Nordnet er dyrere i Danmark end i Sverige – konkurrencen i Danmark er død

Konkurrencen på markedet for online aktiehandel er gået helt i stå i Danmark. Nordnet har stort set markedet for retailinvestering for sig selv og et hurtigt prisoverslag viser, at Nordnet faktisk er dyrere i Danmark end i Sverige for samme produkt.

For nylig trådte DeGiro ind på markedet med rigtig lave priser, men for gennemsnitsinvestoren når DeGiros platform endnu ikke Nordnets til sokkeholderne. Resten af de danske banker har til gengæld givet helt og aldeles op og tilbyder markant højere priser for et ringere produkt.

8 års sikker førsteplads til Nordnet

Dansk Aktionærforening har kåret Nordnet til bedste børsmægler otte år i træk (bag paywall). Foreningen roser Nordnet for en brugervenlig platform og priser, der ligger et godt stykke under de store banker.

I 2015 opstillede Dansk Aktionærforening et hurtigt regneeksempel for en kunde med 1 mio. kr. på depotet og 10 årlige handler a 25.000 kr. fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Nordnet var for denne kundetype mere end halvt så billig som den næstbilligste, Nordea, og en fjerdedel billigere end Danske Bank, som var dyrest. Nordnet sidder altså solidt med førertrøjen i Danmark.

De andre banker holder sig ude af konkurrencen

Resten af branchen snorksover – i hvert fald set fra den almindelige privatkundes perspektiv. Nordea kæmper lidt frisk sagt stadig med overhovedet at holde deres platform i live, og investeringsdelen af Danske Banks ellers udmærkede netbank ligner noget, der ikke er blevet udviklet på siden forrige it-boble.

DeGiro er trådt ind med absolutte discountpriser, og det burde sætte lidt gang i konkurrencen på markedet, men desværre ser det ud til at deres produkt ikke er stærkt nok. Platformen efterlader i min optik meget tilbage at ønske for den danske investor: Man skal selv fortælle Skat om hvert enkelt køb og salg, man skal selv beregne gns. købs- og salgskurser efter kurtage og omkostninger til valutaveksling, og de kan ikke håndtere pensionsopsparinger.

Også på dette sted i den finansielle sektor kan man undre sig over, at konkurrencepresset ikke er større fra forbrugere, der shopper blot en smule rundt. Men mange danske kunder kan tydeligvis godt lide at betale sig fra at bekymre sig om deres privatøkonomi og i mellemtiden er de danske banker nok stadig så tryllebundne af de solide indtægter fra formidlingsprovisionen på investeringsforeningerne, at udviklingskronerne fortsat vil flyde andre steder hen mange år frem.

Udenlandsk handel gør Nordnet Danmark op til 55% dyrere end Nordnet Sverige

Med en solid føring på markedspladsen kan jeg sagtens forstå, at Nordnet sætter det overordnede prisniveau højere i Danmark end i hjemlandet, Sverige. Platformen og ydelserne er ellers stort set de samme – det er de samme aktier på de samme børser. Ret skal være ret, og der ligger selvfølgelig en omkostning i at vedligeholde et ekstra sæt sprogindstillinger og at holde sig opdateret på de finurlige forhold omkring skatteindberetning og beregningsmodeller for visse depottyper (pension mv.). Måske handler danskerne også bare mindre eller på større ordrebeløb end svenskerne, så forskellen udviskes.

Lad os holde fast i Dansk Aktionærforenings beregningseksempel fra deres kåring af Nordnet i 2015 som beskrevet herover: Frie midler, depot med aktier på både dansk og tysk børs med samlet porteføljeværdi på 1 mio. kr., 10 handler a 25.000 kr. om året fordelt med 5 på en dansk børs og 5 på en tysk. Så ser beregningen således ud for henholdsvis Nordnet og discountkonkurrenten DeGiro:

nordnet_dk_vs_liten_se_vs_degiro

For lige præcis denne kundetype med aktiehandel udenfor Danmark, er Nordnet Danmark 55% dyrere. Det er den danske minimumskurtage på den tyske børs, der gør udslaget, for kurtagesatserne er ens. Nordnet Danmark er med rette billigere end Nordnet Sverige på den lokale danske børs – både med en lavere kurtagesats og minimumskurtage. Hos Nordnet i Danmark kan kurtagesatsen sættes yderligere ned, hvis man har handlet hyppigt i den forgangne måned, men vores kundeeksempel er med sine 10 handler om året langt fra de 20 handler om måneden, der skal til for at rykke blot en enkelt kurtageklasse op.

Danske aktier først billigere ved større handelsbeløb

Nordnet Sverige kan dog også blive billigere på danske aktier end Nordnet Danmark, hvis vores kunde vælger at reducere antallet af handler og i stedet handler større beløb ad gangen. Muligheden for at handle mindre og få lavere kurtagesatser findes ikke i Danmark. Hvis de 10 årlige handler a 25.000 kr. reduceres til 5 årlige handler a 50.000 kr. – 3 i Danmark, 2 i Tyskland – så rykker vores kunde op i en billigere kurtageklasse i Sverige. Den højere minimumskurtage gør til gengæld, at beløbet per handel ikke helt er øget nok til at batte i Nordnets svenske mellemklasse, og det reducerer prisforskellen i eksemplet til blot 20% ml. Danmark og Sverige i svensk favør. Til gengæld er der stadig en pæn rabat på den tyske børs hos Nordnet Sverige på 39%.

For virkelig at få effekt af de lavere kurtagesatser, skal handelsstørrelserne naturligvis blot øges. Ved 75.000 kr. per handel er der 50% prisforskel på Danmark og Sverige.

nordnet_dk_vs_mellan_se_vs_degiro

Selvom Nordnet i Sverige er billige, er der som eksemplerne viser ovenfor stadig langt ned til DeGiros prisniveau på både danske og tyske aktiehandler. DeGiro er en spændende ny aktør, som jeg vil se nærmere på i et kommende blogindlæg – særligt deres aktieudlån.

Læs mere

Prisliste for Nordnet.dk

Prisliste for Nordnet.se

Prisliste for DeGiro.dk

Har vi Nordens dyreste realkreditlån?

Mediedækningen af bidragssatser, kursskæring og grådige bankaktionærer bliver ind i mellem lidt for sensationel og perspektivløs. Jeg skal ikke forsvare danske realkreditinstitutters prispolitik, og realkredittens rentemarginaler er jo tydeligvis højere i 2015 end i 2007, så selvfølgelig er det relevant at spørge: Leverer den danske realkreditmodel med balanceprincip og tydelig opdeling i markedsrente og rentemarginal stadig “verdens billigste realkreditlån”?

Det er en sammenligning, der er umådelig svær at lave for hvert land har sine institutionelle forhold – traditioner, lovgivning, økonomisk situation osv., der alle påvirker prissætning og valgmuligheder. Ikke desto mindre er det måske værd at forsøge sig med en lynsammenligning med Norge og Sverige.

Tabellen herunder viser en dansk, en svensk og en norsk banks listepris for et boliglån i første kolonne – dvs. den samlede rentebetaling inkl. bidrag. Kolonne to viser markedsrenten og tredje kolonne viser forskellen på de to: Rentemarginalen eller bidragssatsen. Hvor den for Realkredit Danmark er fundet ved opslag i prislisten, er den for de to andre banker beregnet som forskellen på kolonne 1 og 2.

Danske bidragssatser er lavest i Norden

Som det fremgår af tabellen herunder, er der stadig langt op fra danske bidragssatser til rentemarginalerne i Norge og Sverige. Noget kunne altså tyde på, at man som dansker kan glæde sig over i det mindste at være bedre stillet end svenskere og nordmænd, når det kommer til realkreditlån.

Tabeller der viser lånerente, markedsrente og rentemarginal/bidragssats for lån med fast rente i hhv. 1 og 5 år ad gangen i Danmark, Sverige og Norge.Tabellen er selvfølgelige noget naiv i sine antagelser. For eksempel ser jeg bort fra indregning af lånesagsgebyrer, kurtage, tinglysningsomkostninger og alt det andet, som vil indgå i en ÅOP-beregning. Sammenligningen tager derfor ikke højde for om rentemarginalerne skal dække forskellige omkostninger i forskellige lande. Den danske markedsrente er sat til Realkredit Danmarks fundingrente, mens bankernes fundingrente i nabolandene bliver sammenlignet med hhv. det svenske swap- og det norske statsobligationsmarked med samme fastrenteperiode, og det er selvfølgelig ikke lig fundingrenterne i bankerne – både af den indlysende årsag, at fundingrentekurven er en anden, og fordi bankerne kan have fundet sig kortere eller længere end det valgte punkt på rentekurven. Det får derfor karakter af at sammenligne æbler og pærer, men i det mindste er der stadig tale om frugter, der gror på træer. RD’s fundingrente ligger i øvrigt tæt på den danske swaprente, da kreditelementet er yderst begrænset.

Listepriserne er givetvis til forhandling, så måske der findes bedre datamateriale i form af statistikker for faktisk udbetalte lån. Jeg ser bort fra forskelle i belåningsgrænser og ignorerer de forskellige krav til betaling af afdrag. For at være på den sikre side, har jeg valgt bidragssatsen for et afdragsfrit lån i RD med fuld belåning og dermed det dyreste realkreditlån, man kan få i Danmark…

Dansk F1 burde ellers have gå-væk-pris

Rentemarginalen på et dansk F1-lån afspejler i et eller andet omfang, at danske realkreditinstitutter er underlagt en statslig udbudsbegrænsning af F1-lån, da Tilsynsdiamanten kræver, at alle institutter skal reducere udlånet med variabel rente. Alligevel er der et stykke op til de svenske og norske rentemarginaler. På den anden side er det selvfølgelig værd at huske på, at svenske og norske rentemarginaler også skal betale for den renterisiko, der følger af ikke at være fuldt matchfundet.

Kildemateriale

Listepriser er hentet herfra d. 18 februar 2015, og de er et oplagt udgangspunkt for en grundigere analyse.
Realkredit Danmarks kurser og priser
Svenska Handelsbankens Bolånsräntor
Nasdaq OMX – svenske swaprenter
Danske Bank Norges variabelt forrentede boliglån (formentlig sammenlignelig med 1-årig)
DNB’s fastrentelån