Sommerlæsning: Historien om Japans økonomiske boble og dens konsekvenser

På trods af finanskrisen anno 2008 på vores breddegrader kan man ikke undgå at blive overrasket og forundret over den heftige boble, Japan oplevede i 1980’erne, og efterdønningerne:

By 2004, residential real estate in Tokyo was only worth of 10% of its late 1980s peak, while the most expensive land in Tokyo’s Ginza business district had fallen back to just 1% of its 1989 level in the same year (Barsky, 2009). Similarly, the Nikkei stock index is now trading around 10,000, just little over a quarter of its all-time high. It has been over two decades since the popping of Japan’s economic bubble and the country is still actively battling with deflationary forces that are so powerful that near-zero interest rates (zero-interest rate policy or ZIRP), repeated bouts of quantitative easing (some call it “money printing”) and constant Yen-weakening currency interventions have barely made a dent.

Citatet er fra artiklen Japan’s Bubble Economy of the 1980s, som bestemt er værd at læse. Når man læser om Japans historie, er det også svært ikke at sammenligne med Kina, hvor landets virksomheder og befolkning samler så meget velstand at de køber vestlige virksomheder.

Japan’s Bubble Economy of the 1980s
The Bubble Bubble, Jesse Colombo

OECD’s alternativ til BNP: The Better Life Index

I indlægget Hvorfor er BNP-vækst refererede jeg de klassiske argumenter for hvorfor vi fokuserer så meget på BNP og omtalte samtidig, hvad BNP ikke viser. For at komme omkring de effekter, BNP ikke fanger, har OECD udarbejdet et såkaldt “Better Life Index”:

The OECD has been keenly involved in the debate on measuring well-being. Based on this experience, these 11 topics reflect what the OECD has identified as essential to well-being in terms of material living conditions (housing, income, jobs) and quality of life (community, education, environment, governance, health, life satisfaction, safety and work-life balance).

Det er parametre som, hvor mange der ikke har toilet og bad i eget hjem, værelser pr. person i husstanden, indkomst, landets langsigtede arbejdsløshedsniveau, forventet levetid, befolkningens deltagelse i valg, antallet af selvmord, uddannelsesniveau og mange flere. Se hele listen i databanken.

Fordeling af livskvalitet på socio-økonomisk status

The Economist har i den forbindelse behandlet data og har produceret denne interessante graf

The Economist has crunched the numbers for 10 indicators for which the OECD provide data to place countries in a range of how the best off and least well-off in society fare, measured as the top and bottom 10% of the population by income and education. It conforms to stereotype. The better-off Americans enjoy the best lives, but the country has the widest inequality. In fact, for all the fancy metrics, the Better-Life Index does not look too different from classic GDP rankings.

Læs mere i Economist’s artikel: The OECD’s latest measure of well-being

Interessant alternativ med overraskende konklusion

Det er meget bemærkelsesværdigt, at de 10% bedst stillede i Italien angiveligt skulle have det værre end de 10% dårligst stillede i USA og Sverige. Og i samme anledning er det interessant, hvor ens USA og Sverige er på trods af at Sverige ellers normalt regnes som betydeligt mere økonomisk lige end USA.

Der er mulighed for at lege videre med OECD’s Better Life Index på www.oecdbetterlifeindex.org/, men det rigtig interessante er at tage fat i de faktiske underliggende data fra OECD’s statistikdatabase.

Man kan først se prisbobler, når de er sprunget

Interessant og stadig relevant citat:

”Bobler er vældig interessante for økonomer at analysere, men desværre viser erfaringen, at man hverken kan forudsige bobler eller konstatere dem, når de er der. Bobler er noget, man kan se bagefter”.
Fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen  i 2005

Citatet er senest gengivet i Realkredit Danmarks analyse Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet dyrt eller billigt?

Christian Hilligsøe Heinig noterer meget præcist:

“Man kan nærmest få den konklusion frem, man gerne vil have alt efter hvilken tilgang, man som økonom sværger til. Det er heller ikke muligt at udpege hvad for en tilgang, som er den mest korrekte, da de alle har styrker og svagheder – nogle tilgange dog mere end andre”

Det er meget rigtigt, og jeg ville ønske flere forstod den pointe. Jeg kan klart anbefale alle ikke-økonomer – og en del økonmer – at læse analysen.

Bubble