Ingen sammenhæng mellem LTV og tab i realkredit

Da jeg beskrev realkredittens tilsynsdiamants for renterisiko og pejlemærkets fokus på lån med høj LTV, nævnte jeg, at Nykredit for et par år siden konstaterede, at der var så godt som ingen sammenhæng mellem konstaterede tab, og hvor højt belånt ejendommen var et år inden lånet blev konstateret misligeholdt. Her er grafen:

Sammenhæng mellem LTV og realiserede tab. Grafen er fra præsentation af Henrik Hjortshøj-Nielsen, Nykredit, i 2012.
Sammenhæng mellem LTV og realiserede tab. Grafen er fra præsentation af Henrik Hjortshøj-Nielsen, Nykredit, i 2012.

Jeg faldt over grafen, da Alexander Larsen skrev og spurgte, om jeg havde den liggende – og det havde jeg. Og den er stadig lige interessant. Der kan være mange årsager til, at plottet er så flot spredt ud over det hele. Måske bliver modelværdien beregnet skævt på ejendomme, der efterfølgende fører til tab, da de måske bliver dårligere vedligeholdt end gennemsnittet. Det kan også være, at tabsprocenten varierer, fordi omkostningerne til advokat og tvangsauktion nok er nogenlunde konstante uafhængigt af ejendommens værdi. Måske er der noget helt tredje på spil. Den analyse kunne være rigtig interessant at grave mere i.

Grafen er fra en præsentation af vicedirektør og head of treasury Henrik Hjortshøj-Nielsen, Nykredit, på en realkreditkonference tilbage i 2012.

OECD’s alternativ til BNP: The Better Life Index

I indlægget Hvorfor er BNP-vækst refererede jeg de klassiske argumenter for hvorfor vi fokuserer så meget på BNP og omtalte samtidig, hvad BNP ikke viser. For at komme omkring de effekter, BNP ikke fanger, har OECD udarbejdet et såkaldt “Better Life Index”:

The OECD has been keenly involved in the debate on measuring well-being. Based on this experience, these 11 topics reflect what the OECD has identified as essential to well-being in terms of material living conditions (housing, income, jobs) and quality of life (community, education, environment, governance, health, life satisfaction, safety and work-life balance).

Det er parametre som, hvor mange der ikke har toilet og bad i eget hjem, værelser pr. person i husstanden, indkomst, landets langsigtede arbejdsløshedsniveau, forventet levetid, befolkningens deltagelse i valg, antallet af selvmord, uddannelsesniveau og mange flere. Se hele listen i databanken.

Fordeling af livskvalitet på socio-økonomisk status

The Economist har i den forbindelse behandlet data og har produceret denne interessante graf

The Economist has crunched the numbers for 10 indicators for which the OECD provide data to place countries in a range of how the best off and least well-off in society fare, measured as the top and bottom 10% of the population by income and education. It conforms to stereotype. The better-off Americans enjoy the best lives, but the country has the widest inequality. In fact, for all the fancy metrics, the Better-Life Index does not look too different from classic GDP rankings.

Læs mere i Economist’s artikel: The OECD’s latest measure of well-being

Interessant alternativ med overraskende konklusion

Det er meget bemærkelsesværdigt, at de 10% bedst stillede i Italien angiveligt skulle have det værre end de 10% dårligst stillede i USA og Sverige. Og i samme anledning er det interessant, hvor ens USA og Sverige er på trods af at Sverige ellers normalt regnes som betydeligt mere økonomisk lige end USA.

Der er mulighed for at lege videre med OECD’s Better Life Index på www.oecdbetterlifeindex.org/, men det rigtig interessante er at tage fat i de faktiske underliggende data fra OECD’s statistikdatabase.