En fysikers model med mange prisekvilibria

Der er en dyb fascination af fysik som videnskabeligt emne blandt mange økonomer, og det rette teoretiske spørgsmål fra fysikkens verden er en oplagt conversation starter i stort set alle lag. Fysikernes styrke er deres empiriske tilgang og en solid matematisk værktøjskasse. Respekt for det.

Herunder et citat fra en interessant og meget se-værdig video med den teoretiske fysiker Lee Smolin, om eksistensen af mere end et pris-ekvilibrium:

Economists were seduced by physics because it made their claims seem more scientific. Their belief was in the concept of equilibrium, in which it would be impossible to profit from trading around a circle of goods or a circle of currencies without actually producing anything. Of course, that is possible, and that did happen, and that’s because you’re never really at equilibrium.

Now there’s a fault with this [notion of only one equilibrium] and it’s an obvious fault and it’s been known since the 1970s from some theorems proved by some economists including some of the founders of this field of mathematical economics, which is that there’s not one equilibrium, there are many equilibria. In fact, there’s a vast number of equilibria. And so which equilibria, even assuming that this is a decent model of the economy which is not clear, but even assuming it’s a good model, which equilibria you’re in depends on the past history, it depends on regulation, it depends on politics, it depends on taste, it depends on changing taste, changing preferences. And so history matters and what’s called path dependence matters.

lee_smolin_big_think_thumbnail

How Bad Science Led to the Economic Crisis, Interview with Lee Smolin (video)
Big Think

Afskaf ejendomsskatten når ingen kender grundværdierne

Har Skat begået en statistikbrøler, da de ud fra meget få samples konkluderede at grundværdierne i de store byer pludselig var steget kraftigt? Det er logik for burhøns, at man ikke kan ekstrapolere fra en stikprøve med få samples til et helt marked.

Fra Politikens artikel:

Steffen Normann Hansen, der er direktør for Skats Kundeservice, forklarer, at Skat før vurderingen i 2011 indhentede priser fra salg af alle ubebyggede grunde i Danmark. Han har ikke det præcise antal, men der var »ikke ret mange« i hovedstaden, siger han. Handelspriserne blev lagt ind i en computer, der derefter viste, at grundene i hovedstadsområdet havde været undervurderet.

Ejendomsskatten fulgte engang ejendomspriserne

Hvis man kaster et blik på nedenstående graf, vil man se at ejendomspriserne og ejendomsbeskatningen fulgtes ad fra 2000 til 2004. Derefter begynder huspriserne deres efterhånden velkendte stigning uden at beskatningen følger med op (man skulle tro det var en svipser, men det var jo utroligt nok en politisk beslutning). Fra 2008 er huspriserne igen faldet så meget, at de er på niveau med udviklingen i beskatningen. Men derefter afkobles ejendomsskatten, der fortsætter opad, mens huspriserne til gengæld fortsætter faldet.

Grafen viser den indekserede udvikling i ejendomsskat, ejendomsværdiskat og huspriser siden 2000.  De følges ad frem til husprisernes himmelflugt. Men hvor huspriserne falder tilbage, så bliver ejendomsskatten sat kraftigt op. Kilde: Danmarks Statistik, OFF12 og EJEN6.
Grafen viser den indekserede udvikling i ejendomsskat, ejendomsværdiskat og huspriser siden 2000.
De følges ad frem til husprisernes himmelflugt. Men hvor huspriserne falder tilbage, så bliver ejendomsskatten sat kraftigt op.
Kilde: Danmarks Statistik, OFF12 og EJEN6.

Er det en politisk beslutning, at ejendomsbeskatningen skal stige på trods af faldende huspriser? Poul Henning Kamp skriver ovre på PHloggen på Ingeniøren:

Som altid er jeg mere tilbøjelig til at mistænke simpel inkompetence end sammensværgelser: En eller anden kontorchef har siddet og fedtet med nogle få rækker data i sit regneark, indtil han har overbevist sig selv om at “det så rigtigt ud”.

På den anden side er det svært at forestille sig, at der ikke har været blot en medarbejder i Skat eller i Skatteministeriet, der er kommet i tanker om sin introduktion til statistik fra statskundskabstudiet, og derfor har påpeget, at der er i gang med at blive foretaget skatteudmåling på et dårligt grundlag. I en sådan situation må der have skullet en politisk beslutning til. Og der skal da ikke meget politisk analyse til for at se, at det er op ad bakke at få en ændring af den danske ejendomsbeskatning igennem både det nuværende og de tidligere folketingssamlinger. Så hellere lukke øjnene, gøre som vi plejer og udskyde problemet til den næste minister.

Ejendomsskat skal erstattes med ejendomsværdibeskatning uden loft

Når alt kommer til alt, må alle uanset partifarve dog kunne enes om, at det ikke giver mening at beskatte grundværdier, når man ikke på nogen som helst rimelig vis kan give et konservativt bud på deres værdi uden bebyggelse. Skal det i øvrigt så også være uden bebyggelsen på nabogrunden? Lad os erkende, at det er dumt at forsøge og som konsekvens afskaffe ejendomsbeskatningen (skat af grundværdi). Det giver et stort provenutab – 25 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik. Det må så hentes ind krone for krone i øget ejendomsværdibeskatning.

Ejendomsværdier er alt andet lige nemmere at estimere korrekt. Der er samtidig flere om buddet end Skat alene, idet realkreditinstitutter og ejendomsmæglere også har en stærk interesse i at foretage korrekte vurderinger af både handlede og mindre handlede ejendomme. Dog er der mig bekendt flere ejendomshandler end grundhandler.

Det betyder selvfølgelig et opgør med tidligere (og nuværende?) regeringers politik, men det er den eneste logiske og pragmatiske løsning. Jeg kan ikke se et argument imod. Jo, der kan være mange argumenter imod beskatning af formue osv., men i Danmark har vi besluttet, at det er sådan vi gør – så nu skal vi implementere det ordentligt. Så kan de, der ønsker skattesystemet ændret tage den principielle diskussion bagefter.

Kan du se et mønster i de månedlige C20-afkast?

Tidligere på året kørte mange historier om sælg i maj, gå din vej og lignende investeringsstrategier baseret på mønstre i historiske afkastdata.

Her er et heat map for månedlige afkast for det danske C20-indeks – kan du se mønsteret?

Månedlige afkast på C20 siden 2009. Kan du se mønsteret? Kilde: Bloomberg.
Månedlige afkast på C20 siden 2009. Kan du se mønsteret? Kilde: Bloomberg.

Der er masser af mønstre i data. Jeg kan ikke se det rigtige mønster. Der er alt for lidt data. Og tingene ændrer sig alligevel over tid. Marts ser ud til at være en slem måned at lege med C20-aktier, bortset lige fra marts 2010, hvor indekset steg næsten 8%. April ser derimod god ud. September og oktober har været forfærdelige. Men hvad med 2008 eller 1998. Er 1998 overhovedet relevant for, hvor vi står i dag? Quantitative Easing vs. Irrational Exuberance. Jeg kunne sagtens bygge en investeringscase på ovenstående, underbygge den med afkastdata på enkeltaktier, og måske var der et mønster på sektorniveau som satte sig i C20-indekset…

Vi mennesker er verdensmestre i at se mønstre, og vi er fantastiske til at lade vores eget bias forstærke vores tro på de mønstre vi ser (confirmation bias). Pas på ikke at se de mønstre, som ikke er der i virkeligheden.