilbydes. Stakkels de rådgivere i banker og realkreditforeninger, der skal forklare kunden forskellen. Den eneste nogenlunde sammenhængende lovgiverlogik, der kan ligge til grund for denne konstruktion, må være, at låntager generelt forventes at følge renteudviklingen, og hvis en F3-rente stiger over en periode længere end et år før låntager skal have refinansieret sit lån, kan han eller hun nå at omlægge sin privatøkonomi, så den stigende rente opleves som et mindre chok end ellers.

Priseffekt må forventes, når obligationer gøres mere komplicerede

Verdens enkleste og mest gennemskuelige obligationer (korte, stående, inkonverterbare, likvide) bliver nu erstattet med klodens måske mest avancerede obligationer. Forlængelse af løbetiden er ikke bare et spørgsmål om realkreditinstituttets betalingsevne (nemt nok), men også et spørgsmål om faktisk og forventet renteudvikling (en tand sværere).

Hvis obligationerne kan genbruges, så der ligger F1-, F2- og F3-lån i samme obligation (ligesom i dag), bliver det sin sag at prise effekterne af fordelingen mellem de forskellige fastrenteperioder for ikke at tale om modeller for forventede indfrielser og skift af fastrenteperioder frem til refinansieringstidspunktet. Hvis obligationerne ikke bliver genbrugt, vil der i stedet skulle åbnes en urimelig stor række af obligationer (fondskoder) – til skade for likviditet, indlåsning og i sidste ende låntagers rente. Den forringede likviditet vil nok medføre den største priseffekt, skarpt forfulgt med udfordringen i at prise de sære obligationer. Det bliver svært at finde en børsmægler, der kan skrue en stabil afdækningsstrategi af. Man omdanner et produkt, der var de mindst risikovillige investorers sidste helle i markedet, til at være et produkt, der rummer så mange syrede elementer af renterisiko mv., at det for mange vil være nødvendigt at flytte fokus til statsobligationer (eller Cita-obligationer) for at kunne overholde investeringsrammerne.

FlexKort og Kort Rente er stadig fremtiden

Der ser ud til at eksistere et mærkværdigt element i loven, som fritager FlexKort, Kort rente og Cita-lån, hvis den anvendte obligation har en løbetid på mere end 3 år på udstedelsestidspunktet. Det er mit bud, at denne type lidt længere obligation vil blive priset langt mere effektivt, end de sære F1-F3-obligationer, og Cita-lånet vil derfor stadig være et konkurrencedygtigt alternativ til F1 (også uden forskelle i kursskæring og bidragssatser).

Realkreditinstitutterne har i forvejen lagt op til at anvende længere obligationer. Forvent derfor 5-årige Cita-obligationer som det næste i produktudviklingen, når de bliver omfattet fra 1. april 2015.

S&P vil ikke sige OK, før loven er vedtaget

S&P har sagt (blandt andet til Finansanalytikerforeningens møde), at de er forhindret i at blande sig i lovarbejdet. Den præcise årsag er uklar, men det skyldes angiveligt den regulering, ratinginstitutter er underlagt. De øvrige ratinginstitutter har ikke følt sig underlagt den samme begrænsning, men det er S&P, vi venter på, da S&P er størst på rating af dansk realkredit, og fordi det var deres øgede fokus på Broad Liquid Assets og Stable Funding Ratio, der sparkede kapløbet i gang.

Hvis S&P ikke siger god for lovteksten, er arbejdet spildt, og flytningen af kunder til andre låneprodukter vil skulle fortsætte med fornyet hast. Prisstigninger er og bliver det eneste effektive våben, der får kunder til at løfte knoglen og bestille en omlægning, når de skal flyttes fra et kortrenteprodukt til et andet.

S&P vil have at institutterne (med god grund) anvender længere funding. S&P skal sige god for at den samme obligation på en og samme tid kan være både en lang obligation for udsteder og en kort obligation for investor (og hvad sker der hvis udsteder køber egne “lange” obligationer til en beholdning af “korte” obligationer…). Det er langt fra sikkert, at S&P hopper på lovens krumspring.

Bidragssatser og kursskæring vil fortsætte på nuværende niveauer

Bidragssatser og kursskæring vil også efter lovforslaget træder i kraft skulle differentieres afhængig af låntagers risikoprofil. Der vil fortsat være tillæg for afdragsfrihed og for variabel rente, da begge elementer udgør en større risiko for realkreditinstituttet. Samtidig kan prisdifferentieringen også være med til at sikre overholdelse af den kommende tilsynsdiamant for realkreditinstitutter.

Hvis S&P, EU mv. accepterer at obligationerne kan tælle som stabil funding, kan det dog blive svært at argumentere for, at kursskæringssatsen på F1 og F2 skal være markant højere end på Cita-lån, da refinansieringen udgør et mindre presserende problem end i dag, og renterisikoen stort set er den samme.

F4 bliver låntagers foretrukne rentebindingspunkt og billigere end F3

I det seneste lovforslag er F4-lånet undtaget fra det mærkværdige renteloft. Da 4-årige og 3-årige obligationer henvender sig til stort set samme investorgruppe, er det oplagt at springe lidt længere ud ad rentekurven for at undgå kompleksiteten i den 3-årige obligation. Forvent at F4 og F5 bliver mere populært end F3, der i øjeblikket er næstmest populær efter F1. F4 bliver således det oplagte valg, hvis man som låntager vil binde sin rente fast en kort årrække.

Konklusion: En snørklet omvej til en uskøn løsning

Lovforslaget er ubrugeligt, komplekst og målet kunne være nået langt lettere. Målet er at reducere låntagers rentefølsomhed over for ”ekstreme rentestigninger” og at sikre, at der er lagt en plan, hvis en refinansiering fejler.

Soft bullets er den oplagte løsning på problemstillingen ved en fejlet refinansiering. Det er inkluderet i lovforslaget, og det er kendt stof i markedet. Det ville højst sandsynligt tilfredsstille S&P og EU, da modellen findes andre steder. Det bedste havde været forlængelse med en måned ad gangen til en eksternt kvoteret referencerente (for at sikre mod kurstab som følge af renteudvikling) og en lovning om hurtigst muligt at vende til refinansiering på markedsvilkår.

De ”ekstreme rentestigninger” kunne løses meget lettere ved at begrænse tilgangen til F1-lån, FlexKort og øvrige lån uden renteloft med tilsynsdiamanten. Låntagere, der ønsker variabel rente, får i stedet tilbudt lån med renteloft. Det er produkter, der allerede findes i dag under navne som RenteMax og FlexGaranti, og som er kendte, letgennemskuelige produkter, som investorerne kender og kan prise – også de udenlandske investorer. Renten er noget højere end F1 pga. optionaliteten, men sådan er det nu engang, når produktegenskaberne udvides. Spørgsmålet er dog om markedet kan finde sælgere af rentecaps nok til afdækningsporteføljerne, hvilket allerede i dag har givet lidt skub opad i låntagerrenten på RenteMax-produkterne, men igen er det blot sådan det må være.

Det klinger hult, at ministeren bekymrer sig om låntagernes renterisiko på F1-lån, når FlexKort og Cita-lån fritages fra renteloft. Det klinger også hult, når bankernes prioritetslån er fuldstændig fritaget fra renteloft. Danske Banks covered bond-program kan fortsætte uændret, så længe de kun udsteder obligationer med mere end to års løbetid (, og banker, der finansierer boligudlån på anden vis, kan give kunderne al den renterisiko, som kunderådgiveren kan præstere.

Fjern derfor rentetriggeren fra lovforslaget, og vi har en rigtig god løsning, der bygger på kendte principper om soft bullets, der ikke bare flytter problemet med familien Danmarks rentefølsomhed til bankerne, og som derfor kan træde i kraft hurtigst muligt, så vi ikke skal spilde mere tid på uduelige politikeres tåbelige forsøg på at genopfinde den dybe tallerken.

By: dkpto

Bitcoins forklaret – boble, betalingsmiddel eller bluf?

Bitcoins har alt, der skal til for at udgøre et godt samtaleemne foran kaffemaskinen på kontoret: De er steget kraftigt i værdi og har gjort nogle personer rige, de er baseret på moderne og avanceret teknologi, og de stiller spørgsmålstegn ved vores almindelige forståelse af investering og penge.

Bitcoins er fascinerende. Den ene dag koster de langt over 1.000 dollars, den næste dag er de halveret i værdi og lige nu ligger de omkring 700 dollars. Volatiliteten er så stor, at tal og grafer herunder ikke kan forventes at være retvisende.

Er det tid til at springe med på bølgen, før det er for sent, og du er efterladt sammen med pøblen, der må købe Bitcoins til højere og højere priser, når vi alle uundgåeligt skifter kroner ud med Bitcoins? Eller er Bitcoins bare en boble af historiske dimensioner?

Prisudviklingen i USD for Bitcoins fra dec 2012 - dec 2013
Prisudviklingen i USD for Bitcoins fra dec 2012 – dec 2013

Teknikken bag Bitcoins

Hovedtrækkene er:

  1. Alle kan overføre til alle – transaktioner underskrives med unik signatur og validerede transaktioner registreres i en samlet log over alle transaktioner benævnt the blockchain.
  2. Krypteringen er stærk nok til at virke ind til vi får kvantecomputere…
  3. The blockchain opbevares i et p2p-netværk fordelt i mange dele på adskillige computere og fylder i øjeblikket omkring 12 GB.
  4. Det tager 10 min. at foretage en transaktion
    1. Ejerskabet til de anvendte Bitcoins skal valideres i blockchain.
    2. Blockchain er spredt på flere maskiner, der skal kontaktes – ikke alle har samme bid.
    3. Det er nødvendigt at kontakte et vist antal peers for at sandsynligheden for fusk er tilstrækkeligt lav.
  5. Sandsynligheden for fusk falder dog kraftigt på kort tid – men kan først udelukkes efter de 10 min.
  6. Det er muligt at narre systemet, men det er op ad bakke, da tilstrækkeligt mange af de computere, der validerer transaktioner, skal overtages af en ondsindet person

Læs mange flere fakta om Bitcoin på bitcoin.org – både den basale forklaring og den grundige gennemgang af myter om Bitcoins, der slår fast, at der er tænkt over tingene.

Der vil “kun” blive skabt 21 mio. Bitcoins

1 Bitcoin har i øjeblikket en værdi på omkring 700 USD (se fx Bitcoin Charts). Der vil kun blive skabt 21 mio. Bitcoins, når de alle er blevet minet. Det er dog værd at bemærke, at Bitcoins kan angives i ned til 0.00000001 Bitcoin. Ved 21 mio. Bitcoins, er der således 2.099.999.997.690.000 mulige enheder af Bitcoins. Der er således Bitcoins nok.

Bitcoin-transaktioner er ikke gratis

Så længe ikke alle Bitcoins er fordelt ud på Bitcoin-pengepunge, kan de skaffes ved mining. Mining er en proces, hvor computere i netværket byder ind med beregningskraft for at validere transaktioner i netværket. Beregningskraft kræver hardware og elektricitet og er derfor forbundet med omkostninger. Belønningen fra mining er Bitcoins, der kan veksles til valuta, der igen kan bruges til at betale for elektricitet og hardware.

Når mining ikke længere vil være mulig – dvs. når de 21 mio. Bitcoins er fordelt ud på pengepunge – må der nødvendigvis blive pålagt transaktionsomkostninger til at betale for den computerkraft, der er forbundet med at overføre Bitcoins. Her adskiller Bitcoins sig således fra kontanter.

Spørgsmålet er om de indbyggede transaktionsomkostninger udgør en forhindring for Bitcoins, da vi jo allerede i dag har transaktionsomkostninger på elektroniske betalinger med traditionel valuta.

Hvorfor har Bitcoins værdi?

Fordi de er efterspurgt. Nyhedens interesse. Fordi der er tilstrækkeligt med købere på Bitcoin-børserne. På sin vis har Bitcoins værdi af samme grund som kroner, dollars og euro har værdi. Og guld. Mere om guld lidt senere. Men Bitcoins er ikke helt ligeså gode som traditionel valuta.

Du skal have kroner for at overleve – Bitcoins er ligegyldige

Bitcoins kan ikke bruges på lige fod med danske kroner og andre statsligt udstedte valutaer. Du kan ikke indrette et liv kun med Bitcoins. Det kan du til gengæld med danske kroner, hvis du opholder dig i Danmark. På et tidspunkt kommer Skat og vil have penge – i sidste ende med risiko for frihedsberøvelse i et eller andet omfang. Skat skal betales i danske kroner. Har du Bitcoins, bliver de tvangssolgt, forudsat at fogeden kan finde ud af at bruge en Bitcoin-børs.

Vil du opholde dig i Danmark, må du altså skaffe danske kroner mindst en gang årligt til din skattebetaling. Du har måske et job, der lønner dig i Bitcoins, og du kan have aftalt at købe mad fra nabogården (eller cocktails fra The Jane) og afregne i Bitcoins, men du har ingen statsgaranti for, at du til hver en tid kan veksle dine Bitcoins til danske kroner – og du har slet ingen garanti for vekselkursen.

Bitcoins er sekundær valuta, der kun vil have værdi i kraft af at kunne veksles til gangbar mønt.

Hvor du med anden fremmed valuta som US dollars eller en fysisk guldbarre formentlig som sidste udvej kan få Nationalbanken til at stille op med en vekselkurs, så er du ikke sikret en modpart til dine Bitcoins. Og hvad nu hvis strømmen går, din internetforbindelse er nede, eller du bare ikke kan få kontakt til nok Bitcoin peers til at validere transaktioner, fordi kablet over Atlanten er knækket? Argumentation ad absurdium, måske, men dine danske kroner har dog trods alt værdi til at slippe for statens voldsmonopol og betalingssystemet holdes opretholdt af Nationalbanken.

Centralbankerne stiller op som lender of last resort og får pengesystemet til at fungere – med ultimativ statsgaranti (inkl. militærets mere fysiske overtalelsesevner). Der er ingen statsgaranti for at betalinger med Bitcoins kan gennemføres.

Bitcoin har værdi, så længe de er let omsættelige til traditionel valuta. Måske kan Bitcoins i visse dele af verden også bruges til at betale beskyttelsespenge – og på den måde få værdi (dvs. en anden slags skat).

Bitcoin har måske værdi af samme grund, som guld har værdi. Guld har ikke nogen indre værdi – ingen fundamentalværdi. En guldbarre kan ikke bruges til meget andet end brevvægt, måske som slagvåben, eller til smykker, hvis den bliver udsat for tilstrækkelig varme og en vis arbejdsindsats. Guld har værdi, fordi menneskeheden engang for længe siden besluttede, at guld har værdi, og fordi guld engang spillede en central rolle i vores samfunds penge pga. guldstandarden. Guld spiller stadig en vis rolle, da de indgår i guldreserver i verdens centralbanker.

Høj inflation eller en centralbank, der ikke fungerer, kan være en rigtig god grund til at anvende guld til opsparing. For en zimbabweansk eller argentinsk småsparer kan det endog give rigtig god mening at få vekslet sin løn til guld eller Bitcoins frem for den lokale valuta, der har haft visse problemer med høj inflation og lav troværdighed. De fleste nøjes dog vist nok med US dollars, der kan være noget lettere at opbevare og omsætte, særligt hvis den lokale internetleverandør eller det lokale pengeskab ikke har en høj nok oppetid.

Der er ikke som sådan nogen selvstændig økonomi, der anvender Bitcoins. Der er ingen centralbank eller anden statslig myndighed, der med vold om nødvendigt kan håndhæve Bitcoins som betalingsmiddel. Der er heller ingen stor (næsten) kreditrisikofri juridisk enhed, der udsteder obligationer med korte, mellemlange og lange løbetider, så man kan bygge en rentekurve. Bitcoins er reelt set en ekstremt underudviklet valuta, der på nuværende tidspunkt er mere kuriositet end gangbar mønt i et professionelt samfund, der ønsker at begrænse eller afdække unødige finansielle risici (særligt vekselkursen på Bitcoins).

Bitcoin har en indbygget evne til at svinge kraftigt i værdi, fordi mængden af Bitcoins ikke kan tilpasses efterspørgslen af en central spiller. Der vil derfor være perioder med deflation. Der vil være perioder, hvor en børs bryder ned og Bitcoin-brugere ikke kan veksle tilbage til brugbar valuta. Derfor bliver det næppe heller et relevant betalingsmiddel i stort omfang for andre end de mest ihærdige idealister. Og selv de ihærdige vil hele tiden have besværet med at veksle værdien af Bitcoins om til den gangbare mønt, hvor de nu end befinder sig. Ligesom guld kvoteres i anden valuta, fordi man nu engang har brug for anden valuta for at kunne leve.

Men Bitcoins kan sagtens få samme rolle som guld, så længe tilstrækkeligt mange mennesker – ligesom med guld – synes, at det har en værdi, og finder systemet troværdigt nok til at de kan veksle frem og tilbage længere ude i fremtiden. Guld har dog den fordel over Bitcoins, at rigtig mange centralbanker handler guld ind i mellem – dvs. markedet er stort og er en integreret del af vores samfundsmodel. Bitcoins har til gengæld den fordel, at de er betydeligt mere tilgængelige for alle os andre, der ikke er centralbanker eller guldsmede.

Bitcoin-relaterede projekterede

Colored coins – registrer dine transaktioner i den offentlige keychain

opfordring fra @jroenberg kommer her en kort tilføjelse om Colored Coins, der er en måde at markere en Bitcoin som værende repræsentativ for et fysisk aktiv i den virkelige verden. Ejeren af den markerede Bitcoin kan herefter anerkendes som ejer af det fysiske aktiv. Der er tale om en slags tinglysningssystem, hvor registreringer sker i en overbygning på det etablerede Bitcoin-system i stedet for på tinglysning.dk. Da blockchain er offentlig kan ejerskabet af en bitcoin slås entydigt fast af alle, og kun ejeren af den markerede bitcoin og det fysiske aktiv kan give begge dele videre samtidig.

Udgangspunktet er smart tænkt, men jeg ser visse store forhindringer. Jeg har nemlig svært ved at forstå, hvordan der sikres en troværdig markering. Hvordan sikres det for eksempel, at to Bitcoins ikke begge markeres som værende relateret til det samme fysiske aktiv, samme matrikelnr. for at blive i tinglysningsterminologien? En sådan må nødvendigvis gøres af en juridisk enhed, som folk har tillid til, og denne enhed kunne jo meget oplagt være det etablerede tinglysningssystem. Derved er colored coins vel reelt overflødige, idet alle og enhver kan slå ejerskab op på tinglysning.dk gratis.

Derudover er der problemet i at binde angivelsen af ejerskabet til en Bitcoin, da udsvinget i Bitcoins værdi også vil medføre udsving i “pantebrevets” værdi. Det må dog være muligt at anvende en meget lille Bitcoin-andel til markeringen og på den måde er Bitcoin-værdien formentlig ligegyldig.

Værdien af alle udestående Bitcoins er steget kraftigt og udgør 13 mia. USD d. 5. december 2013 ifølge blockchain.info.
Værdien af alle udestående Bitcoins er steget kraftigt og udgør 13 mia. USD d. 5. december 2013 ifølge blockchain.info.

Det fornuftigste forslag til en F1-redning til dato

For et par dage siden sendte obligationschef Peter Mosbæk fra Maj Invest et udmærket høringssvar, der i et enkelt og letforståeligt sprog forklarer, hvorfor forslaget til reduktion af refinansieringsrisiko i dansk realkredit er så utroligt dårligt.

Høringssvaret er yderst læsværdigt i sin helhed – her blot et par citater fra opsummeringen:

Både første udspil og det fremlagte lovforslag er hybridløsninger, hvor man forsøger at løse både realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko og danskernes renterisiko, herunder at øge Nationalbankens handlingsfrihed i en valutakrise. Begge forslag har meget komplekse og overvejende negative konsekvenser.

I første omgang er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem låntagers renterisiko og refinansieringsrisikoen for de udestående obligationer. Der er tale om to forskellige ting, hvor refinansieringsrisikoen kan øge låntagers renterisiko, hvis der skulle opstå markedsstress.

– Refinansieringsrisikoen er risikoen for, at realkreditobligationerne ikke kan afsættes på auktionerne.

– Låntagers renterisiko er risikoen for, at låntager som følge af en rentestigning ikke er i stand til at betale ydelser på deres lån.

I stedet for at blande de to ting sammen vil en bedre løsning være at behandle dem hver for sig.

Kort sagt kan investorerne hjælpe med at bære refinansieringsrisikoen. Til gengæld kan investor ikke håndtere renterisikoen. Sidstnævnte må låntager leve med, når låntager eksplicit selv har valgt et lån med løbende rentetilpasning.

Refinansieringsrisikoen kan løses ved, at udstedte obligationer kan forlænges med f.eks. op til tre år (tre mdr. til et år ad gangen) til en variabel rente. Det som udløser forlængelsen bør ikke være en rentestigning, men kan i stedet ske på foranledning af udsteder. Det kunne f.eks. være i tilfælde af en auktion fejler og realkreditinstituttet vurderer, at det ikke er muligt at afholde en ny auktion.

Renterisikoen bør ikke flyttes til investorerne. Er vurderingen, at der generelt er for mange variabelt forrentede lån i Danmark, skal dette løses andre steder end på de udstedte obligationer.
Selvom det kan diskuteres, om det er optimalt at lovgive om realkreditinstitutter og bankers udlån til variabel rente, er det den eneste måde, hvorpå man kan nedbringe den danske renterisiko.

Man kan give institutterne incitament til at mindske andelen af variabelt forrentede lån via følgende metoder.
– Øget risikovægt for variabelt forrentede lån i forhold til fastforrentede i realkreditinstitutternes interne modeller.
– Tilsynsdiamant, som sætter grænse for andelen af variabelt forrentede lån (ikke kun F1).

Må jeg ydmygt foreslå, at Peter Mosbæk bliver udnævnt til ny Nationalbankdirektør i stedet for Lars Rohde eller måske blot udpeget som særlig rådgiver for ministeren. Der er brug for folk som Peter…

maj_invest_hoeringssvar


Læs også de tidligere indslag i serien:

Brandudsalg og ond spiral er en reel risiko i “F1-redningen”

Rohdes halvhjertede ”F1-redning” sender auktionsrenterne i bund