Offentlig-private partnerskaber er ofte genstand for omfattende positiv omtale, men når selv branchens egen analyse peger på, at OPP gør finansieringen af projekterne dyrere, er det svært at se pointen.
Tidligere på året leverede den danske pensionsbranche en rapport om OPP forfattet af Peter Schütze og Anders Eldrup. Formålet var formentlig at overtale politikere i kommuner og stat om, at OPP er en fornuftig måde at finansiere fremtidens projekter, herunder infrastruktur, og at finansieringen selvsagt skulle komme fra pensionskasserne, der så inderligt ønsker sig bedre risikojusterede afkast.
Der er forskellige grunde til at anvende OPP, ifølge rapporten. Det primære formål har været at skaffe finansiering, når staten eller kommunens egne muligheder har været begrænset. Sekundært nævner rapporten, at formålet også har været at opnå sikkerhed for serviceydelsernes levering og at optimere omkostningerne til projektet over hele dets levetid og ikke kun eksempelvis i byggefasen.
Hvad er OPP?
Fra OPP-rapporten gives denne definition:
Offentlig-privat partnerskab
– Et offentligt-privat partnerskab (OPP) kan defineres som en langsigtet kontrakt mellem den offentlige myndighed og en privat partner.
– I et OPP specificerer den offentlige myndighed mængde og kvalitet af den service, der kræves af den private partner. Den private partners opgaver kan indeholde design, konstruktion, finansiering, drift og styring af et anlægsaktiv samt leverancen af en service til den offentlige bestiller eller befolkningen, der bruger aktivet. Et centralt element er sammenkædningen af aktivets anlæg og driftsfase.
– Den private partner modtager en række betalinger fra den offentlige myndighed, brugerbetaling eller en kombination. Ofte leveres aktivet tilbage til den offentlige part ved kontraktudløb.
Konklusion 1: OPP giver ikke billigere finansiering
I OPP-rapporten leverer Peter Schütze og Anders Eldrup denne konklusion:
Det er vores holdning, at OPP i Danmark ikke primært bør ses som en måde at finansiere offentlige infrastrukturprojekter på. OPP bør heller ikke være en metode til at omgå budgetregler (budgetlov, finanspagt m.m.) på. Nogle OPP-projekter vil dog opfylde de krav, Eurostat har opstillet, for ikke at skulle medtages i nationalregnskabet. Danmarks lave gældsætningsgrad bevirker, at denne mulighed ikke kan være en selvstændig målsætning ved OPP i en dansk sammenhæng.
De fortsætter:
Som led i arbejdet med denne rapport har vi fundet, at institutionelle investorer ved investering i infrastruktur organiseret som OPP vil kræve finansieringsomkostninger, som er i omegnen af 1 procentpoint højere, end hvis det offentlige selv finansierede projektet. Det er samtidig vores vurdering, at et veltilrettelagt OPP-projekt kan give større gevinster til samfundet end den meromkostning, som illikviditetspræmien medfører
Så OPP gør altså projekterne dyrere, fordi der ikke længere kan lånes til statsrenter.
Potentiale for stordriftsfordele ved forskellige enheders køb af samme produkt
De ser dog et potentiale for at et OPP kan bidrage mere til erfaringsopsamling og stordriftsfodele:
Nybygning af skoler rummer en række generiske problemstillinger. Derfor er der et stort
potentiale forbundet med at gentage/videreudvikle de bedste ideer og principper bag
de nye skoler og genbruge dem i andre nye skoler. Dette kan med fordel ske gennem
OPP, som gennem koblingen af levetidsøkonomi, funktionskrav og arkitektur virker særlig
velegnet, da det private konsortium kan eksistere på tværs af projekter. Dermed kan den
private partner basere sit tilbud på erfaringer fra lignende opgaver i andre kommuner.
Delkonklusion nr. 2: Skal du købe det samme produkt som nabokommunen, kan det være en fordel at forme et OPP. Når der ikke vælges OPP, må erfaringer blive opsamlet hos entreprenører og andre der bidrager til projekteringsfasen. Disse aktører glemmer naturligvis ikke deres erfaringer, når de planlægger og udfører opgaverne uden for rammerne af OPP. Det er hertil svært at se hvordan incitamenterne nødvendigvis er skruet bedre sammen blot fordi der er tale om et OPP. Risikodeling med private aktører kan – og bliver forhåbentlig – også brugt i eksisterende projekter, der ikke er offentlig-private partnerskaber.
Konklusionerne efterlader derfor meget tilbage at ønske, hvis man som pensionskassedirektør havde håbet på at kunne overtale kommuner og stat til i højere grad at invitere ens penge inden for.
Norges regering også kritisk over for OPP
Den norske regering har en interessant opsummering af myter og fakta om OPP:
Fakta 1: OPS gjør prosjektene dyrere. Privat lånefinansiering bidrar til å øke kostandene, siden slik finansiering er dyrere enn om staten bevilger pengene direkte.
Fakta 2: Med OPS sender man regningen videre til neste generasjon […] Med OPS kan man sette i gang prosjekter man ikke har vært villig til finne plass til på budsjettet.
Fakta 3: OPS “lurer” budsjettet, men ikke virkeligheten […] Kreative måter å bokføre utgiftene på gir oss ikke flere ressurser til disposisjon.
Fakta 4: Flere land har dårlige erfaringer med OPS. Storbritannia brukte OPS i stor stil på 1990-tallet, og nå sliter dagens britiske politikere med store ubetalte regninger og dyre kontrakter de ikke kommer ut av. Det gjør også den svenske regjeringen. Begrunnelsen fra Sveriges finansminister er at “det er utvilsomt at kapitalkostnadene for staten vil øke” og at det er “risiko for at budsjettdisiplinen svekkes”.
Links
Myter og fakta om OPS
Statssekretær Hilde Singsaas
Finansdepartementet, Norge
Organisering og finansiering af offentlige infrastrukturprojekter – en vej til økonomisk vækst og udvikling af den danske velfærdsmodel (pdf)
Anders Eldrup og Peter Schütze