Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.
Almindelige retailinvestorer kan forbedre deres aktieafkast ved at øge diversifikationen i deres porteføljer og ved at stoppe med at købe lotto-aktier. Det er konklusionen i en tysk analyse af faktiske handler og porteføljer hos en billig europæisk onlinebørsmægler over perioden januar 1999 til december 2011 (Næppe Nordnet eller Saxobank, men den boldgade).
Lotto-aktier er aktier, der ligner lottokuponer. I analysen er de fundet ved at lede efter aktier med en lav kurs, og hvor aktiens historiske afkast har udvist en høj volatilitet relativt til markedet (idiosynkratisk volatilitet) og en høj skævhed i fordelingen af afkast sammenlignet med markedet (idiosynkratisk skewness). Det ville mange nok mene er aktier som Vestas eller Tesla Motors.
Hvis investorerne havde haft en bedre diversifikation, kunne den den gennemsnitlige investor have forbedret sit afkast med 4%. Havde den gennemsnitlige investor ovenikøbet formået at holde sig fra lotto-aktierne, kunne afkastet være forbedret med yderligere 3%.
Analysen overrasker ikke, men den giver en god anledning til at genoverveje sin porteføljesammensætning.
Dette indlæg er mere end 500 dage gammelt. Markedsforhold, priser, regler mv. kan have ændret sig, siden jeg skrev indlægget.
Køb af en ETF fyldt med aktier beskattes skævt i Danmark. Det danske skattesystem er nemlig indrettet sådan, at vi ikke kan investere frie midler i udenlandske investeringsselskaber – både fonde og ETF’er – på samme vilkår som danske investeringsforeninger.
Den korte forklaring er, at ETF’erne ikke fortæller de danske skattemyndigheder, hvor meget af deres afkast, der består af udbytter, så udbytteskatten kan afregnes hos investor som om han havde ejet aktierne. Vi har i Danmark formået at skabe en effektiv handelshindring for at få de udenlandske investeringsselskaber ind på markedet.
Køber en privat investor aktier for frie midler, bliver afkastet beskattet som aktieindkomst. Hvis den private investor køber en udbyttebetalende investeringsforening, der investerer i aktier, bliver afkastet også beskattet som aktieindkomst. Køber investor derimod en ETF, der investerer i aktier og som kun måske betaler udbytte, bliver afkastet beskattet som kapitalindkomst. Derudover sker beskatning løbende af årets værditilvækst og ikke først ved køb og salg. Det er lagerbeskatning.
ETF’er langt billigere end danske investeringsforeninger, selv passive danske
De danske aktive investeringsforeninger ligger omkring 1,3-3% i ÅOP, mens der er passive danske foreninger med ÅOP’er omkring 0,6-1% (sammenligning af ÅOP’er). Udover om foreningen er aktivt eller passivt forvaltet, afhænger ÅOP dels af udbyderen, dels af fokus for investeringerne. Således er foreninger med store likvide aktier fra vestlige fondsbørser typisk billigere end mere fokuserede foreninger, der investerer i small cap, BRIC-lande osv. ÅOP indeholder også de spreads, man som investor må sluge, når man køber og sælger investeringsforeningsbeviserne på fondsbørsen.
Amerikanske ETF’er 10 gange billigere
De amerikanske ETF’er er langt billigere end selv de billigste danske passive foreninger. Godt nok må man som investor acceptere en større kurtage. Hos Nordnet går man fra 0,1% til 0,15% for handel med amerikanske papirer. Men til gengæld er det betydeligt billigere at have amerikanerne til at passe på pengene: Årlige administrationsomkostninger starter på 0,05% for en passiv investering i S&P500! Og sådan er det for langt de fleste ETF’er, når man studerer listen over billigste ETF’er på etfdb.com. ETF’ernes expense ratio er ikke helt sammenlignelig med ÅOP, da ÅOP indeholder emissions- og indløsningsomkostninger. Til gengæld har de mest likvide ETF’er betydeligt lavere spreads end de billigste danske investeringsforeninger. Det er således meget fristende at gå all-in i amerikanske ETF’er for sine frie midler.
Fra 27% til 35,6% i effektiv afkastskat
Ved at bruge tax.dk’s skatteberegner for 2013 har jeg fundet den effektive afkastbeskatning i tre situationer: Aktieindkomst, kapitalindkomst og kapitalindkomst, hvor skatteyderen modregner i sit rentefradrag. Jeg antager et positivt afkast og fanger derfor ikke effekten af, at tab trækkes fra til en lavere skatteprocent, end der betales for positiv kapitalindkomst. Jeg ser også bort fra likviditetspåvirkningen af at blive beskattet årligt og dermed også værdien af udskudt skat. Beregningen er således noget forsimplet, men er en god retningspil for konsekvenserne af at investere i ETF’er som almindelig skatteborger. Den imaginære og højtlønnede skatteyder i eksemplet betaler topskat.
Beregningerne viser, at man går fra en beskatning på 27% til en beskatning på 31,8% med negativ kapitalindkomst. Uden negativ kapitalindkomst bliver den effektive afkastbeskatning på 35,6%.
